Man spiser da kanin!

Ja, det gør man.Det har man gjort i årtusinder, men der er ikke tradition for at spise kanin i Danmark.

Længere sydpå er det en skattet spise. Enhver slagter eller velassorteret supermarked i Frankrig har et bredt udvalg kanin på linje med kylling, lam, gris og oksekød i køledisken. Det klassiske franske og italienske køkken indeholder en skattekiste af vidunderlige retter.

Frankrig, Italien og Spanien har traditionelt været verdens centrum for kaniner, men der produceres også store mængder i Tyskland, Tjekkiet og en række andre lande i Europa. Verdens allermest kaninspisende land er Malta og Italien, hvor Napoli topper med ca. 15 kg pr indbygger årligt.

I de senere år har også Fjernøsten fået smag for det lille pelsdyr. Kina står nu for omkring en tredjedel af verdens produktion.

Kaninen er klimahelt
Der er mange gode grunde til at invitere kaninen indenfor i vore haver. Dens kød er nemlig noget af det mest klimavenlige. Kaniner kan leve udelukkende af græs og andre planter – i modsætning til f.eks. høns og grise, der i højere grad fodres med korn, majs og den slags afgrøder, som mennesker også spiser. De optager værdifuld landbrugsjord, som kunne bruges til at brødføde langt flere mennesker, hvis vi droppede lidt af bøfferne eller flæskestegen. Køer kan også leve af grøntfoder, men de udleder så megen metan, at de faktisk ikke er specielt klimavenlige, når det kommer til stykket.

Samtidig er kaniner mere effektive til at omdanne planter til kød end både køer og får. De kan f.eks. levere fire gange så mange kilo kød for hvert kilo lucerne end køer. Deres CO2 fodaftryk er derfor relativt lavt. Samlet set ligger kaniners klimapåvirkning i den lave ende sammen med fjerkræ.

Ideel til selvforsyning
Den gode, gamle guru inden for selvforsyning, John Seymour, skriver i sin bog »Den komplette guide til havefolk og bonderøve«: Kaniner er meget velegnede husdyr for den selvforsynende familie. De kan for en stor del fodres med ukrudt, som ellers ikke er til noget, og de indgår på en fin måde i kostplanen».

Det har han ret i, men han ofrer dog kun en enkelt side på avl af disse prægtige dyr. Desuden er mange af informationerne forældede eller direkte forkerte, især under danske forhold, så det kan anbefales, at du supplerer med opdateret viden andre steder, hvis du overvejer selvforsyning med kaniner.

Heldigvis er det sådan, at vi elsker hindbær, og kaninerne elsker hindbærblade. Vi kan ikke få nok af jordbær, og kaninerne elsker jordbærblade. Vi nyder at sætte tænderne i saftige æbler, og kaninerne er vilde med blade og grene fra æbletræer. Vi høster solbærrene, og når grenene derefter skal klippes ned, vil kaninerne være helt vilde med at få dem. Der er uendelig mange eksempler på, hvorfor kaniner kan indgå som en naturlig del af havens cyklus.

Kaninerne kan udnytte mange af de plantedele, som ellers ikke vil blive brugt. I køkkenhaven vil kaninerne f.eks. have glæde af gulerodstoppen, og de vil med fornøjelse æde de nederste kålblade, som du selv kasserer.

Kaniner forvandler haveaffald og rester fra din husholdning til dejlig gødning, som er guld for din have. Kaniners gødning kommer i form af små kugler, og de kan i modsætning til f.eks. fjerkræ-gødning bruges direkte i bedene.

Velegnet til byer
Du behøver ikke eje en bondegård for at kunne sætte din egen kaninsteg på bordet. En almindelig parcelhus have eller en mindre byhave er et fremragende udgangspunkt. Et mindre kaninhold kan sagtens indpasses i haven på en smuk og hyggelig måde.

Kaniner er et relativt nemt og taknemmeligt husdyr. En fordel i forhold til høns og andet fjerkræ er, at de ikke larmer. Der er ingen risiko for, at de skræpper op eller vækker naboen ved at gale energisk klokken fire om morgenen.

Eventuelt bekymrede naboer vil sikkert blive mildere stemt ved udsigten til en omgang gratis naturgødning til deres grøntsager eller vinterdækning til deres roser. Eller måske en grillaften med kaninsteg på menuen!

Hvis du spørger erfarne kaninfolk, så vil de fortælle dig, at noget af det allerbedste ved deres kaninhold er de herlige aftenstunder i haven. At sætte sig en lun sommeraften ved burene og nyde synet af de glade kaniner, når fodringen og det sædvanlige nusseri i den forbindelse er overstået. Kaninerne står med forbenene på foderskålen og guffer i sig, mens en skov af ører hopper optimistisk rundt mellem hinanden.

Glade kaniner og glade mænd og koner.

Det sunde kød
Vi får tit at vide, at vi skal spise mindre rødt kød af hensyn til vores sundhed. Kød fra kaniner kan være et super alternativ. Det er lyst og ligner på mange måder kylling og kalkun.

Kanin indeholder mindre fedt, kolesterol og natrium end både oksekød, svinekød, lam og kylling. Samtidig er det rigt på protein og har en gunstig sammensætning af de essentielle aminosyrer. Det siges også, at kanin ikke indeholder urinsyre og har et lavt indhold af purin.

I USA bliver det endda omtalt som det nye «super meat», efter at de verdenskendt fødevarepionerer Michael Pollan og Joel Salatin har sat fokus på det. I bestselleren «The Omnivore’s Dilemma" beskrives kaniner som en naturlig del af et dynamisk og klimavenligt landbrug, der skaber fødevarer af høj kvalitet.

Den gode eftersmag
Lad det være sagt med det samme: Du skal ikke holde kaniner for at få kød, der er billigere end lørdagskyllingen, du kan finde i supermarkedets fryser.

Du skal holde kaniner, hvis du vil skabe kød, der foruden den gode smag også har en god eftersmag i munden. Du skal betragte det som en specialitet. Autentisk, værdifuld kvalitetsmad, som du kan fortælle en meningsfuld historie om. Produceret på en måde, som du kan stå inde for. Kødet fra dine spisekaniner vil være i en klasse for sig. Du vil kunne servere det med glæde og stolthed.

Fantastisk gave til dine børn
I Danmark har vi gode kokke, gode restauranter og en lang tradition for at producere fødevarer. Men trods en tilsyneladende stærk madkultur står det sløjt til med især børnenes viden om mad, og hvor den kommer fra.

Vi er ved at udvikle os til en nation af madmæssige analfabeter. Det er en fantastisk gave at give dine børn, at de lærer om fødevarers vej fra jord til bord. Tidligere havde vi allesammen en moster eller onkel ude på landet, som vi kunne besøge i sommerferien og snuse til livet på landet. Sådan er det ikke længere. Vi er blevet fremmedgjort over for vores mad.

Vi forældre har derfor en ekstra opgave: Vores børn skal opleve, hvor maden kommer fra. Spisekaniner i haven kunne være en måde at gøre det på.