Havens farligeste dyr

Af Fanny Møller, tidligere redaktør på Havenyt, Landsforeningen Praktisk Økologi

Ud ad køkkenvinduet kan du se en mus, der roder under foderbrættet for at få lidt rester. Børnene kalder inde fra stuen, og fra vinduet der kan I nyde synet af et rådyr og hendes lam, der nipper til rosen – en gave fra svigermor. Da du senere går ud med skraldet, bander du lidt over, at det er lykkedes ræven at vælte spanden, og den har spredt kaffegrums og et par poser ud i indkørslen. Men du samler det op, kalder på hunden, og går ind. Børnene leger nu i haven, og svigermor ser på den skambidte rose, imens du laver kaffe.

Hvad du ikke lige tænker over er, at der mange chancer for at blive bidt af en flåt. Det er et lille og undseligt dyr, men den kan give farlige sygdomme. Især rådyret men også ræven og musene bærer flåterne med sig – også ind i haven. Der kommer vi i kontakt med dem, hvis det ikke er hunden eller katten, der kommer til at tage dem med ind i huset efter en springtur i det høje græs.

Når flåten for lov at sidde bliver den stor og blodfyldt, men du skal have den af med det samme for at prøve at undgå sygdomme

Bare i vores lille familie har vi haft 2 tilfælde af flåtoverførte sygdomme indenfor det sidste år, derfor er det vigtigt at kende symptomerne, og også gøre sin læge opmærksom på muligheden.

(Nedenstående tekst med kilde fra Naturstyrelsen)

Flåtens liv
Flåtens cyklus består af ialt tre måltider og vokseperioder. Æg og larver er ikke til gene for mennesker, men det er nymferne til gengæld. De er sorte og på størrelse med et knappenålshoved.

Larven suger blod hos mus, og det er her, den kan blive smittet med bakterier og virus fra musenes blod. I løbet af ca. et år udvikler larven sig via hamskifte til en nymfe. Nymfen får sit måltid fra f.eks. hunde, fugle, rådyr og mennesker. Det er i nymfestadiet, at skovflåten kan sprede sygdomme til mennesker. Efter ca. et år skifter nymfen ham og bliver til en voksen skovflåt, som suger blod fra f.eks. hunde og rådyr.

Flåtens bid
Skovflåter sidder som regel i skyggefuld vegetation et lille stykke over jorden – f.eks. i knæhøjt græs. De kan sidde højere, men de falder ikke ned fra trætoppene. Her sidder de og venter på, at et dyr eller et menneske skal komme forbi. Skovflåter reagerer på temperatur, lugt og bevægelse. Det er derfor din lugt og varmeudstråling, som får flåten til at gribe fat i dig, når du går forbi. Det forklarer også, hvorfor man får flere flåter på sig en varm sommerdag, og at nogle mennesker får massevis af flåter, men andre aldrig bliver bidt. Når flåten har fundet et stykke bart hud, borer de munddelene godt ind og ned til en blodåre. Samtidig sørger flåtens spyt for, at du ikke kan mærke biddet. Spyttet virker som en lokalbedøvelse. Flåten kan sidde fast og suge blod i op til 14 dage, hvis den ikke opdages.

Hvordan fjerner du en flåt?
Glem endelig alle de gamle råd (som smør, sprit, margarine, olie og andet godt. Ligeledes den gamle pincet. Red)

Opdager du en flåt på din krop, skal den fjernes med det samme:
1. Brug neglene, en finspidset pincet eller en speciel flåttang (fås på apoteket) til af gribe fat om flåten.

2. Anbring neglene/pincetten så tæt ved huden som muligt. Tag fat i flåten og drej langsomt pincetten rundt et antal gange, indtil flåten slipper taget. Hvis munddelen bliver siddende, fjernes de i næste omgang. Kan man ikke få munddelen ud, gør det ikke så meget, men det kan dog give risiko for kløe og infektion. Det er vigtigt, at få fjernet selve flåten, så eventuelle bakterier forhindres i at vandre over i bidsåret.

3. Vask bidstedet med vand og sæbe

De vigtigste sygdomme

  • Borreliose er den bedst kendte sygdom. Den kaldes også Lymes sygdom, og den forårsages af en bakterie (Borrelia burgdorferi), som findes i spyttet hos nogle flåter og kan føre til infektion hos mennesker og dyr. Er man smittet med Borrelia, er første tegn på sygdommen ofte et ringformet rødt udslet i huden omkring bidstedet. Men det er ikke hver gang der kommer ring eller mærke selv om man er smittet.
  • Ehrlichiose er først opdaget for nyligt. Ehrlichiosis forårsages af en bakteria (Anaplasma phagocytophilia), som angriber de hvide blodlegemer og giver influenza-lignende symptomer. Symptomerne opstår som regel omtrent en uge efter flåtbid og viser sig med feber – som regel over 38° C og udtalt træthed samt muskel og ledsymtomer. (Der er ikke mange læger der er opmærksom på denne da den er ny. Red)
  • TBE (Tick Borne Encephalitis) forårsages af en virus. Infektionen er kendt fra bl.a. Sydtyskland, Østrig, Skandinavien og Baltikum. I Danmark kender man til tilfælde af TBE fra Bornholm og Tokkekøb Hegn i Nordsjælland. Flåterne får TBE-virus i larvestadiet, hvor de suger blod på skovmus. Da TBE er en virusinfektion, kan den ikke behandles med antibiotikum.

Hvad er risikoen for at blive syg?
Risikoen for at blive alvorligt syg af et flåtbid er svær at angive. Den er dog med sikkerhed meget lille, og statistisk set skal der flere hundrede bid til, før man har en høj sandsynlighed for at være blevet smittet. Så der ingen grund til ikke at tage på skovtur og nyde naturen. Du skal blot sørge for at tjekke grundigt efter for flåter, når du kommer hjem. Du kan blive bidt af flåtnymfer hele året, men risikoen for at blive smittet med sygdomme er størst fra juni til september.

Vil du vide mere om flåter og deres levevis besøg Naturstyrelsen

Kommentarer

Der er 11 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Her er du: Forsiden > Inspiration > Haveliv > Havens farligeste dyr

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider