Spørg eksperterne

Hvor meget giver planterne i drivhuset?

Hvor meget kan man regne med, at planterne i drivhuset giver, når de får gødning i vandet i vand-selv-kasser (tomat, peber og agurk)? Jeg er usikker på, om jeg skal købe flere planter. Det ville være så ærgeligt at fortryde, at jeg ikke købte flere, men samtidig vil jeg ikke have mere, end vi kan spise.

Med venlig hilsen
Karoline, juni 2011

Svar

Det er svært at give helt eksakte tal for udbytte, da det i høj grad afhænger af art og sorten. Og der findes ikke ret mange pålidelige tal for udbytte i private drivhuse. Jeg har spurgt Peter Norris, som er en dygtig grønsagsdyrker og som løbende laver notater om udbyttet i sin køkkenhave.

Han siger, at et forsigtigt gæt er et udbytte på 3–4 kilo tomater pr. plante i drivhus. Men det varierer selvfølgelig meget afhængig af sorten.

Agurker – og kun skoleagurker – dyrker han i mistbænk, hvor de får lov at brede sig efter at være blevet kappet over 5. blad. Udbyttet har svinget mellem 75–150 styk pr. plante, hvor der er 2 planter i en mistbænk på 1 m².

Søde peber dyrker han også kun i mistbænk. Det er nogle ret lave sorter, så udbyttet er kun omkring 20 styk pr. plante.

Med hensyn til, hvor mange planter du skal dyrke, så er en ting helt sikkert: Det er let at afsætte et evt. overskud af frugter til venner og bekendte.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er 4 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Gartneri Toftegaard

Dyrkningskurser, smagninger m.m

Bjarne’s frø og planter

Funktionaliteten eminent.

Solsikken

Alt til den økologiske have

Hobbydrivhuse.dk

Skabt til det danske vind og vejr

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Drivhuset > Hvor meget giver planterne i drivhuset?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider