Grønkål – havens små palmer

Af Mia Stochholm, redaktør på Praktisk Økologi og vikar på Havenyt.dk

I Danmark har vi en lang tradition for at spise grønkål. Det er en af vores ældste haveplanter, og det er den af de dyrkede kål, der står stamformen nærmest. De første haver i Danmark kaldtes kålgårde, og det var her, vi dyrkede den uundværlige grønkål. Det var almindeligt kendt, at de hjem, der havde en stor kålgård, sjældent fik sygdom til huse. Senere brugte fattigfolk en overgang kålstokke som juletræ. Så kunne juletræet gøre nytte på middagsbordet, når helligdagene var overstået.

Grønkålsbed

Et flot grønkålsbed med mange forskellige slags grønkål. Foto: Karna Maj

Fra at være en vigtig del af selvforsyningshaven dyrkes grønkål i dag hovedsageligt til industrien, hvor den hakkes og formes til små boller, så den er let at bruge til julens grønlangkål. Der sælges kun meget lidt til friskvaremarkedet, hvilket egentligt er synd, da den friske grønkål er den kål, der er rigest på vitaminer, mineraler og vigtige antioxidanter.

Hvis man har mulighed for selv at dyrke grønsager, og man har dårlige erfaringer med, at det eneste, man kan høste inden frost, er nogle små, smattede, gennemhullede kålhoveder, er det måske på tide at gå over til at få sit kålbehov dækket gennem flere varianter af grønkål. Det må siges at være den kål, der giver den største succes i små haver, hvor konkurrencen med kålsommerfuglenes larver ofte er stor.

Foretrukne jordbundsforhold

Grønkål, Brassica oleracea var. sabellica, er en toårig plante, der tilhører korsblomstfamilien. Det er den mest hårdføre af alle kåltyperne. Den kræver ikke vinteropbevaring, og da det er en bladkål, der ikke er hoveddannende, kan man godt få noget ud af den, også selv om den ikke vokser op under optimale betingelser, men bliver budt pladsmangel, lavt gødningsniveau eller sen udplantning.

Grønkål anbringes i sædskiftet sammen med de andre medlemmer af kål­familien, og det er vigtigt at holde mindst fire års dyrkningspause (helst seks år), inden der igen dyrkes kål på samme bed, da man ellers kan opformere sygdommen kålbrok, som kan umuliggøre dyrkning af kål på jorden i mange år.

Man kan dyrke grønkål på alle slags jorde, men man får de største planter og udbytter på næringsrige jorde med ler, som holder godt på vandet, og som er bearbejdet i dybden. Det er vigtigt, at der er tilstrækkeligt med fosfor og kalium, da det ellers kan være årsag til gule blade nederst, som falder af. Kål foretrækker en jord med en pH-værdi mellem 6,5 og 7,0.

Grønkål i sædskiftet

Grønkålene dyrkes i kålskiftet sammen med de andre kålarter. Foto: Karna Maj

Såning og plantning

grønkålsplanter direkte sået

Grønkål kan sås direkte med 3–4 frø hvert sted og senere udtyndes til 1 plante. Såes de med lidt afstand, kan man bruge resten til at plante ud et andet sted. Foto: Karna Maj

Især de hoveddannende kål har brug for et forspring og bør derfor plantes ud. Grønkålen derimod kan også sås direkte på voksestedet.

Vælger man at forkultivere i ­drivhus, bør man så den i april ved ca. 20°C. Spiretiden er en lille uge, og man skal være opmærksom på, at temperaturen i drivhuset ikke overstiger 25°C, for så bliver kålen ranglet og dermed sårbar, når den skal ud og stå i vind og vejr. Hvis man forspirer meget varmekrævende planter som tomater og peberfrugt på samme tidspunkt, kan det være en idé at rykke kålen ud i en mistbænk – eller i hvert fald give den den køligste plads i drivhuset. Grønkålen vil være klar til udplantning efter 5–8 uger og kan således plantes ud i maj måned. Afstanden i rækken og mellem rækkerne skal være ca. 50 cm.

Vælger man at så den direkte, kan man gøre det fra sidst i april til helt hen i slutningen af juni. Så frøene ca. 1 cm dybt og sørg for god jordkontakt og vand under spiringen. Pletså med 3–4 frø på de steder, hvor der skal stå en plante, og tynd så ud, efterhånden som planterne dukker op.

Sår man grønkål sent på foråret fra midt til sidst i maj, kan den udplantes som anden afgrøde efter f.eks. tidlige kartofler, spinat eller rucola. Man kan også så direkte. Jo senere man planter/sår, jo mindre bliver planterne selvfølgelig, og man kan så bruge en mindre planteafstand.

Grønkålen kan også placeres i staudebede, hvor den pynter hele året som solitærplante, og de palmelignende egenskaber virkelig kommer til sin ret. Her vil den tilmed ikke så let kunne spores og angribes af skadedyr.

Palmekål i blomsterbed

Den mørke palmekål er smuk i et blomsterbed, og skadedyrene har sværere ved at finde den. Foto: Karna Maj

Gødskning

Grønkål vokser langt ud på efteråret, og også i milde perioder i vinterhalvåret er der tilvækst af nye, små blade. Den lange vækstsæson stiller krav om, at gødningen skal frigive næringsstofferne over en lang periode. Når planten er i god vækst (15–20 cm høj) har den god gavn af noget velomsat kompost, så den kan få endnu bedre fat. Senere tilføres jorddække med halvt omsat kompost, som dels kan holde på jordens fugtighed og dels kan gøde løbende, efterhånden som komposten nedbrydes, og næringsstofferne bliver tilgængelige.

Sygdomme og skadedyr

De nyspirede kålplanters største fjende er jordlopper. Deres angreb ses som små huller i de helt nye blade. Jordlopper holder af tør jord, så vanding vil hæmme deres udvikling.

Fugle kan finde på at trække nyplantede småplanter op og lade dem ligge og tørre ud. Måske leder de efter insekter under dem, eller måske driller de bare.

Bor man i områder med harer eller rådyr, kan de også hurtigt få gjort kål på kålen. Her hjælper overdækning naturligvis, men en løsning, der også virker, når overdækningen er taget af, er at hænge totter af uld fra får op mellem planterne. Det er vigtigt, at ulden er forholdsvis frisk, da det er lugten samt bevægelsen i vinden, der holder dyrene væk.

Grønkål angribes, som ­andre ­arter i korsblomstfamilien, af kålsommer­fuglenes og kålfluens larver. Kålsommer­fuglenes larver ses fra juli måned, og på grønkål er de ret lette at pille af. Selv om larverne spiser en stor del af bladene, kan planten ofte nå at sætte nye i løbet af efteråret.

Kålsommerfugl

Kålsommerfugl på besøg i grønkålen. Foto: Karna Maj

Kålfluen lægger sine æg lige ved kålroden sidst i maj og 3–4 uger frem. Derfor skal jorden holdes dækket helt ind til planten med et 5–10 cm tykt lag af græsafklip eller halvomsat kompost. Man kan også vælge at vente med at plante ud til sidste halvdel af juni. Det er en god idé at gemme reserveplanter til evt. huller i rækkerne.

Visse blomster, som f.eks. tagetes, kan have en forebyggende virkning i forhold til kålsommerfugle, hvis de plantes sammen med kålplanter, men den mest sikre metode til at undgå æglægning er at overdække grønkålene med insektnet.

Man skal ikke lægge fiberdug over kål i sommermånederne, da det giver for store temperaturstigninger og høj luftfugtighed og dermed risiko for udvikling af skim­mel. Insektnet er dog lidt dyrere end fiberdug, men levetiden og holdbarheden er også betydelig længere.

kållarver

Til dyrkning uden overdækning er det en fordel med ikke alt for krusede blade, da man så lettere kan finde og fjerne evt. larver. Foto: Karna Maj

Kålbrok er en sygdom, der over­lever i jorden. Den sætter sig som små svulster på plantens rødder, der efter­hånden bliver brunsorte og smuldrer hen. Sygdom­men forhindrer planten i at optage nærings­stoffer og dermed udvikle sig optimalt. Denne sygdom kan kun forebygges ved at overholde et godt sædskifte.

Blandingskultur og undersåning

Eftersom grønkålen bliver ret høj og lukker rækkerne ret hurtigt midt på sommeren, er den ikke velegnet i bede med blandingskultur. Det skal i hvert fald være nogle hurtigvoksende afgrøder som radiser, salat eller spinat, der skal sås imellem rækkerne. Vælger man at øge rækkeafstanden, kan følgende naboplanter benyttes: stangbønner, ærter og løg. Blomster er altid anbefalelsesværdige følgesvende i hele grønsagsbedet – både for at opretholde den naturlige balance mellem skade- og nyttedyr og for at frydeøjet.

Et alternativ til blandingskultur er at underså med jordkløver. Jordkløveren skal sås efter sankthans for at sikre over­vintring. Man skal dog være opmærksom på, at planterne ikke må blive for store inden undersåning, for ellers bliver kløveren ikke til noget. Underså derfor senest 2–3 uger efter udplantning – eller når planterne er 15 cm høje.

Jordkløveren dækker hurtigt den bare jord og tilfører jorden organisk materiale ved nedklipning og senere omhakning. Næste forår er der et godt mikroklima omkring jordkløveren, hvor man kan så tidlige afgrøder.

Man kan også underså med sneglebælg, som overvintrer ved udsåning før sankthans.

Purpurkål og perserkløver

Flot farvevirkning med purpurkål og perserkløver. Perserkløver skal klippes ned, da den vokser kraftigt. Foto: Karna Maj

Anarki i kålbedet

Der findes også mere anarkistiske måder at dyrke grønkål på. I midten af juli besøgte jeg en veninde, der havde ladet sine kål så sig selv i efteråret. Hun tynde­de dem blot ud og lugede imellem dem, og nu havde hun kæmpestore grønkål og høstklare savojkål uden larveangreb. De havde endda krydset sig indbyrdes, så der var flere farver og sjove former. Måske er det ikke lige vinterkål, man hungrer efter i juli, men det var sjovt at se en mindre kålpolitisk korrekt måde at dyrke på.

Vinterens spinat

Grønkålen er en af de grønsager, der har den længste gastronomiske historie i Danmark. Det er dog en skam, at de fleste danskere forbinder grønkål med en tung, grønspættet melklistersovs. Retten, der stort set ikke er andet end kogt, hakket grønkål i en opbagt sovs tilsat forskellige krydderier efter smag, går under navnet grønlangkål. Måske kommer navnet af, at der går lang tid mellem, vi spiser denne juleret. Der findes imidlertid mange andre anvendelsesmuligheder af denne plante, der besidder det højeste indhold af kalcium og C-vitamin blandt kålsorterne.

Sukkerindholdet i grønkål stiger, efterhånden som temperaturen falder, og planten når derfor først sin fulde smagsaroma efter frost. Derfor bør den bruges tilberedt fra sidst på sommeren, hvor smagen endnu ikke er fuldt udviklet, men frisk i vinterhalvåret, hvor det er slut med den almindelige salat. Start med at høste af de nederste blade i august måned, da de alligevel visner – især hvis planten tørrer ud eller mangler næringsstoffer. Om foråret sætter grønkålen blomsterstængler, der smager og kan bruges lidt som asparges.

Rå er den god sammen med alt, hvad vi ellers bruger af rodfrugter til råkost. Den kan sødes med æbler, appelsiner, rosiner eller dadler og piftes op med nødder. Dressingen kan enten være appelsin- eller anden frugtsaft, flødeskum (evt. rørt op med citronsaft), yoghurt (evt. rørt op med honning) eller cremefraiche.

I varme retter kan den ikke alene anvendes som spinat eller bladbeder. Den kan også bruges som svøb til dolmere, i wokretter, som fyld til forårsruller sammen med andre grøntsager, i supper og tærter og som lasagnefyld.

Grønkålens blade er fine til salat vinteren igennem

Grønkålens blade er fine til salat vinteren igennem. Foto: Karna Maj

Kommentarer

Der er 2 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

OPJ A/S

Vitavia opfylder dine drivhusdrømme

Urtegartneriet

Biodynamiske og økologiske grønsagsfrø.

Bjarne’s frø og planter

Frø af spændende og eksotiske planter

Frøsnapperen

Frø til de mest smagfulde grøntsager

Gartneri Toftegaard

Anderledes grøntsager med smag!

Hvidløg og Vin

Øko sættehvidløg, 5 efterårssorter

The Plant Explorer

Kæmpe udvalg af græskar- og bønnefrø.

Økologiens Have

Frø og udplantningsplanter, samt have

Albinus Frø

Frø til de nye nordiske køkkenhaver

Solsikken

Alt til den økologiske have

Tiny Gardens

Mikrogrønt, sunde spirer.

Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Grønsager > Kål > Grønkål – havens små palmer

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider