Spørg eksperterne

Hvordan kan jeg udrydde dansk/italiensk ingefær?

Kan i fortælle mig om det er muligt at komme vilde ingefær til livs jeg har mange af dem og har forsøgt at grave dem op men de er langt nede i jorden og jeg er meget træt af dem.

Med venlig hilsen
Pernille, oktober 2002

Svar

I Danmark har vi tre slags ingefær, som i øvrigt intet har med ingefær at gøre. De to førstnævnte tilhører den vilde flora. De vokser alle tre på fugtig kystnær, næringsrig jord i skove, krat og hegn. De tre arter er:

  • Dansk ingefær, Arum alpinum ssp danicum, som har helt grønne blade.
  • Plettet ingefær, Arum maculatum, hvor bladene ofte er plettede. Den er meget sjælden.
  • Italiensk ingefær, Arum italicum, har flotte hvidmarmorede blade, som kommer frem i november måned og står flotte vinteren igennem.

Alle tre arters danner i foråret et hvidt hylsterblad, og inde i den er dels en kolbe, dels blomster. I løbet af sommeren udvikles en frugtstand med først grønne bær, som siden bliver orange og derefter røde. I oktober–november er de modne og stænglerne dejser omkuld og spreder derved bærene over et større område rundt om planten hvor de så spirer om foråret. Det er på den måde, at du har fået alt for mange af de her planter, som ellers er smukke og gode skovbundsplanter.

For at fjerne dem, skal du begynde med at fjerne alle bær, så du ikke får flere planter. Grav derefter så meget af rodstokkene op som muligt. Du skal dybere ned end et spadestik. Det kommende år skal du hakke alle blade om, så snart de viser sig. På den måde kan du udsulte planten, så den bruger resten af sin oplagsnæring til at danne blade, men de når ikke at sende ny energi den anden vej.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Ukrudtshajen

Rullerenser – hjulhakke – såmaskiner

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Ukrudt > Hvordan kan jeg udrydde dansk/italiensk ingefær?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider