Spørg eksperterne

Kan jeg flytte en stor hortensia?

Jeg har en hortensia, der er ca 1,5 m høj og ca. 2 m i omkreds. Kan jeg flytte den? Og hvornår er det bedst?

Med venlig hilsen
Kirsten Højrup, september 2011

Svar

Det er altid problematisk at flytte så store planter, for man kan ikke forvente at få hele deres rodnet med. Det følgende skal derfor tages med alt mulig forbehold:

Når busken har kastet bladene i november, skal der graves en rende rundt om den i ca. to spadestiks dybde. Renden skal have en afstand fra centrum af busken, som svarer til kronens radius på det tykkeste sted. Når renden er gravet, skal den fyldes med løst sand.

I foråret skal der først udgraves et hul med en radius, der passer til rodklumpen på hortensiabusken, og i en dybde på to spadestik. Derpå fjerner man sandet rundt om busken og løsner den fra jorden ved at stikke ind under den (så vandret som muligt). Når rodklumpen er løsnet, skubbes og trækkes den over på en plade af krydsfiner, pap eller tilsvarende, og når den står dér, trækker man pladen med busken hen til det nye voksested, hvor man langsomt og forsigtigt lader den glide fra pladen ned i det nye voksested.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Dansk Hjemmeproduktion

Opbindingsmateriale

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Kan jeg flytte en stor hortensia?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider