Haveplan (3) – Haveskitse

Af Inge Havetip, forfatter, Inges havetips

Haven i hune

Staudebedet spejler sig i vandet. Haven i Hune. Foto: Inge A. Futtrup

Haveskitsen er næste skridt på vej mod din færdige haveplan – og mens din grundlæggende havetegning primært handler om formsprog og struktur, så giver haveskitsen en ide om, hvad der skal puttes ind i diverse former og figurer.

Måske synes du, at det lyder lidt mærkeligt, for mens du har tegnet, har du sikkert – bevidst eller ubevidst – besluttet dig til, at cirklen foran huset er et træ … eller ligefrem et æbletræ. Og den lange tykke streg, der nærmest deler tegningen op i to afdelinger, er en hæk … det kan enhver da se!

Labyrint havetegning

Labyrint havetegning. Foto: Inge A. Futtrup

Men nej – det kan de ikke! Medmindre du har skrevet »æbletræ« i cirklen og »hæk« langs med den tykke streg, så kan cirklen lige så godt forestille en bålplads – og stregen en flisegang.

Vis din havetegning til andre – og bliv forbavset

Det er lige præcis derfor, at skridtet fra havetegning til haveskitse er så spændende og fyldt med kreative ideer og nye muligheder. Prøv fx – sådan mest for sjov men også som en lille øjenåbner – at viske det ud, som du måske har skrevet på din havetegning, og vis den så til en eller flere haveglade personer. Spørg dem, hvad de ville plante/anbringe i de enkelte former/rum/figurer på tegningen.

Du vil blive forbavset over deres forslag! Den cirkel, som i din optik forestiller et træ, vil i en anden persons øjne være omridset af en lille terrasse, et rosenbed, en havedam eller en lækker pavillon … ja, der er næsten ikke grænser for mulighederne. Og sådan vil det være med hver eneste figur på din tegning.

Bed med buksbom. Foto: Inge A. Futtrup

På en havetegning kunne dette smukke rosenbed blot være en cirkel, som lige så godt kan forestille et bassin, en buet bænk eller en stor busk.

Nu skal du selvfølgelig ikke ende med at blive usikker eller forvirret over alle de forslag, som du får. Som regel er det udmærket at holde fast i sine oprindelige ideer, men en rask lille brainstorm skader aldrig. Det kan være enormt inspirerende at få nye tanker og input på bordet – og undertiden åbner de for en meget mere spændende have, end du umiddelbart havde forestillet dig. Så spørg, lyt og leg med ideerne et par dage, før du træffer det endelig valg.

Én havetegning kan blive til utallige haveplaner

For et par år siden legede jeg med tanken om at tegne samme grundplan til en hel stribe rækkehushaver, og så lade det være op til hver enkelt haveejer at indrette og tilplante indenfor de givne rammer. Jeg er temmelig sikker på, at selvom der var 100 haver i bebyggelsen, så ville der ikke være to, der endte med at være ens.

rosenbede

Her er bedene fyldt med roser, men i princippet kunne de tilplantes på lige så mange måder, som der findes planter. Foto: Inge A. Futtrup

Selv den mest ordinære havetegning kan danne basis for et utal af haveskitser og udvikle sig til vidt, vidt forskellige haveplaner.

Haveskitse – grundplan, som kan bruges til mange haver. Foto: Inge A. Futtrup

Tag bare et kig på de havetegninger nedenfor. Her fortælles om 4 forskellige haver, der er skabt over samme skabelon

Selvforsyningshave

Selvom grundplanen er den samme, skal der altså ikke ret meget til at ændre havens atmosfære. Fra at være praktisk og moderne er haven blevet miljøbevidst, afslappet og grøn. En oplagt have for familien, der drømmer om nærvær og selvforsyning. Der er opstået en lun og beskyttet legehave til børnene ved siden af terrassen, og de smalle bede kan tilplantes med jordskokker, der vil give læ om sommeren. De to kvartcirkler kan bruges til køkkenurter og grøntsager skærmet af frugtbuske, og bedene vest for huset kan fyldes med jordbær. Mellem hæk og flisegang vil det være oplagt at plante krydderurter, der vil fylde haven med duft og tiltrække sommerfugle langvejs fra, og i den store græsplæne kan der eventuelt plantes et par æbletræer. Skal det være rigtig naturligt og nemt at passe, kan græsset under træerne få lov at blive halvlagt og fyldt med vilde småblomster. Set fra et miljømæssigt perspektiv vil græs og især beplantninger altid være at foretrække frem for fliser – og personligt vil jeg til enhver tid vælge at gøre haven så grøn og frodig som muligt. Men fliser og faste belægninger er praktiske og står højt på ønskesedlen hos moderne og travle børnefamilier, der ikke har lyst til at få jord og andet snavs slæbt ind på gulvene. Valget er altså i denne omgang faldet på den praktiske løsning. Men det ville være en smal sag at skifte de fleste belægninger på havetegningen ud med græs, så haven blev lidt grønnere. Foto: Inge A. Futtrup

Blomsterhave

I denne have er der knald på farverne, og man er ikke kommet ret mange skridt hen ad flisegangen, før man er klar over, at her bor en dedikeret blomsterelsker. Men her er ikke bare blomster og farver. Her er også et mylder af flagrende sommerfugle, summende bier og hyggelige brumbasser. De farvestrålende blomster er nemlig valgt med omhu og langt de fleste af dem er såkaldte biplanter. Det vil sige planter, der er fyldt med nektar til glæde for bier og sommerfugle. Enkelte andre er værtsplanter for sommerfuglenes larver, der jo også skal have noget at leve af. I det brede bed langs flisegangen er der plantet en munter blanding af røllike, storkenæb, knopurt, tidselkugle, hvid fredløs og enkelte sommerfuglebuske. Sidstnævnte går igen i bedet ved husets vestgavl, hvor der også vokser gemserod, storkenæb og stokroser – både den almindelige og den knapt så kendte men smukke lægestokrose. I det smalle bed mod vest kæmper lavendel, katost og kongelys om pladsen og i bedene rundt om terrassen er der fyldt op med anisisop, salvie, skønhedsøje, solbrud, raketblomster og lave storkenæb, der har for vane at brede sig ud over fliserne og derved bløde det vinkelrette og lidt strenge look op. Også krukkerne er med til at blødgøre indtrykket, og carportens væg er dækket af clematis, kaprifolie og humle. I de to kvartcirkler er farvevalget lidt mere afdæmpet og primært holdt i blå og rosa nuancer repræsenteret af astilbe, stormhat, sporebaldrian, sølvlys, purpursolhat, katteurt m fl. Hækken bag bedene består af fjeldribs. De er nemme at klippe, springer tidligt ud om foråret og bruges af sommerfuglene som larve-vuggestue. Foto: Inge A. Futtrup

Den stedsegrønne have

Der er noget stilrent og tidsløst over en stedsegrøn have. Den er nærmest som en nobel habit, og passer vældig fint til det stramme design i vores lille demonstrations-haveskitse. I bedet, der strækker sig fra indkørslen og langs husets nordside kan der plantes et tæt bunddække af den lave og nemme vinterglans tilsat et par klynger af krybende benved, som vil bryde det ensartede grønne tæppe med deres hvid- eller gulbrogede blade. Som foreslået i de øvrige haveskitser, kan plantevalget gentages i bedet ved husets vestgavl eller her kan plantes en blanding af kæmpestenbræk og runde buksbomkugler. Stedsegrønne hække fungerer som havens rygrad De smalle bede mod vest, rundt om terrassen og bag kvartcirklerne er som skabt til stramt klippede hække, der vil fungere som havens rygrad. Taks eller thuja er det oplagte valg, og cypres er også en udmærket mulighed, hvis der er nogenlunde læ i haven. Alternativt kan en vintergrøn liguster altid bruges. Den kræver dog 2–3 årlige studsninger, hvis den skal bevare det stramme og stilrene look. De stedsegrønne hække kan derimod klare sig med én klipning om året. Og så er vi nået til de to kvartcirkler. Et par kristtorn i et tæt bunddække af påskeklokker vil være flot og enkelt – og et pur af mahonie kan også fungere godt. En blanding af ener, der fås i mange spændende sorter, vil ligeledes gøre sig fint – og buksbom klippet i alskens sjove og spændende former slår aldrig fejl. Eventuelt i selskab med graciøse statuer eller foderhus og fuglebad i granit. Foto: Inge A. Futtrup

Den nemme have

De fleste haveejere drømmer om en smuk og hyggelig have med plads til leg og afslapning, men har hverken tid eller lyst til en masse besværligt havearbejde.Det handler blot om at fylde haven med planter, som både er smukke og i stand til at passe sig selv – og dem er der heldigvis rigtig mange af. I bedet langs flisegangen plantes en skøn blanding af bregner, hosta, løvefod, storkenæb, høstanemoner og kærminde. Det er effektive bunddækkeplanter, som vokser hurtigt og lukker godt sammen, så ukrudtet ikke får lys og luft til at spire frem. Og som en ekstra fordel vil stauderne blomstre på skift fra tidligt forår og helt hen omkring efterårsferien. I bedet ved vestgavlen kan plantes kæmpestenbræk, pæoner og sanktshansurt eller blot en ensartet flade af dagliljer eller vinca. i Måske synes du, at der også burde plantes bunddækkeplanter i det smalle bed på den anden side af flisegangen ved husets vestgavl og eventuelt også i bedene rundt om terrassen. Det ville være både nemt og pænt. Men det ville let få haven til at virke flad og der ville også mangle læ. Så derfor er valget faldet på lave buske, der kan danne tætte uklippede hække. De vil både bløde det stramme look op, give haven en afslappet stemning og virke som skillerum mellem nærmiljøet ved terrassen og baghaven/græsset. Sidstnævnte har en ekstra fordel: Når plænen ikke kan ses fra terrassen og stuevinduerne, gør det nemlig ikke så meget, hvis den af og til bliver lidt langhåret. Ja, det kan næsten være en charme ekstra at kunne lave en lille udflugt til »engen«. Flette kranse af bellis, finde firkløvere og puste til mælkebøttefrø. Vælg de rigtige planter til den uklippede hæk De skal skjule uden at blive for høje og dominerende, og skal selvfølgelig også kunne klare sig uden klipning. Min personlige favorit er den smukke japankvæde, men surbær vil også være et glimrende valg. Den lille buskpotentil vil ligeledes være fin og findes både i hvide, rosa og røde udgaver, hvis den muntre gule ikke falder i din smag. Sommerfuglebuske kan også bruges som uklippede hække på en lun lokalitet, og endelig er der de mange spiræasorter, som dog bør skæres ned med års mellemrum, hvis de skal holde sig pænt. På den viste haveskitse er de to kvartcirkler også plantet til med buske, så flisegangene næsten bliver til en lille labyrint. Den slags vækker altid lykke hos børn og barnlige sjæle – og desuden kommer haven til at virke både større og mere spændende, når man kan gå tur i den. På ydersiden af buskene vil katteurt eller skovbær danne en fin og naturlig overgang til græsplænen. Foto: Inge A. Futtrup

Din private haveplan behøver selvfølgelig ikke at kunne »genbruges« i et utal af haver, men de fire forskellige haveskitser viser tydeligt, at du ikke skal være nervøs for at tegne en have, der virker traditionel eller ligner naboens.

Din haveplan vil altid ende med at være unik, og det samme vil din have blive. Så uanset om du er hamrende kreativ eller stok konservativ, kan du skabe en smuk og personlig have, som ikke findes andre steder i landet.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Grønne Grunde

Du fortæller om dine havedrømme.

Arresø Pil

Økologisk dyrket og usprøjtet pil.

Land Højbede

Land Højbede og Plantekasser

Havegartneren

Ny have til gode priser.

Havearkitekt Lene Palmer

Havedesign i København og på Sjælland

Dyrkhaven.dk

Dyrkhaven.dk gør det nemt at dyrke have

Robinie.dk – SkovTrup

Byg din Terrasse med eg eller robinietræ

Jordgrus

Flise- og stenbelægninger som en helhed.

FC Beton

Nye fliser eller sten til terrassen?

Her er du: Forsiden > Prydhaven > Anlæg og inspiration > Haveplan (3) – Haveskitse

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider