Havens struktur

Struktur betyder »indre opbygning«. Man kan f.eks. snakke om hjernens struktur, strukturen i et stykke stof eller infrastrukturen i en by. I haven handler strukturen blandt andet om bede, stier og rum.

Det er altså havens grundlæggende opbygning – og apropos havens formsprog, så kan bedene, stierne og rummene være såvel retlinede som buede eller organiske.

Hvis det kan trøste dig, så fik jeg også sved på panden, første gang jeg læste om formsprog og struktur. Hvis du aldrig har tænkt i de baner før, så kræver det lige lidt tilvænning – men når du først har styr på fidusen, vil du føle, at du sidder med nøglen til en flot haveplan. Og øvelse gør som bekendt mester.

Havens grundplan

Lad os bruge en ganske almindelig parcelhusgrund med hus, garage, indkørsel, terrasse og flisegange som demonstrationshave. I det ene hjørne af haven står der et træ, og langs hækken er der plantet en række buske.

Nu klør du dig sikkert i nakken og tænker: Jøsses, hvor sytten skal jeg dog ende og begynde!

Havens struktur kan bestå af bede

Lad os sige, at du drømmer om en blomsterhave fyldt med stauder, roser og georginer. Så vil det jo være nærliggende at lade havens struktur bestå af bede. Og hvis du ønsker dig en masse dejlige buske eller måske har en svaghed for rhododendron, så kunne bedstrukturen også være et fornuftigt valg.

Det mest oplagte i denne have ville være at anlægge et bed rundt om træet – og se, her kommer formsproget så på bane. For skal bedet være firkantet, rundt eller naturlig kurvet?

Jeg har valgt det organiske formsprog, men bedene kunne lige så godt være firkantede eller cirkelrunde. Strukturen ville fortsat bestå af bede.

Placeringen og antallet af bede på tegningen er selvfølgelig bare et forslag. Havens struktur består af bede uanset om det gennemgående tema er tre store bede eller for den sags skyld 30 små bede.

Havens struktur kan bestå af rum

En anden mulighed er at dele haven op i rum. Det mest almindelige er at bruge hække som skillerum, men i princippet kan du sagtens anvende høje stauder, buske, espalier, pergolaer, mure eller stakit. Hovedsagen er, at rummene fremstår synligt og afgrænset. Og faktisk skal du slet ikke tænke på planter endnu, men kun for former og struktur.

Som du kan se, har jeg valgt det retlinede formsprog. Det er så nemt at arbejde med, for det er jo »bare« at fortsætte linjerne fra hus og terrasse – og vupti, så har man fire fine haverum.

Men hækkene/skillerummene kunne også være plantet i buer eller organiske kurver – og de kunne placeres mange forskellige steder i haven. Forestil dig f.eks. et cirkelslag med centrum midt for terrassen og gentaget med større og større radius. Det ville give en række buede rum ned gennem haven.

Stier kan skabe struktur i haven

Strukturen i haven kan også bestå af stier – og det kan være rigtig sjovt at lege med. For mens græsset sagtens kunne bevares på de to ovenstående tegninger, så vil det se lidt underligt ud med et forgrenet stisystem, der slynger sig rundt på en stor plæne.

Hvis du bruger stier som bærende element i haven, vil næste spørgsmål altså helt automatisk være, hvad der skal plantes mellem stierne. Skal det være stauder eller buske eller japansk inspirerede stenpartier … eller måske en stor, flot havedam? Det behøver du dog ikke spekulerer på endnu – som sagt handler havetegningen om former og struktur.

Her er stierne brugt som bærende element i haven. Men prøv at skifte flisebelægningen ud med grønne hække – så ville strukturen ændre sig, og det bærende element ville udgøres af rum og hække.

Jeg har leget lidt med nogle cirkelbuer på denne tegning, men stierne kunne også have været rette linjer eller haft et naturligt kurvet forløb.

Strukturen på havetegningen kan ændres

Det morsomme er, at du efterfølgende kan træffe et helt nyt valg og lave strukturen om uden at ændre ret meget på tegningen.

Prøv at kigge på tegningerne en gang til og læg mærke til, at stierne på den nederste tegning sagtens kunne ændres til hække. Så ville havens struktur pludselig bestå af rum – du skal bare lige huske at lave et par huller i hækkene, så du kan komme ud og ind.

Omvendt kunne hækkene på tegningen i midten forbindes og ændres til stier – og sidst men måske allermest spændende, så kunne du vælge at plante hele græsplænen til med buske på den tegning, hvor bedene er det bærende element. I så fald ville bedene blive til små intime haverum (som selvfølgelig lige skulle forbindes med stier).

Og sådan kan du pusle videre med de viste tegninger eller med din egen havetegning. Du kan også prøve at lave tre forskellige tegninger, hvor strukturen består af henholdsvis bede, stier og rum men i samme formsprog – eller omvendt fastholde strukturen og skifte mellem minimalistisk/retlinet, blødt/ buet, og organisk/naturligt formsprog.

Pointen med struktur er, at det både er sjovere og hurtigere at »få hul på« tegningen, når du har besluttet dig til at arbejde med en bestemt struktur. Hjernen kan godt lide systemer, og den bliver meget mere aktiv og kreativ, når den har lidt at støtte sig til.

Når der først er tændt for kreativiteten, ender det med, at du bliver fuldstændig opslugt og tegner den halve nat.