Det robuste staudebed

Det nordiske staudebed i haven ved Rønnebæksholm, som er Næstved kommunes kunsthal, er lavet som et eksempel på et frodigt staudebed, der vil kunne klare sig godt i det danske klima med de forandringer og udfordringer, der følger af klimakrisen.

Det nordiske staudebed stod færdigt i oktober 2022, og det har siden opfyldt alle ønsker om at være smukt hele året, højne biodiversiteten og være klimarobust uden at kræve meget vedligeholdelse. Foto: Heidi Kirk Nissen

Planterne er specifikt udvalgt efter at skulle trives i den sydsjællandske muld på Rønnebæksholm samt være stabile under ekstremt vejr som tørkeperioder om sommeren og store mængder nedbør i vinterhalvåret.

Bedets planter skal også styrke biodiversiteten og tilbyde nektar fra februar til november samt levesteder for mindre dyr og insekter. Det gælder ikke kun i vækstsæsonen, men også om vinteren, hvor de visne planter får lov at stå og give ly til overvintrende dyrearter.

Endelig skal bedet også opfylde den traditionelle funktion for et staudebed: at skabe skønhed i haven. Stauderne er derfor også udvalgt efter deres udseende og blomstring – igen med fokus på hele året, så også tørrede blomsterhoveder og smukke frøstande er prioriteret.

Bedets design og anlæggelse

Bedets er 225 m² stort og bygget op med en gennemgående sti, der fører ind til et rundt opholdsrum med en bænk i midten af bedet.

Formålet med at åbne op for bedene med stier og opholdspladser er at give de besøgende mulighed for at komme tæt på flere dyrearter og opleve fornemmelsen af at være omringet af flora i øjenhøjde.

Desuden skaber de små rum et sted, hvor man kan trække sig tilbage og være afsondret, mens man stadig er en del af den samlede have.

Man kan lige ane lidt af den hvide træbænk, der står i midten af det nordiske staudebed. Foto: Heidi Kirk Nissen

Arealet, hvor det nordiske staudebed skulle anlægges i august 2022, var oprindeligt tilgroet. Planterne blev fjernet med hjælp fra 100 gymnasieelever som en del af et kunstprojekt om generøsitet. På den ryddede jord lagde en ny gruppe frivillige hjemmelavet kompost og økologisk champost fra Tvedemose. Derefter målte de op til stauderne, som blev placeret med 12–16 planter pr kvadratmeter, i huller lavet med et jordbor.

Vedligeholdelse af bedet

Pasningen af bedet har været begrænset. Stauderne blev ikke vandet, udover tørre perioder i maj og juni. Bedet blev luget i bund to gange i løbet af det første år og mere jævnligt tjekket for snerler. Det lugede ukrudt blev brugt som jorddække mellem planterne.

I tørkeperioder i forsommeren det første år fik de bunddækkende ukrudtsplanter lov at gro i fred, da de var med til at holde på vandet i jorden. Særligt fuglegræs fungerede godt som bunddække i staudebedet.

Selvom der er tale om et staudebed, er der også plads til planter, der kommer af sig selv. Det gælder både selvsåede stauder og frø, der er spredt med vinden eller af dyr eller ligger gemt i jorden. Frø af valmuer, stolt kavaler og morgenfruer får lov at spire og fjernes kun, hvis de overtager for meget.

Purpursolhat er kendt for at være lidt sart, særligt på lerjorde, men den trives godt i staudebedet. Bagved vokser røllike. Foto: Heidi Kirk Nissen

I bedet er der både den traditionelle gruppeplantning og en mere mosaikinspireret beplantning, hvor stauderne står vævet ind mellem hinanden i et løst mønster.

Området, hvor stauderne står blandet, er mere robust overfor ekstremt vejr. Naboplanter kan give en skærmende effekt, og dør en enkelt plante eller hele arten, er det ikke så tydeligt, som hvis en hel gruppe af samme art forsvinder.

Der er planer om at bryde gruppebeplantningen mere op og lade flere hjemmehørende plantearter indfinde sig i bedet. Men det bliver på de vilkår, der hersker i haven, hvilket også giver god plads til, at naturen er med til at bestemme retningen for bedets udvikling.

Kommer man forbi Næstvedegnen, så kan det anbefales at tage turen omkring Rønnebæksholms have, sætte sig ind i det nordiske staudebed og lade sig omfavne af alle planterne og det vrimlende dyreliv.

Planteliste – Stauder i det nordiske bed

Om Rønnebæksholm

Rønnebæksholm er en herregård med aner tilbage fra 1300-tallet og både pryd-og nyttehave. Siden 1998 har stedet fungeret som et kultur- og kunstcenter drevet af Næstved Kommune.

De seneste år er haven begyndt at blive udviklet ud fra spørgsmålet »Hvad er en herregårdshave i dag?« med et særligt fokus på samspillet mellem kunst, have og biodiversitet.

Haven drives økologisk og efter regenerative principper under ledelse af tekstilkunstner Sara Gade sammen med en elev og en stor flok frivillige.

Haven har 20 bede, som hver især indeholder forskellige planter eller plantesamlinger, hvoraf vi vil dele tankerne bag nogle af dem. Det første bed, vi besøger, er det nordiske staudebed.

Få mere af samme slags

Artiklen er et eksempel på en artikel, som er bragt i Praktisk Økologis medlemsblad (nr. 03–2024).

Praktisk Økologi er foreningen, der står bag Havenyt.dk, og som medlem af foreningen får man bl.a. det inspirerende medlemsblad seks gange om året.

Læs mere om de mange andre fordele ved et medlemskab af Praktisk Økologi her >