Spørg eksperterne

Hvordan flytter jeg nogle store laurbærkirsebær?

Jeg skal flytte nogle laurbærbuske… Hvordan gør jeg og hvilke forhold skal jeg tage, såsom størrelse af rodnet, vanding/gødning efter omplantning m.m. De nuværende buske er fra 1,5–2 meter i højden og godt 2 meter i omkreds. På forhånd tak for hjælpen :-)

Med venlig hilsen
Malene Maury, april 2003

Svar

Når du skriver »laurbærbuske«, må jeg vel gå ud fra, at du mener buske af laurbærkirsebær? Og ikke den ægte laurbær (den, hvis blade indgår i skipper-labskovs)?

For det første er det den dårligst mulige årstid at flytte dem på netop nu. Du bør vente til september eller oktober, og i stedet skal du gå ud nu og stikke hele vejen rundt om busken. Regn med en radius på ca. ½ meter fra rodhalsen, og sørg for at stikke spaden lodret ned og helt i bund, så alle rødder bliver kappet over.

Til efteråret kan du så grave planten op. Du vil opdage, at der er rødder længere nede, som du ikke har fået kappet over i foråret, men det er der ikke noget at gøre ved. Flyt planten straks efter, at den er frigjort, og hav hullet på den nye plads opgravet på forhånd.

Vand planten og det nye voksested et par dage før opgravningen, og hold øje med, om busken trænger senere hen på året. Regn med, at en del grene fryser tilbage den første vinter, men vent indtil april med at beskære den.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Dansk Hjemmeproduktion

Opbindingsmateriale

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Hvordan flytter jeg nogle store laurbærkirsebær?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider