Spørg eksperterne

Hvorfor krøller de nye skud på mine taks?

Jeg har flere 6 år gamle taks, som sidste år opførte sig underligt. Alle de nye skud, som blev ekstra lange, var helt bløde og lavede krøller. Det er Taks media farmen, og de står på en lille sydvendt skråning, hvor jorden nok ikke er overvældende god i bunden. Jorden er tung lerjord med kridt i bunden og haven er ny, startet i 1998.

Kan det være tørke eller har I en forklaring?

Med venlig hilsen
Dorte Andersen, februar 2005

Svar

Efter beskrivelsen må der være tale om en skade efter kemiske bekæmpelsesmidler, f.eks. »2,4,5 T« (plantehormon). Det kan naturligvis kun være aktuelt, hvis nogen har sprøjtet på vindsiden af planterne, men vær opmærksom på, at disse kemiske tåger kan bæres langt med vinden. Hvis midlet tilfældigvis rammer nåletræer lige i den periode, hvor skud og nåle er urteagtige, får man de symptomer, du beskriver her.

I øvrigt lyder det, som om stedet er endda særdeles velegnet til taks, som netop er tilpasset en niche, hvor ler og kridt giver en stiv, lidt våd jord.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Blomstergården

Træer fra egne podekviste

Rhododendron-Haven

Specialplanteskole og park

Dansk Hjemmeproduktion

Opbindingsmateriale

Scandinavian Gardening

Klipper grene over med Ø op til 5,8 cm

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Hvorfor krøller de nye skud på mine taks?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider