Spørg eksperterne

Hvordan fjerner vi rodnet fra høje birketræer kun 2 m fra huset?

Vores to birketræer er ved at blive for store – de er ca. 15–20 m høje. De blev plantet i 1987, et par meter fra husets sydside. Se foto nedenfor. Hvor stort et rodnet har de dannet? Og hvor meget udgravningsarbejde skal vi påregne for at få fjernet så meget, at vi kan plante et par nye (mindre) træer?

Birketræer

De to store birketræer står tæt på vores hus. Foto: Dorte Arp

Med venlig hilsen
Dorte Arp, februar 2008

Svar

Birk er berygtet for deres store og højtliggende rodnet. Som en tommelfingerregel skal man regne med, at radius i rodkagen er = 7 (syv!) gange radius i drypzonen (afstanden fra rodhals til dryp fra den yderste kvist på træet).

Så det med udgravningsarbejdet må mest komme an på at få sat en rodfræser på stubben, rodhalsen og de allernærmeste hovedrødder. Mere kan man ikke overkomme.

Med hensyn til forrådnelsen af rødderne, så afhænger tempoet af følgende faktorer: varme (5–20 grader er optimalt), ilt, fugtighed (over 15% og under 60% vandindhold i rødderne), svampeflora og adgang til mineraler (specielt kvælstof). Men der er et problem: når rødderne rådner mister de deres struktur og lader sig presse sammen. Hvis der er kraftige rødder inde under en bygning, vil forrådnelsen før eller senere kunne medføre sætninger i husets sokkel og øvrige murværk.

Så alt i alt er det en ulykkelig situation, som der – mig bekendt – ikke er nogen nem udvej af. Og i hvert fald vil jeg fraråde at plante nye træer tæt på gamle huse med skrøbelige fundamenter (eller værre: syldsten).

Hvis problemet blot er at få rodnettet bort hurtigst muligt, vil jeg foreslå at spise det! Det skal forstås sådan, at man kan pode sådan en stub med én eller flere stammer af spisesvampe (shii-take, østershat m.fl.), som kan høstes i løbet af de år, der går, mens de selv omsætter veddet i rødderne.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Hvordan fjerner vi rodnet fra høje birketræer kun 2 m fra huset?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider