Skadedyr og plantesygdomme

Almindelig cinnobersvamp

Nectria cinnabarina (i det ukønnede stadium: Tubercularia vulgaris)

På grene og skud ses barkpartier, som er en smule nedsunket og ofte revnet. Senere udvikles der små knudeformede og lysegule-orangerøde sporehuse på disse pletter. Farven varierer i forhold til den træart, der er angrebet. Udviklingen er hurtig og ofte dræbes hele grenen. Svampen, Nectria cinnabarina, angriber via dødt ved og trænger ind gennem sår og revner. Svampens ukønnede stadium hedder Tubercularia vulgaris. De rødlige sporehuse bliver efter nogen tid sorte. Svampen overvintrer som mycelium i angrebet ved. På nogle arter kan følgerne af angrebet ligne ildsot, men sporehusene er et sikkert kendetegn.

Niche i naturen

Cinnobersvampen er egentlig en rådsvamp, men da den udvikler plantegift under sin omsætning af det døde ved, dræber den planten foran sig. På den måde kan den spredes ind i hele grensystemer fra en tilfældig åbning i barken. I naturen er dens rolle at rydde op i stabbe og døde grene, endnu mens de sidder på planten. Når grenen først ligger på jorden, har svampen ikke mange chancer i forhold til mere effektive nedbrydere.

Livscyklus

Svampen overvintrer i allerede angrebet ved, hvor den lever som rådsvamp. Den har sin kraftigste vækst ved ca. 21° C, aftagende vækst op til ca. 28° C og en nedre grænse for vækst ved ca. 3° C. Alle former for såringer – særligt i vintertiden – giver svampen adgang til veddet. Under sin fordøjelse udvikler svampen giftstoffer, der dræber nyt ved, som så kan angribes. I sommertiden danner svampen lyserøde, pudeformede sporehuse, som afgiver konidiesporer. Ud på efteråret dannes der røde sporehuse oveni de allerede dannede, og herfra afgiver svampen tocellede sporer, som angriber dødt eller såret ved.

Cinnobersvamp

Sommertidens lyserøde, pudeformede sporehuse, som afgiver konidiesporer. Foto: J.C. Schou / Biopix.dk

Cinnobersvamp

Efterårets orangerøde sporehuse, som afgiver de sporer, der kan smitte ved vinterbeskæring. Foto: J.C. Schou / Biopix.dk

Skadebillede

Sent i maj eller først i juni begynder nye skud og grene at brunfarves, visne og dø. Små indsunkne sår ses ved den inderste ende af de visne skud. Disse sår vil ofte udvikle sig, så grenen bliver ringet. Bladene på angrebne skud visner fra stilkenden (modsat ildsot, hvor de visner fra spidsen). I løbet af efteråret dannes der orangerøde sporehuse på overfladen af de indsunkne sår. Når enkelte skudsystemer bliver høstfarvede tidligere end resten af planten kan det enten skyldes visnesyge (Verticilium), cinnobersvamp eller en snærende rod. Cinnobersvampens angreb kan altid kendes på de små, røde sporehuse.

Forekomst

I princippet kan alle træagtige planter angribes af denne svamp, men det er en gammel erfaring, at den er værst på de arter, der har sukkerholdigt ved (æble, pære, stenfrugttræer og især løn).

Løn (Acer schwerinii, ahorn, aksblomstret løn, askebladet løn, fransk løn, ildløn, japansk løn, kinesisk løn, koreansk løn, kæmpeløn, monoløn, navr, nikkoløn, papirbarkløn, russisk løn, rød løn, rødnervet løn, rødstilket løn, spidsløn, stribet løn, sukkerløn, sølvløn, tyrkisk løn, viftebladet løn og vinløn), hestekastanje (almindelig hestekastanje/Kastanje, buskhestekastanje og rød hestekastanje), bærmispel (aksbærmispel, alleghenybærmispel, almindelig bærmispel, asiatisk bærmispel, canadisk bærmispel, ellebladet bærmispel og rundbladet bærmispel), aralie (havearalie, manchurisk aralie og udo), birk (Betula medwediewii, buskbirk, dunbirk, dværgbirk, ellebladet birk, gul birk, himalayabirk, kamtjatkabirk, papirbirk, ribbet birk, rødbirk, sortbirk, sukkerbirk, sumpbirk, vortebirk og Østasiatisk birk), kornel (blomsterkornel, canadisk hønsebær, etagekornel, hvid kornel, japansk kornel, kirsebærkornel, koreakornel, pilekornel, rød kornel, svensk hønsebær og vestamerikansk kornel), dværgmispel (Cotoneaster acutifolius, bulet dværgmispel, glansdværgmispel, kinesisk dværgmispel, krybende dværgmispel, lodret og vandret, mangeblomstret dværgmispel, pilebladet dværgmispel, rød dværgmispel, småbladet dværgmispel, sort dværgmispel og viftedværgmispel), sølvblad (bredbladet sølvblad, mangeblomstret sølvblad, skærmsølvblad, smalbladet sølvblad og stikkende sølvblad), benved (Euonymus hamiltonianus var. sieboldianus, almindelig benved, dværgbenved, japansk benved, krybende benved, sakhalinbenved, ussuribenved og vinget benved), bøg (almindelig bøg og orientalsk bøg), visse (balkanvisse, farvevisse, kanarisk visse, madeiravisse, spansk visse, strålevisse, stuevisse og vingevisse), tretorn (almindelig tretorn), hortensia (Hydrangea aspera, almindelig hortensia, havehortensia, klatrehortensia og træagtig hortensia), valnød (almindelig valnød, japansk valnød og sort valnød), lærk (europæisk lærk, hybridlærk, japansk lærk og sibirisk lærk), liguster (Ligustrum × ibolium, almindelig liguster, butbladet liguster, japansk liguster, spidsbladet liguster og storbladet liguster), Æble, prydæble (Malus × adstringens, bæræble, fujiyamaprydæble, japansk paradisæble, japansk prydæble, kaukasisk prydæble, manchurisk prydæble, sargentæble, skovæble, sødæble og Æble), pibeved (Philadelphus caucasicus, lugtløs pibeved, småbladet pibeved og vellugtende pibeved), fyr (Pinus cubensis, aleppofyr, almindelig klitfyr, alpebjergfyr, banksfyr, bjergfyr, brednålet klitfyr, børstekoglefyr, caribisk fyr, cembrafyr, fransk bjergfyr, gul fyr, harpiksfyr, japansk fyr, jeffreyfyr, kanarisk fyr, klitfyr, koreafyr, krybefyr, mexicansk fyr, montereyfyr, murrayklitfyr, panserfyr, penselfyr, pinje, silkefyr, skovfyr, sortfyr, tårefyr, virakfyr, weymouthfyr og Østrigsk fyr), poppel (Populus acuminata, amerikansk asp, balsampoppel, berlinerpoppel, bævreasp, canadisk poppel, gråpoppel, hybridasp, kinesisk poppel, rabarberpoppel, sortpoppel, sølvpoppel, vestamerikansk balsampoppel, virginsk poppel, vårpoppel og wilsonpoppel), blomme, kirsebær (Prunus africana, abrikos, almindelig hæg, almindelig mandel, amerikansk blomme, bittermandel, bjergkirsebær, blomme, bruskkirsebær, dværgblodblomme, dværgkirsebær, dværgmandel, fersken, fuglekirsebær, fujikirsebær, glansbladet hæg, higankirsebær, hjertekirsebær, japanabrikos, japansk blomme, japansk kirsebær, japansk mandelkirsebær, kinafersken, kinesisk kirsebær, kinesisk mandelkirsebær, kræge, laurbærkirsebær, manchurisk kirsebær, mandel, mandelfersken, mirabel, mirabelblomme, nektarin, portugisisk laurbærkirsebær, reineclaude, rosenmandel, sakhalinkirsebær, sandkirsebær, slåen, surkirsebær, sveskeblomme, sødkirsebær/Kirsebær, tibetansk kirsebær, vestamerikansk sandkirsebær, virginsk hæg, weichsel, yingtaokirsebær og yoshinokirsebær), pære (Pyrus communis ssp. caucasica, almindelig pære, hjertebladet pære, japanpære, kinapære, pilebladet pære og snepære), eg (armensk eg, buskeg, frynseeg, hvideg, kejsereg, korkeg, quercus, rødeg, steneg, stilkeg, sumpeg, turnereg og ungarsk eg), ribs (Ribes × culverwellii, amerikansk stikkelsbær, blodribs, bøffelguldribs, fjeldribs, guldribs, haveribs/Ribs, oregonstikkelsbær, solbær, stikkelsbær og vild ribs), rose (Rosa luciae, afghanistanrose, aleksandrinerrose, banksrose, bengalrose, bjergrose, blågrøn rose, bourbonrose, carolinarose, centifolierose, finsk rose, frankfurterrose, fransk rose, glansbladet rose, gul rose, honningrose, hugorose, hunderose, hvid rose, klatrerose, klitrose, kobberrose, mandarinrose, moskusrose, omeirose, roxburghrose, rynket rose, skinnende rose, spansk hybenrose, stivbladet rose, sumprose og Æblerose), pil (Salix candida, båndpil, femhannet pil, flodpil, gråpil, hvidpil, kaspisk pil, koreapil, krybende pil, lancetpil, lodden pil, mandelpil, moupinepil, pommersk pil, purpurpil, sakhalinpil, seljepil, skørpil, sortpil, spydpil, timianpil, tårepil, uldpil og Øret pil), røn (Sorbus microphylla, akselrøn, almindelig røn, amerikansk røn, bredbladet røn, finsk røn, japansk røn, kashmirrøn, nordøstamerikansk røn, perlerøn, pyrenæisk røn, seljerøn, storfrugtet røn og tarmvridrøn), spiræa (Spiraea albiflora, bredbladet spiræa, buketspiræa, grå spiræa, japansk spiræa, kvastspiræa, pilebladet spiræa, rævehalespiræa, rødskærm, snedrivebusk og trelappet spiræa), lind (krimlind, parklind, småbladet lind, sortlind, storbladet lind og ungarsk lind), elm (hollandsk elm, hvidelm, kinesisk elm, skovelm og småbladet elm), kvalkved (Viburnum betulifolium, almindelig kvalkved, duftsnebolle, dværgkvalkved, japansk snebolle, kejserbusk, pibekvalkved, rynkeblad, tandbladet kvalkved, velduftende snebolle og vintersnebolle) og blåregn (Wisteria frutescens og almindelig blåregn).

Forebyggende metoder

  • Fjern alt angrebet, sygt og dødt ved straks, men helst i planternes vækstperiode og gerne i tørt vejr.
  • Undgå så vidt muligt at såre planterne i vinterperioden.
  • Desinficer værktøjet jævnligt og før hver ny plante, der skal behandles. Kogsprit er meget effektivt til dette formål.
  • Vær opmærksom på, at denne svamp – ene af alle (så vidt man ved) – kan fortsætte livet i vedflis og derfra atter smitte levende træer. Der er to ting, man kan gøre, hvis man vil sikre sig mod faren for smitte fra flis: For det første at lade være med selv at hugge angrebne grene i flis, og for det andet at lade indkøbt flis ligge et år over, så det er let komposteret, gerne dækket af et tyndt lag jord.

Metoder når planten er angrebet

  • Det er vigtigt med forebyggende foranstaltninger, da der ikke findes effktive midler mod almindelig cinnobersvamp.

Af Sten Porse, pensioneret faglærer, myrica.dk

Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.

Forhandlerguide

Robinie.dk – SkovTrup

Beskyt afgrøder med insektnet – bionet

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Solsikken

Alt til den økologiske have

Rosenbud

Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.

Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Svampesygdomme > Almindelig cinnobersvamp

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider