Når vi sår tomatplanter inde i vindueskarmen først i marts, er der aldrig helt lys nok til dem. Det betyder, at de let bliver ranglede. Hvis man har sået flere planter i en potte og ikke har tyndet ud i potten til et passende antal, forsøger alle planterne at komme op og få mest mulig lys. Det forstærker tendensen.
Nu er det så heldigt, at tomater kan sætte nye rødder, såkaldte birødder, på stænglen, hvis denne begraves i jorden. Dette man også udnytte, når man til sin tid planter ud i drivhuset. Her kan man bare sætte planten dybere, end den har stået i potten.
Tomatstænglen kan med forsigtighed bøjes rundt i en blød bue, så kimplanterne kommer til at være lige over jorden. Foto: Karna Maj
Når man skal potte om, kræver det lidt mere behændighed, da man skal have stænglen til at sno sig rundt i potten, hvis planten er meget ranglet. Er det kun lidt, skal den bare lægges i en bue. Det gøres ved at fylde lidt jord i bunden af potten og lægge plantens rødder ovenpå med nederste del af rødderne ude i kanten af potten. Med den ene hånd skal man holde både potte og plante, mens man fylder pottejord ned over med den anden, samtidig med at man regulerer højden. Det mest optimale for småplanter er, at kimbladene bevares lige over jordoverfladen. Hvis planterne er meget ranglede, kan man dog sætte dem dybere. Hvis man er to om arbejdet, er det selvfølgelig lettere, men det er kun et spørgsmål om at få taget på det.
På denne måde får tomatplanten et størrre rodsystem, samtidig med at planten får en »normal« højde. I april er der mere lys, og det er nu også så varmt, at man kan sætte planterne i drivhuset om dagen de dage, hvor solen skinner. Det giver flotte, kraftige og kompakte planter. Men husk at få dem ind, inden solen går ned, da unge tomatplanter ikke tåler lave tempetaturer om natten.
Søg i forhandlerguiden:
Alt til den økologiske have
Alt fra hele verden
Øko planter til den spiselige have
Kæmpe udvalg af græskar- og bønnefrø.
Frø og udplantningsplanter, samt have
Øko sættehvidløg, 5 efterårssorter
Frø til de mest smagfulde grøntsager
Flerårige spiselige planter til haven
Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Grønsager > Tomat > Ranglede tomatplanter
Kommentarer
Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…