En kølig jordkælder

Af Veronica Bay, redaktør, Tidsskriftet Praktisk Økologi

Det tog det meste af et efterår for Bodil Søgaard at bygge sin jordkælder, som med dine kun syv plusgrader året rundt er den et ideelt sted til at opbevare havens grøntsager og frugt.

Jeg arbejdede på den on and off. Så skulle jeg lige finde nogle sten, der kunne passe, så skulle jeg ud og holde foredrag, så fik jeg gæster, og så var der, nåe ja… det der med de sten igen. Og cement, der skulle tørre. Men det var ikke svært. Slet ikke. Det tog bare tid.

Kælderen viste sig at fungere over alle forventninger, for selv under fimbulvinteren i 2010 kunne alle grønsager holde sig.

Jordkælder

Billedet er taget lige efter færdiggørelsen af jordkælderen. Efter et års forsøg har det vist sig, at både grønsager, æblemost, pickles og syltetøj kan holde sig i kælderen… Foto: Karna Maj

Gammelt fundament

Da Bodil Søgaard for nogle år siden flyttede, rev hun det gamle stuehus ned og byggede sig et nyt hus et andet sted på grunden. I den ene ende af det nedrevne stuehus havde der været en gammel kælder under køkkenet. Der var tale om et hul, beklædt med kampesten i siderne og marksten i bunden. Før hun rev huset ned, havde hun konstateret, at kælderen var tæt, og at der ikke trak vand ind, så fundamentet var ideelt til en jordkælder. Men kælderen var, med sine kun 150 centimeter, for lav.

Det ville ikke være rart at gå ned ad en trappe med en sæk kartofler på nakken og så skulle bukke hovedet så meget. Det bliver man invalid af, forklarer Bodil Søgaard.

Hun brugte derfor det eksisterende fundament, men murede siderne 50 centimeter højere med kampesten på ca. 40 centimeter i diameter, som hun fandt på marken.

Jordkælder indgang.

Den oprindelige kælder blev forhøjet med 50 cm ved at mure med store kampesten. Foto: Karna Maj

Kampesten og hvælvet loft

udluftning i jordkælderen

De 30 × 30 cm store vinduer i hver ende af rummet er tilstrække­ligt store til at holde kælderen tør. Og tilstrækkeligt små til at holde kulden ude. Foto: Karna Maj

Inspirationen og byggeteknikken blev hentet fra bogen Bygga jordkällare, en finsk bog oversat til svensk. Ifølge forskrifterne i bogen skulle døren ligge i enden af jordkælderen, men Bodil Søgaard valgte at bruge fundamentet til den oprindelige kældertrappe og dør, der var placeret i siden af fundamentet.

Først skulle murene mures højere. Bodil Søgaard, der ikke havde muret før, fik det lokale byggemarked til at lave den rette cementblanding. De 40 centimeter store kampesten blev derefter muret op med cement, som blev klattet ud mellem stenene.

Endegavlene blev muret op med mursten fra det nedrevne stuehus. I hver gavl er der et hul på 30 × 30 centimeter foret med to lag kyllingenet, så der ikke kan komme mus ind. Hullerne er placeret lige over for hinanden, så der kommer træk igennem kælderen. For i en jordkælder er det vigtigt med udluftning.

Loftet består af en muret hvælving på 12 grader. Hvælvingen gør konstruktionen stærk nok til at kunne bære vægten af jord – ja endda et menneske.

På spørgsmålet om det ikke var svært at mure en hvælving er svaret negativt:

Jeg fik min tømrer til at lave en træskabelon, der passer til bredden af kælderen. Hvælvingsgraden stod i bogen. Så handlede det bare om at lægge mursten oven på skabelonen. Når cementen er tør, skubber man skabelonen lidt frem og murer igen.

Jordkælderens hvælving

Jordkælderens hvælving er muret op efter en skabelon. Foto: Karna Maj

Den skrå dør

Det var også tømreren, der lavede den skråtstillede dør. Døren er skrå, for at der ikke skal komme vand ned i kælderen.

Bodil Søgaard fik idéen til den skrå dør fra den gamle bydel i ­København. Det gik ikke med en vandret dør, for så ville vandet rende ned i kælderen, når det regnede, og snetrykket bliver alt for stort, når det sneede. Hvis den havde været lodret, ville man ikke kunne åbne døren, bare der lå den mindste sne, jord eller græs. Desuden ville en lodret dør skulle være meget lille.

Med den skrå dør, er det let at komme op og ned i det lavloftede rum, og så risikerer men ikke at tabe grønsagerne på gulvet. Den skrå dør sikrer desuden, at der ikke løber vand ned i kælderen. Foto: Karna Maj

Vinterforråd

Med sine 8 × 3 meter er kælderen egentlig for stor til Bodil Søgaards eget behov. Den kunne snildt rumme forrådet til en hel familie. Men den følger det oprindelige kælderfundament, så derfor blev det, som det blev. Inde i rummet er der sat to træhylder op til grønsagskasser. Her gemmer Bodil Søgaard sit forråd af æbler, græskar, gulerødder, selleri, hokkaido, porrer og løg. Det betyder, at hun aldrig behøver at have grønsager i køleskabet, for kælderen holder plus syv grader hele året rundt.

Beplantning af jordkælderen

Kronen på værket var et 40 centimeter tykt jordlag, hvor Bodil Søgaard har plantet hasselurt og botanisk krokus helt tæt, så der kommer et lyseblåt tæppe om foråret.

Billederne er fra efteråret 2009, hvor kælderen lige var blevet færdig. Artiklen har været bragt i tidsskiftet Praktisk Økologi

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Hjemmeriet

Ostefremstilling og mælkesyregæring

Dansk Hjemmeproduktion

Tørreapparat

Her er du: Forsiden > Dyrkningsmetoder > Høst og opbevaring > En kølig jordkælder

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider