Den mobile højbedshave

Højbede på hjul er praktiske, hvis man kun har en lille have eller vil lave en demohave til en institution. Med den rette planlægning kan man skabe stemning af køkkenhave på terrassen eller i skolegården fra tidligt forår til sidst på efteråret.

Erfaringer fra mobil skolehave

Gennem en del research på skolehaveområdet har jeg set mange haveprojekter vokse til i ukrudt og gode intentioner fra en helt sikkert velmenende lærer, der med stort engagement har kastet sig ud i projektet. Undervejs er der så opstået bureaukratiske benspænd i form af lærerplaner og skolereformer, som har sendt børn og lærer tilbage på skolebænken indenfor.

Til trods for at køkkenhavedyrkning kan kaste læring af sig inden for både matematik, dansk, biologi og hjemmekundskab og endda i et udendørs læringsrum, som tiltaler mange elever, fylder noget så jordnært og indlysende vigtigt som madens vej fra jord til bord forsvindende lidt i folkeskolen.

Da jeg første gang blev præsenteret for en idé om højbede på hjul til dyrkning af køkkenhaveurter på skoler var jeg imidlertid temmelig skeptisk. Det var i forbindelse med et skolehaveprojekt med foreningen SammenGrorVi i 2016, hvor konceptet var, at hver klasse fik fire små højbede på hjul samt nogle kartoffelspande til at dyrke grønsager i.

Mit ambitionsniveau på børnenes vegne var højere og langt større, end hvad man kan dyrke på så lidt plads. Men jeg fandt hurtigt ud af, at alternativet for de fleste skolebørn var ingenting, så idéen voksede på mig i takt med grønsagerne i de små mobile højbede. Det viste sig at blive en nem genvej til at få grønsager både på skoleskemaet og i maven uden den helt store indsats.

For at følge projektets gang nøje dyrkede jeg de samme afgrøder som skoleklasserne i fire mobile højbede og fem kartoffelspande på min egen terrasse, og konceptet kan sagtens kopieres til en baggårds- eller rækkehushave med belægning.

Hvorfor hjul?

Højbede på hjul gør indretningen i skolegården og på terrassen mere fleksibel, idet den kan ændres efter behov. Bedene kan køres i vinterhi i en carport eller i skygge om sommeren, hvis man skal på ferie.

For institutioner er det betydeligt lettere med en fleksibel placering, så bedene ikke griber ind i planerne for udeområderne. De kan placeres lige op ad klasselokalerne og kommer på den måde ikke ud af øje eller sind som en have længere væk fra skolen. Hvis skolen en dag ikke længere har energi til projektet, kan bedene køres på en trailer og videre til en anden institution.

Højbedets udformning

Bedene er lavet af lærketræ og står efter otte år uden at vise tegn på andet forfald end den grå farve, som træet naturligt får efter kontakt med sollys. Bedene måler (ydre mål): L:95, B: 56, H: 48 cm. Højden inklusive hjul er 65 cm. Det er en god arbejdshøjde for børn og ældre i kørestol.

Siderne er lavet af brædder på 2,5 cm × 16 cm. Bunden er lavet af smallere brædder, der hviler på en lægte skruet fast på indersiden af bedenes langsider. Bundbrædderne har en afstand på 1–2 cm, så overskudsvand kan trænge ud. Efter bedene er samlet, er de foret med ukrudtsdug, så jorden ikke siver ud mellem bundbrædderne og gennem sprækker i samlingerne på siderne.

For at spare lidt valgte vi i første omgang nogle små hjul (7 cm i diameter), men det viste sig hurtigt, at hjulene skal have en vis størrelse for at kunne bære bedene og sikre mobiliteten også på mere ujævne belægninger.

Vi har senere fået bedre erfaringer med drejbare gummihjul med en diameter på 12 cm. De er solide og passende til projektet. To af hjulene på hvert bed har lås på, men bedene er så tunge, at de ikke sådan lige kan rykke sig.

Jord og vanding

Bedene har en volumen på ca. 200 l, som svarer til fem sække jord a 40 l. Vi brugte Weibulls Bæredygtig jord, som er lavet af træfiber, barkmuld og havekompost. Der står ganske vist på jorden, at den ikke er egnet til at så i, men det gav gode resultater både med de grønsager, der skulle plantes og dem, som skulle sås. Man kan sagtens bruge almindelig havejord i bunden for at spare på sækkene, hvis man har adgang til det.

Vi har aldrig udskiftet jorden i bedene, og den fortsætter med at præstere. Der bliver blot tilført hønsegødning til afgrøder som grønkål, persille, græskar og chili, og så får planteresterne lov til at ligge og fladekompostere. Afgrøderne roterer i et fireårigt sædskifte for at undgå at opformere sygdomme i jorden.

I bagklogskabens lys var det en lidt rigelig jordmængde. Måske var det fordi, jeg prøvede at kompensere for den begrænsede dyrkningsplads i bredden ved at fylde på i højden. Men dels er det svært for hjulene at bære, så der er grænser for, hvor langt man kan rulle med bedene især på en ujævn overflade, dels lægger det et stort pres på bunden af bedene.

Man kunne sagtens nøjes med den halve mængde jord og enten hæve bedets bund, så man ikke ændrer på bedets højde, eller man kan bruge bunden til et vandreservoir.

Vanding – eller mangel på samme – viste sig at blive den helt store udfordring. Når først et bed er tørret ud, er det svært at vande op igen. Det skal i hvert fald foregå langsomt med et brusehoved med bløde stråler, så jorden kan nå at følge med, ellers løber det bare på overfladen ned langs siderne og ud på belægningen.

Skolebørn, lærere og personale skal undervises i vanding. De skal lære, at selv om overfladen ser våd ud, kan jorden 1 cm under overfladen stadig være knastør. Et vandreservoir i bunden af bedene havde gjort underværker, men det var ikke let at finde en god kommerciel og økonomisk overkommelig løsning til et stort antal bede. Man kan helt sikkert opfinde en løsning selv. Det er blot vigtigt med et overløb, så bedet ikke drukner i vand, når det regner.

Afgrøderne

Afgrøderne er valgt ud fra, at de er egnede til at dyrke på den begrænsede plads og ikke modner i sommerferien, hvor skolerne har lukket. Desuden er de valgt ud fra, at de kan dyrkes med så få arbejdsgange som muligt og let kan indgå i madlavning, som kan laves til mange.

Min kollega og jeg kom blot på skolerne to gange før sommerferien og hjalp med at så og plante. Resten af arbejdet bestod i høst, udtynding og vanding, og det skulle skolerne selv stå for. Hvis man dyrker selv, er man naturligvis mere fleksibel med både valget af afgrøder og antallet af arbejdsgange.

Mad af afgrøderne

Mængden af afgrøder fra højbedene kan ikke mætte mange munde i sig selv, men de kan let indgå i retter som smagsprøver på noget hjemmedyrket.

De første afgrøder, der høstes, er radiser, salat og spinat. Radiser og salat kræver ingen tilberedning og spises som tilbehør til madpakkerne. Spinat kan blendes i en pandekagedej og giver lækre skriggrønne pandekager, som de fleste børn har mod på at smage.

Omkring efterårsferien afsluttes dyrkningssæsonen med en høstfest. Løg, hvidløg, gulerødder og rødbeder skæres i fine skiver og kommes på pizza. Grønkål og persille laves til pesto. Græskar og kartofler laves til suppe. Krydderurterne og chili bruges til topping på pizza og suppe. Til at drikke laves urtete og smoothies af urterne.

Eksterne partnere

For at gøre sig forhåbninger om at få et haveprojekt igennem på en skole skal det – ud over at have et overskueligt omfang – kunne indgå i de nøje tilrettelagte læringsmål og helst finansieres eksternt, fordi både tid og penge er en mangelvare.

Udgifterne per klasse skulle i dette projekt dække 4 mobile højbede, 5 kartoffelspande, jord, gødning, frø, planter, læggemateriale og to besøg i foråret af to gartnere til at hjælpe klassen med at så og plante.

Projekt Mobile Haver blev finansieret af lokale COOP-butikker, der også afholdt høstfest for børnene og lod dem gå på opdagelse i butikkernes grønsagsafdelinger som en del af læringsforløbet med jord til bord.

Årets gang i bedene

SIDST I MARTS

Bed 1 – Salat
Så fire rækker i bedets længderetning, eller bredså i hele bedet.

Bed 2 – Løg/hvidløg
Løgene sættes kun i midterrækken i bedets længderetning, så der er plads til gulerødder og rødbeder senere. Der er plads til ca. 2 hvidløg og 10 røde/alm. løg.

Bed 3 – Radiser
Så fire rækker i bedets længderetning, eller bredså i hele bedet.

Bed 4 – Spinat
Så fire rækker i bedets længderetning, eller bredså i hele bedet.

Det er stadig koldt på denne årstid, men temperaturen er ofte lidt højere i et højbed, der står på en terrasse i læ tæt på bygninger. Efter såning og sætning af løg lægges et lille stykke fiberdug over hvert bed for at beskytte mod nattefrost.

SIDST I MAJ/START JUNI

Bed 1 – Chili og krydderurter
En chili placeres i midten med andre krydderurter (eks. timian, oregano, citronverbena, syre og anisisop) rundt om.

Bed 2 – Gulerødder og rødbeder
En række gulerødder sås på den ene side af løgene og en række rødbeder på den anden side. Gulerødder og rødbeder skal udtyndes efter ca. 3 uger.

Bed 3 – Græskar og en blomst
Der plantes et enkelt græskar og en blomst (morgenfrue eller tallerkensmækker).

Bed 4 – Grønkål, bredbladet persille og purløg
Der plantes to grønkål i midterrækken med persille og purløg rundt om.

Spinat, salat og radiser høstes, og toppe og rødder blandes ned i jorden for at kompostere. Der gives en håndfuld økologisk hønsegødning i plantehullet til chili og græskar, og hele bedet til grønkål får 2–3 håndfulde gødning jævnt fordelt.

Tip til den private højbedshave

Hvis du dyrker selv og ikke til en institution, kan du skifte græskar ud med squash og nyde den løbende høst. Efter høst af afgrøderne i bed 2, kan du så asiatiske bladgrønsager og få endnu en høst før vinter.

Du kan sætte hvidløgene i efteråret i stedet for om foråret, så de opnår fuld størrelse, og du kan så rodfrugterne allerede i starten af maj.