Spørg eksperterne

Hvordan beskærer jeg et ferskentræ til espaliering?

Jeg har fået et ferskentræ i gave, og vil plante det i mit drivhus som espalier. Skal træet klippes tilbage ved plantning, og i givet fald hvor meget. Der er allerede nogen blomster udsprunget.

Med venlig hilsen
Peter Sørensen, marts 2008

Svar

Det generelle om frugtbæringen på fersken er, at de fleste frugter bæres på de nye grene fra sidste år, så det drejer sig om at fjerne mange af de grene, som har båret frugt efter frugthøst, men ikke alle, og så efterlade de nye grene, eller rettere et passende antal. Lige nu skal du have formet træet til espalier.

Jeg vil foreslå dig, at du går på biblioteket og låner et par bøger om beskæring og frugt, da der her ofte er tegninger og fotos, som rigtig godt illustrerer beskæring og espaliering. Der er en god vejledende tekst om beskæring af fersken i Politikens bog om frugthaven af Jørgen Vittrup. Den er fra 2007, og du vil kunne låne den på biblioteket.

Hvis du antikvarisk kan finde Plantebeskæring. Politikens forlag, fra 1981, så er der her nogle rigtig gode tegninger, der viser, hvordan man skal beskære, bl.a. i forhold til træets alder, og om det er fritvoksende, eller det skal espalieres.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Gamlefrugtsorter.dk

Gamle sorter af frugttræer på vildstamme

Gartneri Toftegaard

Gamle danske sorter

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Spiroggro

Udlejning af mosteri

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Hvordan beskærer jeg et ferskentræ til espaliering?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider