Knoldfennikel må ikke mangle vand

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Knoldfennikel er en nyere grønsag i det danske køkken, og med sin anissmag har den kant, som for nogle kan virke overvældende. Man kan dæmpe anissmagen ved at komme de meget fintskårne knoldfennikel i en dressing med masser af citron. Den er også fin i varme retter og i en blandet salat med f.eks. gulerod og rødløg.

Fintskårne skiver af knoldfennikel er fine i salater. Citronsaft tager lidt af den markante anissmag. Foto: Karna Maj

Knoldfennikel er en forholdsvis dyr grønsag at købe, og friskhøstet er den utrolig sprød og lækker, så der er god grund til at dyrke den selv. Dens fine grønne top kan også bruges som krydderurt.

Sydeuropæisk vintergrønsag

Knoldfennikel, Foeniculum vulgare var. azoricum, tilhører skærmblomstfamilien og er i middelhavsområdet en flerårig plante med vækstsæson i vinterhalvåret. Den går i blomst, når det begynder at blive varmt, og dagene er lange. Den sætter frø om sommeren, og sidst på sommeren spirer nye planter frem.

I Danmark må vi tilpasse dyrkningen til dens vækstkrav: Frøene spirer kun ved sommertemperaturer. Den trives bedst i en kølig og fugtig sensommer/efterår eller i foråret. I efteråret skal nå at udvikle knolden, inden der kommer frost. Roden kan overleve vinteren og sætte skud næste forår, men nye planter giver langt bedre knolde.

Det betyder, at der kun er to tidspunkter på året, hvor man kan dyrke med succes. Med andre ord: Timing er meget vigtig.

Så i marts – høst i juni

Du kan så årets første hold omkring 1. marts indenfor. Spiretemperaturen skal være minimum 15° C, og den spirer bedst ved 20–22° C. Spiretiden er 8–14 dage. Det er bedst at så i roottrainer eller 8 cm potter, da planterne ikke så godt tåler omplantning.

Planterne tåler ikke frost, men sidst i april kan de normalt godt flyttes ud i drivhus, indtil de kan plantes ud på friland i maj, når det bliver lunt. Plant dem et sted med læ og sol. Det er en god idé at afhærde dem en uges tid inden udplantning ved at sætte den et beskyttet sted udenfor. Kommer der nattefrost efter udplantning, skal planterne beskyttes med f.eks. fiberdug over buer.

Forårssåede knoldfennikel er store og høstklare d. 20. juni. Foto: Karna Maj

Der er plads til ca. 9 planter på 1 m², eller de kan plantes med en rækkeafstand på 35–40 cm og afstand i rækken på 25 cm. Knoldfennikel trives ikke sammen med andre planter, den udskiller kemikalier, som tilsyneladende undertrykker væksten hos naboplanter.

Knoldfennikel danner knold lige over jorden, og derfor er det meget vigtigt, at den ikke plantes dybere, end den stod i potten. Det betyder som regel, at planterne ligger mere eller mindre hen ad jorden efter plantning, men de rejser sig fint i løbet af nogle dage.

Knoldfennikel er en af de tidlige afgrøder i køkkenhaven, da den kan høstes fra midt juni og ca. en måned frem.

Hold jorden fugtig

Knoldfennikel er oprindeligt en langdagsplante, så derfor kan kombinationen af lange dage i juni og en varm, tør jord stresse den, så den går i blomstring, inden knolden er udviklet. Det eneste, du kan gøre for at undgå for tidlig blomstring, er at sørge for, at jorden altid er fugtig, men ikke sejlende våd. Giv bedet noget jorddække, som holder på fugtigheden, og vand flere gange om ugen i tørt vejr. Det er en rigtig god idé at dyrke den i et bed, hvor du tit kommer forbi og har let adgang til vand.

Så i juli – høst hele efteråret

Man kan betragte knoldfennikel som en bonusafgrøde, da den kan dyrkes som 2. afgrøde.

I efteråret kan man have friske knoldfennikel i flere måneder, da den normalt ikke går i blomstring på det tidspunkt. Og er der nogle tilbage, når der kommer frost, kan de høstes og opbevares i køleskab i mange uger eller slås ind i drivtunnel/drivhus og beskyttes mod frost.

I juli kan man så direkte i den sommervarme jord på friland, eller man kan forkultivere og udplante først i august. Knoldfennikel skal sås i den første uge af juli for at nå fuld udvikling i efteråret, men ikke før, da der så er risiko for blomstring på grund af dagslængden. Nogle år sår jeg et ekstra hold 14 dage senere, da jeg her på Vestlolland som regel ikke får frost før sent på efteråret.

Varm periode midt i august. Til højre planter sået på bedet først i juli og med jorddække. Til venstre er et senere hold forkultiverede planter netop plantet ud. Foto: Karna Maj

Frøene skal sås i 2 cm’s dybde. Så 2–3 frø hvert sted med lidt afstand, og behold kun den bedste plante. Overskydende planter kan evt. flyttes, hvis der mangler planter i rækkerne. Rækkeafstand 35–40 cm og 25 cm afstand i rækken. Jorden holdes fugtig, ellers mislykkes spiringen.

Det er en god idé at dyrke den et sted med sol i efterårsmånederne, hvor den skal vokse meget.

Hold jorden fugtig

Indtil sidste sommer (Red: 2022) var jeg ret sikker på, at knoldfennikel kunne gå i stok i en varm periode på grund af varmen. Men nu er jeg sikker på, at de elsker varme, og det afgørende er, at de på intet tidspunkt mangler vand. Sidste sommer havde vi nogle meget varme perioder med op til 34° C her på Lolland, og ikke en eneste af mine fennikelplanter gik i blomstring. Jeg havde placeret dem ved siden af to bede med henholdsvis dild og salat, som skulle vandes mindst hver anden dag i den hede. De fik alle et lag græsklip, så vandet ikke fordampede alt for hurtigt.

Salaten gik i stok, dild kunne jeg nå at høste lidt af, inden den begyndte at sætte blomster, mens fenniklen bare voksede med fuld fart, og alle dannede senere knold.

Gødning

Knoldfennikel bliver store planter med hurtig vækst, så de har brug for gødning, når de begynder at vokse. Det kan være tørret gødning eller en god næringsrig kompost, som tilføres samtidig med udplantningen, eller når de såede på friland er i god vækst og har fået 2–3 rigtige blade. Kvælstofbehovet er 150 g kvælstof til 10 m².

Høst

Knoldfennikel har en udviklingstid på 90–100 dage. Knolden høstes, når den er 6–10 cm bred og vejer omkring 300 g. Til salat må de ikke være for store.

Hvis man skærer lige under knolden og efterlader roden i jorden, vil den normalt danne nye knolde fra roden. Ved at udtynde til én, kan man få en mindre knold og ny top.

Beskyt mod frostnætter

Knoldfennikel kan overleve nætter med ikke for hård frost, hvis man overdækker dem med en tunnel af fiberdug – gerne to lag almindelig (17 eller 19 g) eller vinterfiberdug (30 g). Det er lidt svært med de høje toppe, men de kan godt tåle at bliver bøjet ned under fiberdugen. Man kan dække knolden yderligere med f.eks. halm, men de tåler ikke permanent dække. Knoldfennikel kan også graves op og slås ind et frostfrit sted, evt. bare i en spand.

Knoldfennikel er her slået ind i min drivtunnel, hvor de ofte kan stå frostfrit under fiberdug i lang tid. Foto: Karna Maj

Sorter er ret forskellige

Der er flere typer af knoldfennikel. ‘Zefa Fino’ eller bare ‘Fino’ bliver højere og slankere, mens andre bliver lavere og mere buttede, nogle næsten runde. Der findes mange F1-sorter af den buttede type – jeg har dyrket bl.a. ‘Victoria’ F1, ‘Di Firenze’ F1 og ‘Orion’ F1 (næsten rund). Der er også en række buttede typer, som er frøfaste og fås økologisk. Jeg dyrker ‘Selma’ fra Bingenheimer og prøver i år også ‘Bianco Perfeziona’ fra Sativa.

Nogle sorter er mere dagslængdeneutrale, og det minimerer risikoen for stokløbning ved forårssåning. ‘Zefa Fino’ og ‘Selma’ er ret dagslængdeneutrale, mens en forårssåning fik alle ‘Di Firenze’ F1 til at gå i stok, men sorten gav flotte knolde i efteråret.

Ærgerligt – alle planter af sorten ‘Di Firenze’ F1 sået først i marts er gået i stok i stedet for at danne knold. Foto: Karna Maj

Forkultivér dem aldrig med 16 timers vækstlys i døgnet sammen med tomaterne, de skal kun have dagslys.

Høst egne frø

Jeg har prøvet at høste egne frø fra planter, som skyder op i foråret fra sidste års rødder, og vil i år prøve med et par forårssåede.

Jeg dyrker flere sorter, og de har helt sikkert krydset med hinanden, for de store skærmblomster på de mandshøje planter er rigtig gode insektplanter. Jeg fik god fremspiring, og der dukkede både slanke og buttede knoldfennikel op, og alle dannede fine knolde.

Det er mere sikkert kun at dyrke én frøfast sort, så man er sikker på afkommet. Pas på, at de ikke krydser med blad- og bronzefennikel, som kun danner blade.

Sygdomme og skadedyr

Jeg har endnu til gode at se angreb på knoldfennikel. Den kan dog angribes af persillelus, Dysaphis apiifolia, som går på blade, stængler og rødder hos mange fra skærmblomstfamilien.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Gartneri Toftegaard

Øko planter til den spiselige have

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Hvidløg og Vin

Øko sættehvidløg, 5 efterårssorter

Bjarne’s frø og planter

Alt fra hele verden

Frøsnapperen

Frø til de mest smagfulde grøntsager

The Plant Explorer

Kæmpe udvalg af græskar- og bønnefrø.

Økologiens Have

Frø og udplantningsplanter, samt have

Solsikken

Alt til den økologiske have

Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Grønsager > Rodfrugter > Knoldfennikel må ikke mangle vand

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider