Planter til det tørre bed

Af Hanne Søgård, jordbrugsteknolog Landskab og Anlæg, anlægsgartner og konsulent

Det meget tørre bed er en udfordring at gøre frodigt, men med de rette planter kan det sagtens lade sig gøre. Ved at bruge et par tricks kan bedet endda blive nemt at holde.

Det tørre bed ligger ofte helt tæt på huset, især ved væggene mod øst- eller syd er der tørt, eller det kan være en hel have på tør sandjord. Jorden tæt ved huset er ofte gruset og skal være veldrænet af hensyn til huset. Det giver svære vilkår for mange af vores haveplanter, som ofte lider tørkedøden. Men der er planter til alle vækstbetingelser i vores haver, så det er et spørgsmål om at vælge de rigtige til stedet.

Jorddække til det tørre bed

Skal bedet være nemt at passe er det også vigtigt at planterne hurtigt dækker jorden om foråret, enten ved at de er stedsegrønne eller ved, at de spirer tidligt. Alternativt kan dem, der kommer knapt så hurtig ud af starthullerne, plantes i et lavere bunddække.

Ved at bruge jorddække, kan fordampningen fra jordeoverfladen nedsættes væsentligt og dermed bliver der mere vand til planterne. Jorddækket er især en hjælp i etableringsfasen, hvor det også holder ukrudtet væk.

Jorddækket kan bestå af sand, grus eller småsten i forskellige farver og kvaliteter, og meget gerne i et lag på op til 10 cm. Alternativet er et tyndt lag, højst 2 cm, »haveaffald« af løv, nåle, visne blomster, tørre staudetoppe, osv. Mest frodighed får man ved at dække hele bedet med planter, og jorddækket kan blot være en hjælp på vej derhen.

Lavasten brugt som jorddække mellem stauder. Foto: Hanne Søgård

Vanding og plantning

Alle de tørketålende plantearter er først tørketålende, når de har etableret sig, efter et år eller to. Så indtil da skal de hjælpes med grundige vandinger. Dette er især vigtigt når planterne er nyplantede, da de kun har det vand til rådighed de har i potteklumpen eller i dens umiddelbare nærhed.

For at være tørketålende skal planten først etableres et dybtgående rodnet. Derfor er det vigtigt, at der vandes grundigt, når der vandes, så jorden bliver gennemvædet i dybden, og rødderne søger nedad efter vandet.

Når der plantes skal rodklumpen altid være gennemvædet. Sæt planter, der står i potter eller er solgt som klumpplanter med net omkring, i en spand eller balje med så meget vand, at det dækker rodklumpen. Lad dem stå her i 10–30 minutter alt efter størrelse, umiddelbart inden der plantes. Der skal altid vandes grundigt lige efter plantning – også i regnvejr.

Vælger du at plante i foråret, skal der vandes hele sommeren, dog hyppigst i starten. Er jorden meget gruset, skal der vandes hver anden dag de første to uger, derefter tre gange om ugen i nogle uger, inden der trappes ned til en gang om ugen resten af sommeren. Regnvejr hjælper på det, men der skal falde mindst 10 mm pr. døgn, for at det batter noget, og vandet skal falde der hvor planterne står.

Grunden til tørken ved den østvendte væg er, at der oftest blæser fra vest, når det regner, så østvendte vægge ligger i regnskygge og næsten intet regnvand når jorden her. Lignende problem er der under tagudhæng og under træer og buske – regnvandet når ikke ned til jorden.

Ved plantning i eftersommeren plejer vejret at hjælpe med vandingen, men er det en tør periode uden regn, skal der vandes som hvis du plantede om foråret.

Såning i det tørre bed

Sommerblomster, de toårige og nogle staudearter kan sås direkte på voksestedet. Vælger du at så, så gør det på det blivende voksested. Der skal ikke vandes, da planterne tilpasser sig stedets vækstbetingelser fra starten.

Såning af stauder eller toårige sker bedst umiddelbart efter modning af frøet eller i september. Sår du i potter og planter ud, skal der vandes som ved al anden udplantning. Flere arter kræver en kuldeperiode for at spire, så lad potterne stå ude i vinterhalvåret.

Plant tæt

Buske og træer placeres, så de får den fornødne plads til at udvikle sig, mens stauder generelt bør plantes tæt med en indbyrdes planteafstand, fra midten af planten til midten af næste plante, på 20–25 cm. Det giver et planteforbrug på 16 planter pr m², hvis planteafstanden er 25 cm, og på 24 planter pr m², hvis planteafstanden er 20 cm.

Ved at plante tæt, dækker planterne hurtigt jorden, og hindrer dermed ukrudt i at spire – det letter lugearbejdet betydeligt. Lugning skal altid være håndlugning, for at sikre det tætte plantedække.

Planter til det tørre bed

I denne planteliste giver jeg blot eksempler på hvilke planter, der trives under tørre forhold og, hvor andet ikke er nævnt, med mulighed for sol i hvert fald i 4–5 timer/dag. Der er rigtigt mange planter at vælge mellem, så dette er kun eksempler.

De valgte planter bidrager med skjul, redemuligheder og/eller føde i form af pollen, nektar eller bær. Skal planterne være rigtigt gode og støttende for biodiversiteten, skal de være vildtvoksende her til lands. Dem der er det, har jeg markeret med et »Dk« i plantelisten.

Nogle arter er spiselige, og oplagte at bruge i køkkenet, men der bør plantes rigeligt af de enkelte arter, så der er både til kokken og insekterne. Kokken høster af stænglerne for at bruge bladene, og insekterne elsker blomsterne. Når kokken klipper i planten, forsinker han blomstringen, og måske når planten slet ikke at blomstre. Lad derfor nogle af urterne stå urørte til insekterne.

Planter mærket med »Dk«, er vildtvoksende i Danmark

Træer (bør ikke placeres helt tæt på huset)

  • Almindelig røn, Sorbus aucuparia, Dk. Ofte et flerstammet træ, der kun bliver 10–15 m højt. Den åbne krone slipper meget lys ned til vegetationen under træet. Hvidlige blomsterskærme i forsommeren og røde klaser af rønnebær i sensommeren. Ofte får løvet fine høstfarver.
  • Seljepil, Salix caprea, Dk. Lille træ, der bliver 8–12 m højt og 4–6 m bredt. Gæslingerne er livsvigtige for mange insekter i det tidlige forår, og de byder på god kvalitet af både pollen og nektar. Tåler masser af beskæring.
  • Skovfyr, Pinus sylvestris, Dk. Et højt stedsegrønt træ, der bliver 20–30 m højt, men med en krone, der slipper meget lys ned til planterne der gror nedenunder.
  • Vintereg, Quercus petraea, Dk. Et stort træ, der kan blive 25–35 m højt, men næppe på en meget gruset jord. Med alderen får den en bred kuppelformet krone. Unge træer beholder de brune blade hen over vinteren.

Vintereg findes hyppigst i Vestjylland, men findes også spredt i skovene i resten af landet. Foto: Hanne Søgård

Buske

  • Aksbærmispel, Amelanchier spicata, en næsten søjleformet busk, der bliver op til 5 m høj og næppe mere end 2 m bred. Bronzefarvet løv i løvspring, hvide, oprette blomsterklaser i maj, »bær« der ved modenhed bliver sorte, og gyldne høstfarver. Sætter få rodskud tæt ved moderplanten.
  • Almindelig ene, Juniperus communis, Dk. Findes i alle former og faconer fra helt krybende, høje slanke søjler og til de bredtvoksende. De stedsegrønne, stikkende nåle er ofte blålige. Skal vokse i sol, og da den ikke tåler skygge, skal der overvejes hvordan de nærmeste naboer vokser. Plant den i helt lavt bunddække.
  • Almindelig tørst, Frangula alnus, Dk. En busk eller et lille træ, der kan blive 5–6 m høj. Den har en åben vækst, grønne blade og blomster, får små mørkerøde-sorte frugter, som ikke er spiselige for os mennesker, den trives både i sol og skygge. Det er ikke en plante der gør meget væsen af sig, men lyden af summende bier kan høres på god afstand i blomstringstiden, og så er det fødeplanten for citronsommerfuglens larver!
  • Dværgmispel, Cotoneaster, byder på mange arter og sorter, hvor den laveste er krybende og kun 5 cm høj. Et par andre arter kan bruges som små træer, der bliver 5–6 m høje og brede. Alle har de små rosa blomster, der elskes af bier. Frugterne kan være knaldrøde eller sorte og dem tager fuglene. Nogle arter er løvfældende og får flotte høstfarve, andre er mere eller mindre stedsegrønne.
  • Kirsebærkornel, Cornus mas, får kugler af små gule blomster allerede i marts–april, der bliver til spiselige, rødlige frugter i sensommeren. Busken tåler beskæring og kan stammes op til et lille træ, eller klippes som hæk. Den kan blive 4–5 m høj, men vokser langsomt i de unge år.
  • Klitrose, Rosa spinosissima, (tidligere Rosa pimpinellifolia), Dk. Vildtvoksende findes der typer, der er krybende og andre, der er meterhøje buske. I handlen er der udvalgte sorter, og alt efter sort bliver de fra 70 cm til 2 m høje. Blomstrer i juni–juli med cremegule blomster, og får senere sorte hyben, der er gode til snaps.
  • Mørk blåskæg, Caryopteris × clandonensis ‘Heavenly Blue’, en meterhøj busk, der blomstrer fra højsommeren med blå blomster. Løvet er gråligt. Busken klippes helt ned hvert år i marts–april.
  • Skarlagenhvidtjørn, Crataegus intricata, bliver 3–4 m høj, får hvidlige blomsterskærme, der har en skarp duft. Senere får den rødbrune frugter, som fuglene snupper. Høstfarven er skarlagenrød, deraf navnet.
  • Taks, Taxus, Dk. Der er rigtigt mange sorter i alle faconer, nogle med gullige nåle og andre med friskgrønne eller helt mørkegrønne nåle. Tåler en masse beskæring.

Kirsebærkornel blomstrer med små, gule blomster om foråret, der bliver til spiselige røde bær om efteråret. Foto: Hanne Søgård

Klatreplanter

  • Almindelig brombær, Rubus plicatus, (tidligere Rubus fruticosa), Dk. Fås med eller uden torne og er nemmest at styre ved at espaliere planten. Giv den plads, da rankerne nemt bliver 5 m lange på en sommer. Den blomstrer og giver bær på 2. års grene, dvs. de skud der kommer i denne sommer, giver bær til næste år. De skud, der har båret, dør og skal fjernes efter høst. En idé er at binde dette års skud op til den ene side. Næste år bindes de nye skud op til den anden side. Det gør beskæring meget nemmere. Plukning af bær, bliver også nemmere, da de to hold skud ikke er filtret ind i hinanden. Vil man udnytte plantens fulde potentiale, kræver det et espalier på mindst 10 m længde, hvor planten plantes i midten.
  • Almindelig vedbend, Hedera helix, Dk. Glimrende bunddækkeplante, der kan klatre til 30 m højde, er stedsegrøn, og trives bedst i skygge. Alderdomsformen har anderledes formet løv og blomstrer med sære »satelitter« i det sene efterår til stor glæde for insekter, der skal hvad tanket op inden vinter. Især sommerfuglene, der trækker til Sydeuropa og Nordafrika, benytter sig af denne sene buffet.

Brombærblomster er populære hos bier og sommerfugle, og overmodne bær elskes af hvepse og sommerfugle. Foto: Heidi Kirk Nissen

Stauder, der kan findes vildtvoksende i Danmark

  • Aksærenpris, Veronica spicata, Dk, 10–40 cm høj, med bladene som et tæppe under aksene med de lilla blomster. Der findes sorter med andre blomsterfarver. Blomstrer juni–august.
  • Almindelig blåhat, Knautia arvensis, Dk, 40–70 cm høj, og med spinkel vækst. Blomstrer med blåviolette blomster, juli–september. Bi- og sommerfuglemagnet.
  • Almindelig kællingetand, Lotus corniculatus, Dk, 10–30 cm høj, med gule eller orangerøde blomster fra juni til september. Løvet er føde for 8 forskellige sommerfuglearter.
  • Almindelig merian, Origanum vulgare, Dk, 20–60 cm høj, med små skærme af rosa-lyserøde blomster i juli- september. Velkendt krydderurt, så plant rigeligt så der er både til kokken og insekterne.
  • Almindelig røllike, Achillea millefolium, Dk, 60–90 cm høje blomsterstilke, hvor den vilde form har hvide- svagt rosa blomsterskærme. Der findes et utal af sorter med forskellige nuancer i blomsterne: gullige, orange, lyserøde, mørkerøde, men de lever alle kun få år. Den vilde danner tætte tæpper af løv og breder sig villigt både med udløbere og frø.
  • Almindelig torskemund, Linaria vulgaris, Dk, 20–50 cm høj. Gule blomster med orange plet der sidder i et aks, og den blomstrer fra juni til langt ud på efteråret. Nem at så.
  • Bakkenellike, Dianthus deltoides, Dk, en helt lav bunddækkende plante med et tæppe af blomster i juni–juli. Farven kan være, hvid, rosa eller lysende lillarød – alt efter sort.
  • Bidende stenurt, Sedum acre, Dk, bliver ofte kun få cm høj og danner et tæppe af gule blomster i juni–juli. De stedsegrønne blade er tykke og sukkulentagtige og har den egenskab, at der blot skal et enkelt blad til at starte en ny plante.
  • Blodrød storkenæb, Geranium sanguineum, Dk, 20–30 cm høj, tæt tue, med rødviolette blomster i forsommeren.
  • Knoldet mjødurt, Filipendula vulgaris, Dk, 10–40 cm høj, hvor bladene danner en tæt tue, hvor blomsterstænglerne rejser sig fra. De mange bittesmå, hvide blomster er samlet i en top, men knopperne er rødlige. Rødderne er sorte knolde. Breder sig villigt ved selvsåning.
  • Opret kobjælde, Pulsatilla vulgaris, Dk, 15–30 cm høj, blomstrer med nikkende lilla klokker i april–maj og får de fineste frøstande. Sår sig selv.
  • Smalbladet gederams, Epilobium angustifolium, Dk, bliver op til 2 m høj, med opret vækst. Den breder sig både med frø og rodskud. Blomstrer med lillarøde blomsteraks i juli–oktober. Der findes sorter med hvide eller lysere rosa blomster.
  • Sort kongelys, Verbascum nigrum, Dk, 50–100 cm høj med de fleste blade i en fyldig roset ved jorden og aks med mørkegule blomster i juli–september. Der findes en hvidblomstrende sort.
  • Timian, Thymus, Dk, flere arter og diverse sorter at vælge mellem og ikke alle er lige hårdføre eller findes vildtvoksende i Danmark. Blomsterne er dog altid et hit hos insekterne. Nogle arter bruges som krydderurter. Plant rigeligt så der er både til kokken og insekterne.

Almindelig kællingetand er fødekilde for 8 forskellige larver af danske storsommerfugle Foto: Hanne Søgård

Stauder, der stammer fra fremmede himmelstrøg

  • Almindelig sankthansurt, Hylotelephium telephium, (tidligere Sedum telephium). Elsket af bier og, ikke mindst, sommerfuglene, når den folder sine flade blomsterskærme ud i sensommeren, august–oktober. Der er et par arter, diverse krydsninger og adskillige sorter at vælge mellem, og de er ikke alle lige hårdføre eller tørketålende. En hårdfør og tørketålende sort af ældre dato er ‘Herbstfreude’, men der er andre, og hvis de frister, så prøv!
  • Glat merian, Origanum laevigatum, 30–60 cm høj, med pink eller rødlilla blomsterskærme, alt efter sort, i juli–september.
  • Nellike, Dianthus, mange arter og sorter at vælge mellem. Ikke alle har lang levetid.
  • Storrodet storkenæb, Geranium macrorrhizum, 30–40 cm høj, tæt og bredt voksende plante. Der er mange sorter med blomsterfarver i nuancer fra hvidt over rosa til pink. Blomstrer i juni–juli. Har en karakteristisk duft. God bunddækkende plante, både i sol og skygge. En art der har kræfterne til at konkurrere med skvalderkål og græs.
  • Hedebjergmynte, Calamintha nepeta, 40–50 cm høj, aromatisk løv og lette skyer af lyst lilla blomster i juni–september. Plant den i sol. Højt elsket af insekterne. Sår sig selv.
  • Lodden løvefod, Alchemilla mollis, 40 cm høj, og danner gerne et tæt tæppe. Små gulgrønne blomster i luftige skærme, i juni–juli. God bunddækkende plante, både i sol og skygge. En der har kræfterne til at konkurrere med skvalderkål.
  • Løvehale, Phlomis russeliana. De store blade danner en vintergrøn bund i ca. 40 cm højde. Herfra rejser sig, de stift oprette stængler med de lyst gule blomsterkranse til ca. 1 meters højde. En effektiv bunddækkende plante i sol eller let skygge.
  • Rød sporebaldrian, Centranthus ruber, 60–90 cm høj. Sorten ‘Alba’ har hvide blomster, og ‘Coccineus’ har mørkt rødrosa blomsterstande, fra juni til oktober. Trives i sol og sår sig selv.
  • Tæppestorkenæb, Geranium × cantabrigiense ‘Biokovo’, 20–25 cm høj, og danner et tæt tæppe. De hvidrosa blomster dækker planten i maj–juni. God bunddækkende plante, både i sol og skygge.
  • Tidselkugle, Echinops, flere arter og sorter, med blomsterne i svævende blå kugler. Højden varierer fra 50–200 cm. Trives i sol eller let skygge.
  • Ungarsk akantus, Acanthus hungaricus, det frodige løv danner en tue på 80 cm højde, og blomsterspirerne rejser sig herfra til 120 cm højde. Blomsterfarven er rosa til brunviolet, og blomstringstiden er juli–august, men spirene er dekorative også efter afblomstring. Trives både i sol og halvskygge. God solitærstaude.
  • Ægte isop, Hyssopus officinalis, bliver 30–40 cm høj, og får blå, hvide eller lyserøde blomster i slanke aks. Løvet er vintergrønt og planten træagtig, som lavendel, og skal klippes tilbage hvert år i marts–april. Kan bruges til lave hække.
  • Ægte lavendel, Lavandula angustifolia, 30–50 cm høj, gråligt, aromatisk duftende løv og aks med blålilla blomster i juli–august. Der er flere sorter at vælge mellem, også i rosa og hvidt, men den der dufter mest, er ‘Munstead’, som bliver 40 cm høj og får lyst blå-lilla blomster.

Lavendel er mest kendt i den blå-lilla farve, men kan også findes i rosa eller hvid. Foto: Hanne Søgård

Løg og knolde

  • Krokus, Crocus, mange arter og sorter at vælge mellem. De tidligste af de forårsblomstrende blomstrer i januar og de sidste i april. Der er også efterårsblomstrende krokus, som er værd at sætte.
  • Kejserkrone, Fritillaria imperialis, ca. 1 m høj, med store orange klokker i en krans øverst på den stive stængel. Der findes sorter med gule eller mørkere rødorange blomster.
  • Løg og prydløg, Allium, mange arter og sorter at vælge mellem, og alle søges de af bier.
  • Nektaroscordum (kaldes også honningløg), Nectaroscordum siculum, (tidligere Allium siculum). De 90–140 cm høje nøgne og stive stængler bærer en krans af hængende klokker i svært beskrivelige farver. Grønt, blommefarvet, rosa, beige – og flere nuancer endnu. Den blomstrer i juni. De slappe blade lægger sig hen ad jorden. Frøstanden er dekorativ til ind i august.
  • Perlehyacint, Muscari, mange arter og sorter at vælge mellem. Får hvide eller blå blomster i april–maj. Den almindeligste er nok armensk perlehyacint, Muscari armeniacum, der får blå blomster og har en lang vegetativ periode, idet bladene spirer frem allerede i august og først visner ned igen i juni.
  • Persisk fritillaria, Fritillaria persica, 20–150 cm høj. De næsten sorte og klokkeformede blomster sidder i et aks og folder sig ud i april–maj. Sorten ‘Ivory Bells’ har cremehvide blomster.

Crocus chrysanthus ‘Cream Beauty’ blomstrer i februar. Foto: Hanne Søgård

Sommerblomster (et- og toårige)

  • Almindelig slangehoved, Echium vulgare, Dk. 30–80 cm høj. En toårig plante, hvis blå blomsteraks ofte er dækket af bier. Lad den blot så sig selv.
  • Californisk guldvalmue, Eschscholzia californica, 30–40 cm høj, med gulorange blomster. Der findes sorter i eksempelvis lyserøde nuancer. Sås på stedet. Enårig.
  • Fingerbøl, Digitalis, (forvildet i Dk). Der er flere arter og sorter. 30–120 cm høje, oftest med blomster i hvidt eller lyserødt. De tørketålende er toårige og sår sig selv.
  • Gul rundbælg, Anthyllis vulneraria, Dk, 10–30 cm høj, blomsterne er gule, ofte med rødorange strejf og samlet i runde hoveder. Juni–juli. Toårig. Sår sig selv.
  • Katost, Malva, Dk, der er flere arter og diverse sorter at vælge mellem. De bliver fra 40 til 150 cm høje. Ofte er de toårige og sår sig selv.
  • Kongelys, Verbascum, nogle arter er vildtvoksende i Danmark. Der er flere arter og sorter. 30–200 cm høje, oftest med gule blomster. Sår sig selv. Toårig.
  • Smalbladet tvillingblomst, Diascia barberae, 30 cm høj, med lyserøde blomster juli–september. Etableres bedst ved udplantning af forkultiverede planter. Enårig.
  • Toårig natlys, Oenothera biennis, (forvildet i Dk). 60–90 cm høj, med klart gule blomster der åbner sig om aftenen, til ære for natsværmere. Sår sig selv. Toårig.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Arresø Pil

Økologisk dyrket og usprøjtet pil.

FC Beton

Nye fliser eller sten til terrassen?

Robinie.dk – SkovTrup

Byg din Terrasse med eg eller robinietræ

Havegartneren

Ny have til gode priser.

Havearkitekt Lene Palmer

Havedesign i København og på Sjælland

Land Højbede

Land Højbede og Plantekasser

Grønne Grunde

Du fortæller om dine havedrømme.

Her er du: Forsiden > Prydhaven > Anlæg og inspiration > Planter til det tørre bed

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider