Haverne har den sidste tid været utroligt flotte. Blomstrende klokkeskilla, sene tulipaner, kæmpestenbræk, gyldenlak, skovvalmue og akelejer farver haverne i alle regnbuens farver, og blomstrende buske og træer kan ikke undgå at tiltrække sig opmærksomhed.

Blåregn, rhododendron og azalea blomstrer overdådigt, og mens kirsebær, blomme og pære er på retur, har æbletræerne nu overtaget scenen som havernes mest prangende træer.

I køkkenhaven står sirlige grønne rækker af løg, kål, porrer, kartofler, hestebønner, salat og de første spæde gulerodsplanter, der spirede frem under fiberdug. Nu hvor det bliver lunere, kommer der også majs, selleri, tomater, squash og græskar til.

Havenyt har brug for din hjælp

Der er nok at give sig til i de majskønne haver, men inden vi går til den del, vil vi gerne have lov at fortælle om vores årlige indsamling her i maj måned, der er hele fundamentet under Havenyt.dk og det ugentlige Ugens Havenyt.

Baggrunden er, at vi ikke kan få lov at modtage gavebidrag, arv eller søge tips- og lottomidler, hvis vi er ikke er såkaldt §8A-godkendt. For at blive det skal vi indsamle mindst 100 gavebidrag á minimum 200 kr. Driften af Havenyt.dk er helt afhængig af, at vi får §8A-godkendelsen.

I løbet af de første uger af maj, har vi modtaget mange gavebidrag, der er med til at sikre fremtiden for Havenyt.dk. Vi er meget taknemmelige og sender en kæmpe tak til hver enkelt, der har valgt at støtte os. Det er en stor hjælp. Men vi desværre er ikke så langt som de seneste år.

Hvis du er glad for Havenyt.dk og gerne vil være med til at bevare hjemmesiden, nyhedsbrevet her og mulighederne for at læse de spændende artikler, deltage i forummet osv., håber vi, at du også vil bidrage.

For Havenyt.dk eksisterer kun i kraft af gavebidrag fra alle jer, der bruger Havenyt.dk.

Når du bidrager, giver du til velgørenhed, og derfor kan du trække dit bidrag fra i skat. Det bliver nemt ordnet samtidig med, at du giver dit gavebidrag.

Klik her og vær med til at støtte Havenyt.dk >

Jordbær, blomstring og jorddække

Jordbærrækker med tidlige sorter står hvide af blomster, og det lover godt for mange jordbær, men det er en lidt sen blomstring i år.

Det er vigtigt, at planterne ikke mangler vand, når bærrene udvikles fra helt små grønne til store lækre røde jordbær. Planterne har brug for meget vand i de kommende uger, så regn er af hensyn til jordbærrene velkomment.

Suppler gerne med et jorddække. Det holder på vandet og mindsker fordampningen. Dække med halm giver samtidig pæne rene jordbær uden jordstænk.

Vær klar med vandkanden

Det gælder ikke kun jordbærplanterne. Er ens jord ikke fugtig nok, betyder det også, at man er nødt til at vande nyplantede sommerblomster og grønsager, herunder også de nye kartofler.

Det gælder også løg og salat, der kun har rødder i de øverste 15–25 cm af jorden. Hvis jorden er tør i den dybde, skal den vandes hurtigst muligt.

Når det er sagt, så er der byger i vejrudsigten. Men fordelingen kan være ujævn, så tjek den lokale vejrudsigt og hold øje med, hvor meget regn der kommer i haven, og om det er nødvendigt at supplere med vanding i løbet af ugen, nu hvor det også bliver varmere og fordampningen dermed større.

Ærteris og ærtehegn

Tidligt såede ærter – og for den sags skyld også ærteblomster/lathyrus – er begyndt at vokse til, og det er nu, at man skal have sat ærteris eller de høje ærtehegn op, inden de begynder at vokse i længden for alvor.

Det er vigtigt, at man får sat et tilstrækkeligt højt ærtehegn op, da et for lavt ærtehegn let resulterer i knækkede stængler, og at man dermed går glip af de mange ærter i toppen af planterne.

Se på bagsiden af frøposen, hvor høje ærterne bliver. Selv såkaldte lave ærter bliver let 50 cm høje, og her kan det godt betale sig at sætte nogle smågrene i jorden som ærteris. Især hvis børn selv skal kunne plukke ærtebælge, da de ellers let får ødelagt ærtestænglerne.

Når ærterne er kommet op, er det en god ide at så et nyt hold, hvis der da er mere jord til rådighed til ærtedyrkning.

Vigtigt at få tyndet ud i tide

Der er næsten altid flere planter i de såede grønsagsrækker, end der er brug for. Planterne kan dog kun udvikles optimalt, hvis de får plads nok.

Hvis man vil have små gulerødder eller rødbeder, kan man selvfølgelig vælge lidt mindre afstand end den anbefalede afstand. Det kan godt give lidt større vægtudbytte samlet set. Men de fleste gange foretrækker man store og veludviklede grønsager.

Læs mere om den anbefalede afstand mellem planterne >

En del grønsager kan man godt udtynde lidt mindre i første omgang, f.eks. persille og spinat, hvor man så senere kan fjerne hver anden plante.

Men ofte får man det ikke gjort i tide, og så får man i stedet for hele rækker med nogle usle små planter, der ikke har plads nok.

Gulerodsfluerne kommer

Gulerodsfluen flyver i sidste halvdel af maj og lægger første hold æg i jordrevner ved gulerødderne. Larverne er de irriterende orm, som giver gulerødder med sorte gange.

Der er 2–3 generationer om året. Det er normalt de senere generationer, der for alvor gør skade på de gulerødder, som vi har planlagt at nyde i eftersommeren og gennem vinteren.

Læs mere om gulerodsfluen her >

Det er derfor en god idé at dække de vintergulerødder, som det er tid at så i sidste halvdel i maj til allerførst i juni, med fiberdug eller bionet.

Bionet kan også bruges på andre af køkkenhavens bede. Det holder ikke på varmen og fugten på samme måde som fiberdug.

Det er derfor betydeligt bedre til overdækning af især kål mod kålsommerfugle og kålfluer, da kål ikke tåler de høje temperaturer og fugtighed under fiberdug særligt godt.

Husk at så nye hold udplantningsplanter

Det kan føles frustrerende, når pladsen i køkkenhaven slipper op, men med lidt planlægning og forberedelse kan man nå at høste to gange afgrøder på dele af køkkenhavens bede.

Der bliver plads til nye afgrøder, efterhånden som man graver kartofler op og høster salat, spinat og ærter. Sidst i juli tager man desuden alle løgene op og fjerner det ældste hold jordbærplanter.

Man kan være på forkant og så nu og igen om 2–3 uger, så man har udplantningsplanter klar til de tømte bede. Det skal gøres nu, for efter Sankt Hans er det begrænset, hvad man kan nå at så og få en god høst ud af.

Til sommerudplantning er det især salat og kål med en kort udviklingstid som grønkål, sommerhvidkål, spidskål, tidlige broccoli, salatkål og fennikel, der kan nå at udvikles.

Til sommerudplantning er det desuden bedst at så i potter. Når man har udplantningsplanter i potter i stedet for bakker eller lignende, beskadiger man ikke rødderne ved udplantningen. Planterne kan derfor vokse videre uden vækststandsning, hvis man bare vander dem i den første tid.

Man kan også så i mistbænk eller på et såbed på friland, hvor det er lettere at holde jorden tilpas fugtig end i potter.

Alternativer til spagnum

Når man skal så i potter, eller hvis man skal plante nye krukker til eller lave nye højbede, hvor der ikke er tilgængelig jord til formålet i haven, er der mange, der vælger at købe jord i pose eller bigbags.

Det meste er lavet af spagnum. Et materiale som udvindes af tørvemoser, der en naturtype, som ikke kan genskabes, da de har været 4000–5000 år om at blive dannede.

Det er slemt nok i sig selv, men når tørven graves op, frigives der kulstof, som ellers er lagret i tørvemoserne. Hvert eneste kilo spagnum fører til et CO2-udslip på næsten et kilo, når man regner alle parametre med ifølge DTU Miljø.

Hvert år bruger havebranchen og de private haveejere tilsammen mere end 100.000 tons spagnum, og halvdelen af forbruget står de private haveejere for.

Der kommer heldigvis flere og flere spagnumfrie alternativer på markedet. Det kan være jord lavet af komposterede restfibre af kokos, sisal, hamp, halm mv., komposteret dyremøg eller flisprodukter.

Man kan i stedet for at købe jord blande sin egen pottemuld ved at blande god havejord med kompost og harpet sand. Ved hjemmelavet jord må man acceptere en del fremspirende frøukrudt. Det er dog i de fleste tilfælde et overkommeligt problem.

Læs mere om at lave egen pottemuld i en række artikler her >

Fyld haven med sommerblomster

Har man forkultiveret sommerblomster, er de snart så store i potter og bakkerne, at de er nødt til at blive plantet ud. Har man allerede gjort det, kan det kræve ekstra vanding, hvis man får mange varme dage og kun en smule regn, for at give dem en god start.

Sommerblomster sætter kulør på haven, og man kan enten svælge hæmningsløst i ét stort farveorgie, eller sammensætte gennemtænkte bede eller krukker med nøje afstemte farver. Blomster med grønne eller lime blomster er altid gode til at sætte ind blandt de mere farverige blomster.

Det vilde staudebed

Til den naturlige have kan de vilde stauder være en god inspirationskilde. Går man ture i skove, på enge og overdrev lige nu, ser man masser af planter, som man har lyst til at få i haven.

Her i maj er det for eksempel engelsk græs, hulkravet kodriver, anemone, engkabbeleje, violer, krybende læbeløs, lungeurt, liljekonval og mange forskellige bregner. Man kan lave et fantastisk flot forårsskovbed under træer og buske med vilde stauder.

Hvis man vil have vilde stauder i haven, skal man være opmærksom på, hvor de vokser naturligt. Får man ikke givet dem lignende vækstforhold hjemme i haven, vil de ikke trives.

Det er også væsentligt, at man ikke tager vilde stauder ind i haven, som kan blive aggressive og et ukrudtsproblem senere hen.

Det er naturligvis også vigtigt, at man ikke tager planter med hjem, som er fredede eller vokser på fredede områder. Der hvor der er mange vilde stauder, er det også god skik kun at tage et par stiklinge eller frø med hjem til haven.

Få mere inspiration til den naturlige have her >

Forårsløgblomsterne skal nå at samle energi

Forårsløgblomsterne er næsten alle færdige med at blomstre, bortset fra de seneste tulipaner og klokkescillla.

Det er fristende allerede nu at fjerne alle bladene fra de afblomstrede løgblomster for at få plads til at plante sommerblomster ud. Hvis man fjerner bladene, berøver man imidlertid planten en mængde energi, som ikke når ned i løget. Og dermed bliver løget mindre, og måske sætter det ikke blomst til næste år.

Det gælder også løgblomster i græs, hvor man må vente med at slå plænen så længe som muligt. Hvis bladene generer meget, er det bedre at lægge den ned i bunden af bedet, når de begynder at blive blege og bløde end at klippe dem af. Vintergækker og erantis visner snart væk, mens påskeliljerne endnu er grønne et par uger.

Erantis er ved at få modne frø, og ønsker man ikke selvsåning, kan toppen fjernes nu. Modne frø kan udsås under træer og buske, hvor man gerne vil have et erantistæppe.

Tulipaner bør man aldrig klippe bladene af – derimod er det en god ide at fjerne frøstanden, så snart tulipanen er afblomstret, så den ikke bruger energi på at udvikle frø. Det er let lige at brække selve frøstanden af med fingrene, eller man kan klippe hele blomsterstænglen af, hvis man synes det ser pænere ud.

Hjælp med at bevare Havenyt.dk

Vi tillader os at minde om indsamlingen for at bevare Havenyt.dk endnu engang, da den måske blev glemt i alt det haverelevante ovenfor.

Vi håber, at dig, der er glad for Havenyt.dk og den inspiration og haveviden, som vi (uden betalingsmure) deler med millioner af andre haveglade hvert år, vil gøre, at du får lyst til at støtte os og hjælpe med at bevare Havenyt.dk også det næste år.

Ethvert beløb er velkomment. Vi har brug for 100 gavebidrag på 200 kr. eller derover for at kunne søge tips- og lottomidler, som også er en væsentlig del af driften for Havenyt.dk. Men vi er dybt taknemmelige for ethvert beløb, som du kan afse.

Og husk at trække det fra i skat!

Det kan gøres samtidig med, at du giver dit bidrag til indsamlingen for Havenyt.dk her >
.