Forkultivering i drivhuset

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Forkultivering af ærteblomster.

Ærteblomster sået i drivhuset fra midt i marts vil blomstre meget tidligere end ved direkte såning på friland i april. Foto: Karna Maj

Ikke en ny artikel, men en artikel der stadig er både populær og aktuel (red, 2018):

Det er dejligt at kunne gå inde i drivhuset i april og nyde synet af potter og kasser med udplantningsplanter – lige fra de spirer frem, og til de er klar til at plante ud.

Det er let selv at forkultivere planter, så længe man holder sig til de arter, der kan sås i et koldt drivhus omkring 1. april, og som klarer kolde nætter og kun skal dækkes ved direkte frostvejr. Efter at kasser og krukker er sået til, er det arbejdsmæssigt ikke særligt krævende, hvis man har automatiske vinduesåbnere. Så skal der bare vandes.

Det er især kål, porrer, løg, forårsløg og salat, det drejer sig om, men metoden kan også bruges til en række krydderurter og sommerblomster. Og der er mange fordele ved at forkultivere sine egne planter.

Fordele ved at lave egne planter

Der er mange og gode grunde til at lave egne udplantningsplanter, selvom man i ethvert supermarked og havecenter fra starten af maj kan købe små bakker med porre-, kål-, salat- og selleriplanter billigt.

  • Det er dejligt og livsbekræftende i april at følge planternes udvikling i kasser i drivhuset fra såning af de små frø til færdige planter.
  • Man kan lave sine egne udplantningsplanter i en økologisk kvalitet, hvor man har styr på frø, jord og gødning. Økologiske udplantningsplanter finder man ikke mange steder, og de skal måske bestilles hjem per postordre.
  • Man kan så sorter, som man normalt ikke kan købe som færdige udplantningsplanter, f.eks. palmekål og romanescokål.
  • Man kan vælge mellem rigtig mange sorter af de forskellige slags kål, porrer, løg og salat. Man kan dermed få mange og forskellige slags af den enkelte art. Man kan over år finde frem til et udvalg af sorter, som trives godt i havens jord og klima, og som, man synes, smager godt.
  • Når man bruger kendte sorter, har man ­normalt sikre oplysninger om vinterhårdførhed, udviklingstid, sygdomsresistens, smag osv. Ved porrer er det f.eks. vigtigt at vide, om der er en tidlig efterårsporre eller en porre, som tåler frost. Det samme gælder ved rosenkål og hvidkål.
  • Man kan få udplantningsplanter uden for sæson – normalt er det kun i maj, at man kan købe udplantningsplanter. F.eks. kan grønkål og porre plantes i juni og endda ind i juli som 2. afgrøde. Salat skal sås mange gange hen over sommeren.
  • Man kan lave planter med et bedre rodnet end købeplanter, som står tæt i små bakker. Dermed bliver udplantningen mindre kritisk.
  • Der er god økonomi i at så selv, hvis man skal bruge mange planter. En lille bakke planter og en pose frø koster ca. det samme, men normalt er der frø til rigtig mange planter i et brev. Kål- frø bevarer spireevnen i mange år.

Timing er vigtig

Kål, porrer, løg og salat sås, afhængigt af vejret, i drivhuset fra sidst i marts til først i april. Det er en god idé at gøre drivhuset rent senest midt i marts og derefter gøre såkasser klar og dække dem med klar plast, så jorden varmes op inden såning. Der sås ved udsigt til en lun periode uden frostvejr.

Når man sår på dette tidspunkt, er kål, salat og løg klar til udplantning først i maj, og porrer fra midt i maj til først i juni. Løg har en lang udviklingstid, så det kan være en god idé at starte forkultivering inde i vindueskarmen omkring 1. marts og flytte planterne ud i drivhuset, så snart det er muligt. Sommerporrer kan også med fordel startes inde.

Først i maj flyttes udplantningsplanterne ud af drivhuset og stilles et sted med læ og sol. De skal vænnes til udeklimaet mindst en uge inden udplantning. Dæk evt. med fiberdug de første nætter. Har man ikke fået afhærdet planterne, kan de dog udplantes alligevel, hvis bare de overdækkes med fiberdug den første uges tid.

Løg er lidt sarte og kommer bedre i gang, hvis de i starten dækkes med fiberdug.

Afhærdning af udplantningsplanter.

Udplantnings­planter afhærdes gradvist på friland. Det er en god idé at overdække med fiberdug de første døgn og så gradvis fjerne det. Først om dagen og siden også om natten. Foto: Karna Maj

Valg af sorter

Det første, man skal gøre, er at planlægge hvilke arter og sorter, der skal sås, og få købt frøene. Hvis man opbevarer sine frø tørt, er de normalt spiredygtige i flere år. Frø af løg og porre dog normalt kun 1–2 år, mens man bedre kan købe mange sorter hjem af kål, som spirer fint i 4–5 år.

Man skal finde ud af, hvor mange man skal have af henholdsvis de tidlige sorter til efterårsbrug og de hårdføre vintersorter. Efterårssorter af kål og porrer går som regel til ved første rigtige frostperiode, så her kan man kun regne med høst af friske afgrøder frem til omkring december. Vintersorter kan normalt høstes til engang i marts, måske helt ind i april, og overskud af rosenkål og porrer kan fryses til brug i den lidt »magre« forårssæson, hvor der næsten ingen grønsager er i haven.

Antal planter

Hvis man kun har en mindre køkkenhave, er der normalt mange flere frø i en pose, end man har brug for af planter. Da der er begrænset plads i et drivhus, gælder det om at lave gode planter med et godt rodnet i stedet for 10 gange så mange planter, som man har brug for, og som står alt for tæt og derfor får beskadiget rodsystemet unødigt ved udplantning.

Salatplanter i tæt bestand.

Hvis man bredsår i en såbakke, er det vigtigt at tynde ud i tide – her burde der have været tyndet ud forlængst, så hver plante kan udvikle sig bedre og rodsystemet er mere intakt ved udplantning. I en almindelig have vil man i øvrigt slet ikke kunne bruge så mange salathoveder inden for få uger. Foto: Karna Maj

Ved store planter som kål og majs beregner man hvor mange planter, man skal bruge. Kål har en spireprocent på ca. 75%, så der skal sås ca. 50% flere frø, da der også skal være til efterplantning af ødelagte planter. Det kan ske ved et uheld med hakkejern, ved at fasaner eller rådyr æder blade eller hele planter, eller ved ødelæggende skadedyrsangreb.

Hvis man har tålmodighed til det, så er det også godt at beregne frøantal ved såning af løg, porrer og salat, da udtynding altid beskadiger rødderne på de planter, som skal blive stående. Men ellers bredsår man og tynder ud efterfølgende. Man skal være barsk og se at få tyndet ud i tide til det antal, man skal bruge, plus 25% til efterplantning, med mindre man synes, det er vigtigere at forsyne alle naboerne end at få supergode planter til eget brug.

Så frøene enkeltvis

En rigtig fin hvidkålsplante, som har haft god plads til at udvikle sig. Foto: Karna Maj

Det er vigtigt at så frøene med tilpas afstand, så planterne har rum til at udvikle sig.

Kål, majs og salat skal ideelt have 5 × 5 centimeter plads, porrer og løg 3 × 3 centimeter. Disse afstande kan godt reduceres, hvis man har pladsproblemer eller skal bruge mange planter, men planterne kommer til at stå trængt til sidst.

Hvis man dyrker i systemer med et rum til hver plante, kan afstanden reduceres, da rødderne i så fald ikke vokser sammen og beskadiges ved udplantningen.

Det tager lidt ekstra tid at så frøene enkeltvis, men det er jo dejligt arbejde at så små frø i en lun jord i forårssolen. Og i virkeligheden er det få minutter ekstra det drejer sig om, og så kommer planterne til at stå med den rigtige afstand. Hvis man er usikker på frøenes spirekvalitet, kan man bredså med flere frø og efterfølgende tynde ud til passende afstand.

Multisåning

Der er en alternativ dyrkningsmetode, hvor flere planter kan udvikles tilfredsstillende, selv om de lige fra såning til høst står ret tæt sammen i en klynge, men med ekstra afstand til næste klynge af planter. Det kaldes multisåning. Metoden kan ikke bruges til alle slags grønsager. Den er især velegnet til dyrkning af løg og forårsløg, som er svære og tidskrævende at udplante enkeltvis i en række. Multisåning kan også bruges til porrer og salat. Se mere om multisåning til løgdyrkning i artiklen Så løgene inde og plant ud.

Såning i kasser og potter

Majsplanter

Forkultiverer man i bakker med en plante i hvert rum, er det en god idé at så 2–3 frø i hvert. Det minimerer risikoen for tomme huller. Hører frøene til i den dyre ende, kan man i stedet for vælge at så i potter. Spirer frøene ikke, kan disse potter bare fjernes. Foto: Karna Maj

Hvis man har en drivbænk, kan man så direkte i jorden, da man her bare kan fjerne eller lette låget, når planterne skal afhærdes. I drivhuset er man derimod nødt til at så i beholdere, så planterne kan flyttes ud omkring 1. maj til en uges afhærdning.

Ofte sår man i, hvad man nu har af beholdere, men det er en god idé at overveje, hvordan man får den bedste rodudvikling. Gode rødder kræver en vis volumen af jord. Det kan man få ved at så i kasser, f.eks. de hvide styroporkasser eller fiskekasser af plast. Her er plads til 10 centimeter jord, og det giver mulighed for at give planterne en madpakke af god kompost med i bunden, mens der er mere næringsfattig jord i toppen, hvor frøene skal spire.

Der skal altid være huller i bunden af såbeholdere, så overskydende vand kan løbe væk, men hvis hullerne er store, løber vandet måske for hurtigt igennem. Et lag visne blade i bunden giver en langsommere udsivning. Har man et stykke gammelt fiberdug er det fint til at lægge i bunden, da jorden så ikke kan løbe ud gennem drænhullerne.

Speedlingbakker med ganske lidt jord kan bruges til at så i, men enten skal planterne plantes om til større potter, eller også skal de udplantes, mens de er ret små. Speedlingbakker er meget svære at holde tilpas fugtige, og når planterne bliver store, kan jorden hurtigt tørre ud på en varm solskinsdag.

Et rigtig godt valg til forkultivering er rodtræningspotter. Her er der jord nok til, at gode rødder kan udvikles. Potterne kan lukkes op, og planteklumpen kan tages helt intakt ud uden at beskadige rødderne. Samme fordel kan man opnå ved at så i små potter, men især runde potter fylder utroligt meget i drivhuset, hvor et sæt rodtræningspotter med 32potter kun fylder 22 × 37 centimeter.

Salat skal helst ikke have beskadiget rødderne ved udplantning, så den skal entes sås enkeltvis eller have god afstand.

Planter sået i ­rodtræningspotter. Foto: Karna Maj

Såjord

Den jord, man sår i, skal være såkaldt såjord, som ikke indholder særligt mange næringsstoffer. Især skal indholdet af kvælstof være begrænset, fordi et højt indhold af kvælstof kan resultere i svidning af de fine, nye rødder.

Man kan købe økologisk såjord. Fordelen ved den købte såjord er, at den er fri for ukrudtsfrø. Den indeholder en del sphagnum, og det gør, at den kan indeholde meget vand. Minusserne ved sphagnum er ikke kun den miljømæssige belastning, men også at planterne får alvorligere skader, hvis sphagnum tørrer helt ud.

En anden mulighed er at bruge egen kompost og havejord til formålet. Hvis man dyrker sine drivhusplanter i god jord, kan man bruge jorden fra bunden af drivhuset til såkasserne og på den måde få plads til ny jord og kompost i drivhusbedene. Der vil normalt ikke opstå problemer med sygdomme, da det er helt andre plantefamilier, som dyrkes i drivhuset, end dem, man forkultiverer til udplantning. Hvis man sår i dybe kasser, kan man anbringe 5 centimeter næsten omsat havekompost nederst og ovenpå 5 centimeter god havejord hentet i et bed, hvor de arter, som skal sås, ikke har været dyrket de seneste par år. Når man bruger kompost og havejord, har man dog problemer med lystigt fremspirende ukrudt, som man skal sørge for at få luget væk, mens det endnu er helt småt. Til gengæld kan planterne bedre tåle at mangle lidt vand her end i en sphagnumbaseret jord.

Man kan kombinere med kompost nederst og købt såjord øverst. Det giver få fremspirende ukrudts­planter. I speedlingbakker og rodtræningspotter er det en fordel at bruge såjord tilsat sphagnum, da de små potteklumper holdes bedre sammen. Ellers skal man vente med at plante ud eller om, til rodklumpen er helt gennemvokset af rødder.

Kasse med kompost

I bunden af såkasser kan man komme et lag kompost, som kan forsyne planterne med de nødvendige plantenæringsstoffer. Kompost af havens planteaffald er fint til formålet, da indholdet af næringsstoffer heller ikke må blive alt for højt til såning. Foto: Karna Maj

Såning

Pres den tilpas fugtige såjord let sammen. På den plane flade lægges frøene enkeltvis eller der bredsås. Derefter dækkes frøene med et passende lag jord i forhold til frøenes størrelse. Klap jorden let til med hånden eller en plan træklods, så frøene får god jordkontakt. Vand jorden til uden at overvande.

Det er en god idé at dække såkasser og -potter med hvid plast, til kimplanterne spirer frem. Bruger man klar plast, kan der blive for varmt. Overdækning med fiberdug efter fremspiring giver et godt mikroklima for de små planter den første tid.

Se mere om såteknik i artiklen Lenes såtips til forkultivering.

Supplerende gødning

Såjord indeholder kun tilstrækkeligt med næringstoffer til de første par uger, så der skal gødes de sidste uger med gødningsvand. Velegnet er udtræk af brændenælder og evt. kulsukker fortyndet med vand i forholdet 1:10. Man kan også bruge human urin fortyndet med vand (1:10) eller købe en flydende organisk gødning beregnet til væksthusplanter. Bruges kompost i bunden af såkasserne, er det normalt nok til at forsyne planterne med næring. Til kål og porrer sået i tykt jordlag kan man i det nederste lag tilsætte en håndfuld lupingødning.

Det er vigtigt, at planterne udvikles godt, men det er også vigtigt ikke at overgøde, da planterne så bliver mere attraktive for diverse skadedyr og lettere angribes af f.eks. svampesygdomme, fordi der er mere næring at komme efter for skadevolderne.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Genvand.dk

Opsamling og genanvendelse af regnvand.

Hobbydrivhuse.dk

Danmarks laveste priser

Din Have Butik

Alt til haven – se vores store udvalg.

Solsikken

Alt til den økologiske have

OPJ A/S

Vitavia opfylder dine drivhusdrømme

Lyngeshop

Lad ikke sneglene spise salaten.

Bjarne’s frø og planter

Frø af spændende og eksotiske planter

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

GrowCamp

Plantekasser med kapillærvanding

Vansta Trädgård Scandinavia

Hartley Botanic & Griffin Glasshouses.

Gartneri Toftegaard

Kultsted for tomat, chili, auberginer…

Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Drivhuset > Forkultivering i drivhuset

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider