Grønkål er ikke nødvendigvis grøn

Af Mia Stochholm, redaktør på Praktisk Økologi

Hvis naboen for alvor skal blive rigtig grøn af misundelse, bør man ikke vælge de helt almindelige grønkålssorter. Der findes flere varianter, som er både smukkere og mere hårdføre.

Grønkålssorter i Den Økologiske Have

De tre sorter ‘Baltisk Rød’, palmekålen ‘Nero di Toscana’ og ‘Halvhøj Kruset’ ­viser tydeligt, hvor forskellig grønkål kan se ud. Fra Den Økologiske Have. Foto: Karna Maj

Et udvalg af grønkålssorter

Jersey Walking Stick
En usædvanlig høj, engelsk grønkål, der har været nævnt i litteraturen de seneste par århundreder. Op til 2 meter høj det første år og andet år op til 3 meter. Den kraftige stængel kan høstes midt på vinteren, og efter tørring og slibning kan den anvendes som vandrestav. Bladene er grønne og anvendes som almindelig grønkål. Bør først sås i begyndelsen af maj for at forebygge frøsætning.

Pentland Brig
Ældre, hårdfør sort. 50–70 cm høj. Bladene er bølgede og lysegrønne. Fin, syrlig smag. Udviklingstiden er 70dage.

Pentland Brig grønkål

Pentland Brig Foto: Karna Maj

Dwarf Green Curled
Ældre, hårdfør sort fra 1800-tallet. 30–45 cm høj. Velegnet til lette jorde og ubeskyttede bede. Bladene er tæt krøllede og mørkegrønne. Smager bedst efter frost. Vinterhårdfør. Fås også i rød (‘Rubibor’).

Baltisk Rød
Ældre, dekorativ sort, der oprindeligt kommer fra Baltikum. 50–60 cm høj. Hele planten er kraftig mørkviolet, endda helt ud i bladspidserne. Middelstore, krusede blade, der bliver mørkegrønne ved kogning. Den er kuldetålsom, men mindre vinterhårdfør end de grønne sorter. Især de nederste blade fryser hurtig væk. Den giver knap så højt et udbytte som de grønne sorter. Udviklingstiden er 65dage.

Dwarf Green Curled grønkål

Dwarf Green Curled Foto: Impecta Fröhandel

Red Russian
Dekorativ, russisk kål fra 1800-tallet. 50–60 cm høj. Meget sprøde, grågrønne blade med violette stilke og bladnerver. Bladene er lidt bølgede med en kraftigt fliget kant og bliver grønne ved kogning. Den har en mild smag og er derfor anvendelig i salatskålen på småbladsstadiet i efteråret. Den er ret hårdfør, og overvintrede planter sætter hurtigt nye blade i det tidlige forår. Den har den korteste udviklingstid på bare 50 dage, så den kan bruges til sen såning i juli.

Red Russian grønkål

Red Russian om vinteren Foto: Karna Maj

White Russian
Gammel, sibirisk bladkål, der bliver højere og bredere og tåler mere kulde og giver højere udbytte end andre grønkål. Den har glatte, grågrønne blade med kruset kant og hvide stilke og bladnerver. Smager bedst efter frost.

Nero di Toscana
Denne usædvanlige bladkål kaldes for palme­kål og har været dyrket siden begyndelsen af 1800-tallet. Den har lange, smalle, stærkt bulede, savojlignende, mørkeblågrønne blade med en lysere bladnerve. Den tåler en del frost og er virkelig dekorativ med sin prangende bladroset, der nærmest ligner en lille palme. Palmekål giver generelt et lidt mindre udbytte end almindelig grønkål. Den skal som grønkål have frost, førend smagen er god. Regnes for at have en højere spisekvalitet end grønkål. Udviklingstiden er 70 dage.

Palmekål

Palmekål Foto: Karna Maj

Halvhøj Kruset
Kraftig, dansk sort. 50–75 cm høj. Store, brede moskrusede blade. Den er ikke fuldt vinterhårdfør, men kan overvintre. Giver stort udbytte et stykke ind i vinteren. God til frysning. Udviklingstiden er 60 dage.

Halvhøj kruset grønkål

Sorten Halvhøj kruset. Foto: Karna Maj

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Økologiens Have

Frø og udplantningsplanter, samt have

Hvidløg og Vin

Øko sættehvidløg, 5 efterårssorter

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Frøsnapperen

Frø til de mest smagfulde grøntsager

Solsikken

Alt til den økologiske have

Gartneri Toftegaard

Øko planter til den spiselige have

Bjarne’s frø og planter

Alt fra hele verden

The Plant Explorer

Kæmpe udvalg af græskar- og bønnefrø.

Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Grønsager > Kål > Grønkål er ikke nødvendigvis grøn

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider