Spørg eksperterne

Hvordan får jeg min ‘Ludwig Späth’ syren til at trives og blomstre?

Jeg har i min forhave en syren ‘Ludwig Späth’, som vel er 2½ m høj. Den blomstrer kun på det yderste af grenene – resten af busken er nærmest bar. Vi har boet her i 3 år – den var plantet, før vi overtog, og jeg synes den har været sådan lidt »sløv« hele tiden. Hvor stammen går ned i jorden, er den anderledes – en helt anden struktur, men den er måske podet der?

Pt. er den i stor risiko for at blive fældet og erstattet af en anden busk/træ – et andet sted i forhaven har vi en almindelig syren, og der er ingen smalle steder mht. blomstring. Men hvis jeg vil give den en chance til, skal jeg så f.eks. skære den helt ned efter blomstring, eller er der andre tips og tricks?

Med venlig hilsen
Birigt Christensen, april 2014

Svar

Det er ganske rigtigt, at den bratte forskel nederst på stemmen skyldes, at de storblomstrede sorter (herunder altså den, der hedder ‘Andenken an Ludwig Späth’) er podet på grundstammer af almindelig syren.

I og med at planten er podet, vil en hård tilbageskæring blot fremkalde et svar fra grundstammen i form af snesevis af uægte rodskud. Det bedste, man kan gøre, er at give planten bedre livsbetingelser:

  1. årlig kalkning under hele kronen
  2. ingen gødskning med kvælstof (det er de gødninger, der har et procentvis indhold, deklareret som »N«)
  3. gødskning omkring Sankthans med en fosforholdig gødning (benmel, thomasslagge eller superfosfat)
  4. fjern de afblomstrede skudspidser, inden de begynder at modne frø

Så prøv disse tiltag i et par år, og se, om planten ikke bliver bedre til at blomstre.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Dansk Hjemmeproduktion

Opbindingsmateriale

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Hvordan får jeg min ‘Ludwig Späth’ syren til at trives og blomstre?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider