Vildvin

En solrig efterårsdag viser efteråret sig fra sin smukkeste side. Vildvinen er trukket i sit fineste dress. De grønne husmure bevokset med vildvin bliver gullige, rødlige, brunlige og næsten bordeauxfarvet. Vildvinen kommer på dette tidspunkt rigtig til sin ret, og man begynder måske at overveje, om det er en mulighed op ad huset eller på anden måde at få vildvin ind i haven. Men vildvin er meget forskelligt, så man skal lige gøre sig sine overvejelser.

Vildvin er klatre- eller slyngplanter

Der findes mange arter og sorter af vildvin, og de kommer fra forskellige områder. Mange er fra Nordamerika, men der findes også arter fra Mellemamerika og Østasien.

Vildvin er flerårige klatre- eller slyngplanter. I naturen vokser vildvin i skovene, hvor de kryber langs jorden, op af træerne og ud over klipper og op ad klippevægge.

Tre gode arter til danske forhold

Selv om der er mange arter af vildvin, er det ikke så mange som er hårdføre eller anvendelige i Danmark, men her er eksempler på nogle gode:

Rådhusvin

Rådhusvin, Parthenocissus tricuspidata, er en af de mest brugte vildvin og er særdeles god, smuk og effektiv. Planten kommer oprindelig fra det østlige Asien, hvor den bl.a. vokser i bjergskove og fint kan dække en klippevæg. Den trives bedst i en god skovbundsagtig jord, særligt vigtigt er det, at den har en god humusrig jord, når den skal etablere sig. Rådhusvin kan vokse meget højt på en væg og breder sig med mange grene. Den holder sig fast ved hjælp af hæfterødder og kan danne en tæt taglagt bladflade.

Planten er løvfældende og bladene er 3 lappede næsten læderagtige og løvfældende. Fra omkring september til november står de med foranderlige høstfarver i alle de varme gyldne og røde nuancer.

Planten blomster fra juni med små uundselige blomster og får senere blåduggede frugter.

Der findes en sort af rådhusvin Parthenocissus tricuspidata ‘Veitchii’. Denne sort bliver ikke altid så høj som arten, og den har noget mørkere bladfarve, og høstfarverne bliver også noget mørkere og dybere rødlige.

Almindelig vildvin

Almindelig vildvin, Parthenocissus inserta (vitacea) er også en glimrende plante, men er helt anderledes end rådhusvinen, både med hensyn til udseende og voksemåde. Det er en skovplante fra midt til det østlige USA og Canada. Den vokser fortrinsvis i de lyse egeskove og overdrevslignende landskaber.

Almindelig vildvin kræver ikke så god en jord som rådhusvin og kan klare sig på mere sandet jord. I skovene danner den bunddække, men er også en slyngplante, som slynger sig og holder sig fast ved hjælp af klatretråde. Det giver den et helt specielt udseende, at den ikke hæfter sig til træerne med hæfterødder. Den fylder mere end rådhusvin og danner uregelmæssige flader.

Den er løvfældende, og bladene på almindelig vildvin er 5 koblede og består altså af 5 småblade, som er tilspidsede og elliptiske, og selve bladet danner næsten en stjerne.

Den blomster i juni med uundselige lysegrønne blomster, og får blå runde frugter samlet i en klase.

Klatrevildvin

Klatrevildvin, Parthenocissus quinquefolia kommer fra den østlige del af USA og ned mod Mexico, hvor den vokser i de lyse egeskove og skovbryn. Her er den bunddækkende og klatrer op i træerne, både på stammer og oppe i kronerne, og den kan også etablere sig op ad klippevægge. Den har klatretråde med hæfterødder.

Bladene er 5 lappede med ovale tilspidsede småblade. Klatrevildvin kan godt ligne almindelig vildvin, men på grund af hæfterødderne som holder den ind mod vægge, træer eller andet, bliver bladfladerne ikke så bølgende og uregelmæssige.

De blomstrer i juni med uundselige blomster og får små blåduggede blåsorte frugter.

Der er flere sorter af klatrevildvin. Parthenocissus quinquefolia var. engelmannii er den mest almindelige, den har lidt mindre blade end arten. Den får meget kraftige røde høstfarver.

Beskæring

For alle vildvin gælder, at de kan blive gamle, store, og at de helt kan dække bygninger, mure og træer. Men naturligvis kan de beskæres, man kan klippe dem, så de ikke vokser steder, hvor de er uønskede. Det er vigtigt, at komme i gang med beskæringen, inden planterne vokser sig alt for kraftige og store, jo tidligere jo mindre sår.

Formering

Man kan formere vildvin på flere måder. Vil man lave mange planter er stiklingeformering en effektiv måde. De stikkes som urteagtige eller halvmodne stiklinger. Det er let at få rod på de halvmodne stiklinger, men de kan have lidt problemer med at overvintre med den spinkle nye rod. De urteagtige stiklinger tages i maj, og kan være lidt vanskelige at få rod på, men de når at få en god rod inden vinter. Stiklingerne skal klippes, så der er nodier lige over og lige under, hvor der klippes.

Hvis man bare skal lave ganske få planter, er det også muligt at lave vildvin ved aflægning. Man frigør et langt lavtsiddende skud, så den kan lægges på jorden og stadig være en del af planten. Tryk den mod jorden og læg jord, evt. sten, hvor man ønsker, den skal få rod. De vil have dannet rod enten det kommende forår eller eftersommer, og de kan derefter klippes til det antal planter, der er lavet rod til.

Man kan også så vildvin, men i Danmark med et usikkert og ujævnt resultat. Frøene skal sås om efteråret og må ikke nå at tørre, efter de er høstet fra planten. De sås udenfor i kasser og skal dækkes med ½ cm grus. De må aldrig blive for våde og må heller ikke tørre ud. De små frøplanter prikles i potter og stilles i væksthus den første vinter.