Efterårsdekoration i oasis

Af Renate Rosenmeier, blomsterbinder, Renate Rosenmeier

Der er stadigvæk rigtig mange blomster i haven som kan bruges til søde dekorationer. Specielt bladene på buske og træer begynder at få de mest fantastiske farver, og de er særdeles flotte i dekorationer.

Snup saksen og klip løs, når du går en runde i have eller natur.

Samtidig kan du tage lidt mos ind fra græsplænen eller fra træstubbene.

Det skal du bruge

Til denne dekoration er der brugt:
Oasis, kurv, plastikpose, saks, mos, asters, spiræa, benvedblade, hortensia, lavendel.

Sådan gør du

Skær et passende stykke oasis, så det passer ned i din kurv. Oasisstykket skal stikke lidt op over kurvekanten. Læg oasis i en skål med vand og lad det ligge indtil det er vandmættet og falder til bunds.

oasis kurv

Den våde oasis lægges ned i plastikposen i den mosbelagte kurv. Foto: Sarah Rosenmeier

Stik vandret

Start med at stikke vandret ind i oasis langs kanten. Foto: Sarah Rosenmeier

Hvis du har valgt en lidt åben kurv som her, må kurven beklædes indvendigt med mos, så man ikke ser oasis og plastikposen.

Læg den våde oasis i plastikposen og placer den i din mosbelagte kurv

Klip stilkene til, så de er ca. 5 cm lange og stryg de nederste blade af, så der ikke kommer blade ind i oasisen.

Start med at stikke vandret hele vejen rundt ved kanten. Fordel nu resten af materialet i kurven og drej kurven af og til, så den ikke får en »bagside«. Hold øje med at man ikke ser plastik eller oasis, når du er færdig.

blomsterdekoration

Den færdige lille fine efterårsdekoration med asters, spiræa, benvedblade, hortensia og lavendel. Foto: Sarah Rosenmeier

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Camilla Plums økologiske frø

Blomsterhave, besøgshave, havekurser

Her er du: Forsiden > Inspiration > Blomster og dekorationer > Efterårsdekoration i oasis

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider