Spørg eksperterne

Kan naboen kræve plantning af ny hæk?

Min kæreste har fået problemer med sin nabo. Vi bor i en liie by med 15 huse, men vi har en nabo tæt på, som flyttede ind for ca. 1 år siden. Vi har boet her siden 1994. Selvom vi bor tæt, er der forskel på højden imellem os, og det har der altid været. Problemet er, at han i foråret vil have, at vi skal lave ny hæk eller hegn, eller rettere han forlanger det, Hvordan er reglerne for det?

Med venlig hilsen
Louise, september 2007

Svar

Reglerne finder du i Hegnsloven.

Hvis der ikke er et hegn i forvejen, kan I nok ikke komme uden om at plante en hæk sammen med naboen i skel, og også afholde halvdelen af udgifterne hertil.

Hvis der er et hegn allerede, som fungerer tilfredsstillende, så er det en anden sag. Og her spiller de aktuelle forhold ind for, om I er nødt til at gå med til ændringer, og om I skal være med til at betale. Reglerne finder du i kapitel III i Hegnssynsloven i §§ 12–17. Netop omkring ændring af eksisterende hegn, er det meget op til et skøn om naboens krav om et nyt hegn er rimeligt.

Hvis I ikke kan blive enige med naboen om at plante en ny hæk, så har I mulighed for at lade Hegnssynet afgøre sagen. Den der taber sagen betaler i de fleste tilfælde de 1124 kr, det i 2007 koster at få Hegnssyn på. Så det er en god ide ud fra loven at vurdere, om man er lidt sikker på at vinde sagen, da det ellers er bedre at putte pengene i hækplanter og et godt naboskab. Men det kan selvfølgelig være en principsag, og hvis det giver ulempe med at få fjernet f.eks. en høj hæk, der beskytter mod indsyn i ens have, så er det jo nok værd at kæmpe for, især hvis det samtidig er en god hæk, man er tilfreds med.

Hegnssynet kommer I i kontakt med ved at henvende jer til kommunen.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Dansk Hjemmeproduktion

Fermentering af grønsager

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Diverse > Kan naboen kræve plantning af ny hæk?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider