Brændenælder giver flere nyttedyr

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Inden man udrydder alle brændenælder i haven, skal man tænke sig godt om. Det er en kendt sag, at sommerfuglelarver af den smuke nældens takvinge udelukkende kan ernære sig af brændenældens blade. Og brændenælder kan man bruge til at lave gødningsudtræk af i foråret til vanding af udplantningsplanter. Men der er endnu to grunde til at lade et stykke stå med brændenælder.

Bladlusenes fjender opformeres på brændenælder

I følge Patrick Whitefields meget inspirerende engelske bog »How To Make A Forest Garden« er brændenælder vært for sin helt egen art af bladlus, som ikke går på andre planter end brændenælder. Hvis der er en god bestand af brændenælder i haven, som jo tidligt sætter blade, vil bladlusenes fjender kunne opformere sig her i det tidlige forår. Det betyder, at der i haven vil være en god bestand af nyttedyr, som kan kan tage sig af lusene på havens andre planter, når de senere på foråret får problemer med bladlus.

Mariehøns overvintrer i nældestænglerne

Jeg ser hvert forår altid årets første mariehøns kravle rundt på brændenældernes blade, men har aldrig tænkt nærmere over det. De tørre nældestængler er, igen ifølge Patrick Whitefield, mariehønsenes foretrukne overvintringssted. Måske hænger det sammen med, at de her kan finde føde med det samme.

Vent med oprydningen

Forhåbentlig har trangen til forårsoprydning ikke indfundet sig endnu. Det er vigtigt at tænke på, at masser af nyttedyr gemmer sig ude i havens kedelige efterladenskaber i form af visne planter og affaldsbunker. Også pindsvinet, som man risikerer at såre, hvis man går for tidligt i gang med greben.

Gå hellere en tur i skoven og vent med at bruge rive og greb til det er forår.

Kommentarer

Der er 8 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Spiroggro

Frø til gavn for insekter

Revira – det usynlige hegn

Revira-Det usynlige hegn.

Rosenbud

Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.

Ormeposten

Bestil kompostorme fragtfrit

Solsikken

Alt til den økologiske have

Her er du: Forsiden > Dyrkningsmetoder > Skade- og nyttedyr > Brændenælder giver flere nyttedyr

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider