Spørg eksperterne

Hvor kan jeg købe svampemycelium?

Jeg har engang set et haveprogram i tv, hvor de »plantede« forskellige svampe på en træstamme. Det var bare en dyvel, der blev puttet ind i et forboret hul i stammen. Kan I hjælpe mig med at finde en, der sælger disse svampesporer.

Med venlig hilsen
Kim Hagen, oktober 2004

Svar

Der er flere steder, hvor du kan købe podematerialer til svampeproduktion på træstammer. Det er muligvis podning på egestammer med shiitakesvampe, du har set. Her kan du købe svampemycelium og de nødvendige remedier hos ND Shii-take, som på Norddjursland, der hvert år producerer 6–8 tons økologiske shiitakesvampe. Du kan også købe færdigpodede egestammer – de sælges gennem firmaet Grama Design. ND Shii-take produktionen ser ud til at være nedlagt og dermed muligheden for at bestille derfra.

Et større udbud af mycelium af forskellige svampe finder du hos firmaet Bio-plant. Her kan du bl.a. købe gul og brun østerhat samt shiitake.

I tidsskriftet Praktisk Økologi 2/04 kan du læse en artikel med billeder fra produktionen af de økologiske shiitakesvampe.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Shiitake

Pælen er godt inficeret med shiitakesvampen. Foto: Karna Maj

Kommentarer

Der er 2 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Diverse > Hvor kan jeg købe svampemycelium?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider