Byg en kampestensmur

Af Anders Dam og Birgitte Løkke, landskabsarkitekter

Mange steder i verden kan man se mure lavet af natursten. Murene er vidt forskellige, alt efter hvilket formål de har, og hvilke materialer der er til rådighed.

I bjergrige egne kan man ofte finde støttemure, der hjælper med at terrassere et skrånende terræn, og derved give bedre muligheder for dyrkning.

I Irland står murene tæt på det flade dyrkningsland for at give læ og varme til kartoffelmarkerne, men også for simpelthen at komme af med alle de sten, der ligger i muldlaget.

På Øland skærer lange mure af den lokale karakteristiske, flade kalksten sig igennem landskabet som hegn for at holde de græssende kreaturer inde.

Stenmure på Christiansø

På Christiansø er der i udstrakt grad brugtstenmure til at skabe terrasser til bl.a. havedyrkning, opholdsarealer og gangstier. Foto: Karna Maj

Tradition og historie

I Danmark har vi en lang tradition for at bygge diger og især støttemure af kampesten. Det morænelandskab, som et langt stykke af vejen er grundlaget for vores bondekultur, har efterladt en masse afrundede større og mindre sten i jorden. Langsomt, men sikkert, arbejder de sig op til overfladen, og bønderne har i århundreder lige så sikkert samlet stenene sammen for at kunne dyrke jorden.

De mindste sten endte førhen som brolægning på gårdspladser og i stalde, mens de store sten, kampestenene, blev til fundamenter, diger og støttemure.

Når man bevæger sig igennem landskabet, finder man de mest markante gamle mure og diger ved kirkegårde, ved herregårde og i skovbryn. Den almindelige bonde havde sjældent overskud til at sætte kampestensmure ved sin gård, men eliten havde, blandt andet fordi arbejdskraften var billig, og fordi den slags arbejde var hoveriarbejde og decideret strafarbejde.

Så man kan sige sig selv, at det er både tungt og langsommeligt at bygge mure med kampesten, hvis det skal foregå i større omfang. Men det er spændende arbejde, og hvis muren er bygget korrekt, kan resultatet stå i rigtig mange år og (i modsætning til moderne mure af betonelementer) ældes med ynde.

En kampestensmur kan holde længe på solens varme og er derfor et godt sted for dyr og planter, der holder af det varme og tørre. Dyrene, f.eks. firben, kan man kun håbe, finder vej til muren, men planterne kan man selvfølgelig selv importere. Der er masser af muligheder, både fra den vilde flora og i det rige udvalg af forædlede planter.

stendige

Mosbevokset stendige. Frederiksdal, Sverige. Diget er sikkert etableret med sten fra dyrket areal, men nu er her en smuk gammel skov. Foto: Karna Maj

Forarbejdet

Udgangspunktet for at bygge en god kampestensmur er at finde de rigtige sten. Man kan enten finde dem i de stendynger, der ligger i et hjørne af mange marker, eller købe dem i en grusgrav.

Landmanden er sikkert glad for at slippe af med dem, og i grusgraven er de billige, fordi det er besværligt at knuse de store sten ned til grusmaterialer.

Gode sten til mure og diger er såkaldt kantrundede sten, altså ikke skarpkantede, men heller ikke for runde. Størrelsen skal variere, men sten på 30–50 cm er et godt mål i sorteringen. Murens nederste sten skal dog være større, da de skal sættes med ca. en fjerdedel af stenen under terræn. Det er en god idé at have mange sten, så man kan vælge undervejs i processen. De overskydende sten kan bruges som fyld bag muren.

Der er en række grundprincipper, man bør overholde, når man bygger en kampestensmur:

Grundprincipper

  • Muren skal have en højde på mindst 50–60 cm og højst 120 cm.
  • Muren skal have et smig på mindst 15%, altså en hældning på 15 cm for hver 100 cm højde.
  • Alle sten skal sidde fast, så de enkelte sten nede i muren ikke kan trækkes ud.
  • Hver sten skal støtte på mindst 2 underliggende sten.
  • Stenene skal have tyngden ind i muren.
  • Fugerne mellem stenene må ikke være gennemgående.

Princip for stenenes fordeling i en typisk mur. Foto: Birgitte Løkke og Anders Dam

Teknik og æstetik følges ad

Efter at de groft sorterede sten er bragt hjem, er det første, der skal gøres, at grave ud til muren. Der skal laves en rende, så bundskiftet kan sættes. Hvis jorden ikke er blød eller meget dybmuldet, er det normalt ikke nødvendigt at bygge muren på et bærelag af stabilgrus.

Bundskiftet skal ideelt sættes i hele murens længde. Det giver de bedste betingelser for at bygge muren op med en god ensartet rytme i placeringen af stenene. Det er en smagssag, om en kampestensmur skal have de største sten nederst, forskellige stenstørrelser jævnt fordelt, eller sten af nogenlunde ens størrelse i hele muren. Det afgørende er at vælge et af principperne fra starten.

De næste skifter bygges op, ved at stenene placeres således, at de støtter sig til mindst 2 af de underliggende sten, og samtidig giver mulighed for, at næste skifte også har støtte.

Det er vigtigt, både for æstetikken og teknikken. Faktisk er der en klar sammenhæng mellem netop æstetik og teknik, når man sætter en kampestensmur. Efterhånden som man prøver sig frem og får tingene til at fungere, kan man se, at den mur, der ser »rigtig« og smuk ud, også er stabil. Sammenhængen mellem stenenes indbyrdes placering og støtte, de brudte fuger og murens hældende tyngde er det, der giver en klassisk dansk kampestensmur.

Mur under konstruktion, med galge der viser det ønskede smig, og snore til at styre retheden på murfladen. Foto: Birgitte Løkke og Anders Dam

Ikke for lav, ikke for høj

Murens højde skal naturligvis afpasses efter formålet, men det er vanskeligt at lave en mur, der er lavere end 50 cm. Det bliver meget let til 2 rækker sten, der er lagt oven på hinanden, uden at den øverste række har ordentligt fat i den nederste, eller også bliver afslutningen i toppen alt for ujævn. En mur, der er over 120 cm høj, har svært ved at holde til det pres, der naturligt er fra jorden bag ved, med mindre muren bygges af meget store sten – så store, at de ikke kan bakses på plads uden hjælp fra maskiner.

Undervejs skal man have for øje, at murens udvendige flade er rimeligt ret, uden at bule ind og ud. Den tydeligt formede flade er flot, og samtidig svækker buler og huller konstruktionen betydeligt.

Afslutningen af toppen af muren kan være vanskelig, da det gælder om ikke bare at putte små sten ind til sidst for at få en ret overflade. De små sten falder ud af muren, både i visuel sammenhæng og helt konkret. Så man skal tænke på afslutningen, et godt stykke inden man når op i fuld højde.

Hvis kampestensmuren er støtte for et hævet terræn med en terrasse, er det vigtigt, at regnvandet fra terrassens belægning ikke løber ned bag muren. Det vil svække jordens stabilitet, og en skønne dag skrider muren sammen.

Bygger man et dige, altså en fritstående mur, er principperne de samme som for en støttemur. Blot skal man naturligvis opbygge de to sider samtidig. Et dige må ikke være helt spidst, altså smalt i toppen, for det går ud over stabiliteten. Derimod kan et dige godt være bredt, også så bredt, at der kan laves et muldbed på toppen.

Man kan sagtens plante hæk eller buske lige bag toppen af en kampestensmur, men man skal give god afstand til træer, for at rødderne ikke på længere sigt skal skubbe til muren.

Stauder til kampestensdiger og -mure

Der er rige muligheder for at vælge planter til at plante enten direkte i muren eller i et muldbed oven på muren. Blot skal det være planter, som holder af et veldrænet voksested. Nedenfor er nævnt en række stauder, men der er naturligvis mange andre gode planter til formålet.

Fjeldløvefod, Alchemilla alpina
Engelskgræs, Armeria maritima
Sporebaldrian, Centranhtus ruber
Torskemund, Cymbalaria pallida
Blodrød storkenæb, Geranium sanguineum
Høgeurt, Hieracium
Merian, Origanum vulgare ‘Compactum’
Engelsød, Polypodium vulgare
Lav sæbeurt, Saponaria ocymoides
Stenurt, Sedum
Husløg, Sempervivum
Krybende timian, Thymus serpyllum
Mørk kongelys, Verbascum nigrum

Kommentarer

Der er 8 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Lyngeshop

Spejlbassiner-Galvaniserede sneglekant

Jordgrus

Flise- og stenbelægninger som en helhed.

Grønne Grunde

Du fortæller om dine havedrømme.

Havearkitekt Lene Palmer

Havedesign i København og på Sjælland

FC Beton

Nye fliser eller sten til terrassen?

Havegartneren

Ny have til gode priser.

Robinie.dk – SkovTrup

Robinie Træ – Miljørigtig træ til haven.

Green & Blue Products Aps

Græsarmering af miljøvenligt kunststof

Fuglesang Haveparadis

Husk at se udstillingen om »Sorte Muld«

Blomsterverden

Blomsterløg, knolde, frø, haveartikler.

Her er du: Forsiden > Prydhaven > Anlæg og inspiration > Byg en kampestensmur

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider