Kirsebærkornel

Af Jens Thejsen, konsulent, underviser og forfatter, www.jensthejsen.dk

Midt mellem de nøgne buske står et lille lysende træ eller stor busk. Det er den gulblomstrende kornel – kirsebærkornellen, som viser sig frem. Endnu inden løvspring står den med masser af små gule blomster, hver enkelt er ikke mere end et par millimeter i diameter, men de er samlet i skærme, og sådan skaber de aprils gule træ.

Kirsebærkornel

Kirsebærkornel i parken ved Vallø Slot. Foto: Karna Maj

Kirsebærkornellen, Cornus mas, stammer fra Sydeuropa, men trives fint i det danske miljø uden på nogen måde at være aggressiv. Denne forårsblomstrende kornel er et af signalerne om, at nu skal der snart siges farvel til vinteren, grå eller hvid. Kirsebærkornel skal insektbestøves, så det er altid spændende, om der vil være nogle gode varme aprildage, så insekterne kan komme frem og gøre deres arbejde. Har de gjort arbejdet godt, ja så får vores kornel en ekstra kvalitet, da den hen på efteråret vil stå med meget flotte frugter. Røde kirsebærstore frugter, som værdsættes af fuglene, og honningsyltet bliver det en smuk og lækker dessertfrugt.

Der er udvalgt en sort, Cornus mas ‘Cormas’, som er blomsterrig, men selve arten er som regel også god. Der er perspektiver i denne gule forårsbusk, den bringer tankerne på gled. Smuk i foråret og smuk på vej mod vinter.

Kirsebærkornel

Kirsebærkornel har masser af små gule blomster, som hver ikke er mere end et par millimeter i diameter, men de sidder samlet i skærme. Foto: Karna Maj

Kommentarer

Der er 10 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Bjarne’s frø og planter

Frø af spændende og eksotiske planter

Blomstergården

Prydtræer og prydbuske.

Dansk Hjemmeproduktion

Danmarks største sortiment af frugttræer

Rhododendron-Haven

En verden med rhododendron

Gamlefrugtsorter.dk

Vi opformerer gerne frugttræer.

Her er du: Forsiden > Prydhaven > Træer og buske > Kirsebærkornel

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider