Spørg eksperterne

Kan kejserbusk trives i strid østenvind?

Jeg bor på Stevns med østenvinden ude fra de åbne marker lige ind i min østvendte have. Jeg ville meget gerne have en kejserbusk med de lyserøde duftende blomster stående her, men der er kun en 1,2 m høj tjørnehæk til beskyttelse. Jorden er ler, men da det er gammel havejord, er den forbedret betydelig her, hvor jeg vil plante busken.

Vil den fryse væk? Eller er der en anden virburnum, der vil egne sig bedre?

Det er svært at få et entydigt svar i div. bøger om blomstrende buske.

Med venlig hilsen
Simone Christiansen, Lykkebækvej 6, 4672 Klippinge, november 2011

Svar

Lige netop kejserbusken vil formentlig nok kunne tåle de barske forhold. Den stammer fra Kina, hvor vintrene er både kolde og blæsende, så den skal såmænd nok overleve.

Det vigtigste er at sørge for, at den står et veldrænet sted. Når plantehullet bliver gravet ud, bør man grave mindst dobbelt så langt ned, som potteklumpen er dyb. Den nederste halvdel af hullet kan så passende (i og med at det foregår på Stevns) fyldes med kalkbrokker af forskellig størrelse. Over det bør man lægge en stump geotekstil (»fibertex«, som plantehandlen nok kan undvære et stykke af), sådan at jorden fra potteklumpen ikke bare skyller ned mellem brokkerne og lukker for drænet.

Muligvis kan det være nødvendigt at beskytte planten de første par år med nogle lægivende gran- eller fyrrekviste, som stikkes lodret ned omkring planten.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Spiroggro

Frø og stiklinger af træer og buske

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Primabolig

Topkapning og beskæring af store træer

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Kan kejserbusk trives i strid østenvind?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider