Mit 5 meter høje mandeltræ, der vokser op ad en sydvendt mur, bærer rigtig godt i år. Jeg har her først i oktober prøvet at høste et par håndfulde mandler, men indtil nu har cirka hver tredje mandel været piv-bitter.
Har jeg været uheldig? Har det noget med tidspunktet at gøre. Tidligere har jeg høstet mandler fra samme plante uden dette problem. Har det noget med dette års vækstperiode at gøre? Hvad kan jeg stille op med årets høst andet end at prøvesmage (nippe) til hver enkelt mandel, for at undgå at en enkelt bitter mandel ødelægger hele pestoen/kagen osv?
Med venlig hilsen
Michael Clasen, oktober 2013
De fleste mandler, Prunus dulcis er lidt bitre, når de er umodne. Da dine mandler plejer at være gode, vil de blive det igen efter modning her slut oktober. De mandler, som kaldes bitre mandler, har ikke noget med modenhed at gøre. Det kan være sorter, som er udvalgt, fordi de har en fin bitterhed, eller det mest almindelige en varietet Prunus dulcis var. amara.
De bitre mandler indeholder amygdalin, som er et forstadie til blåsyre, som er giftigt. Det er dog ikke noget, man skal frygte, man bruger kun ganske lidt af de bitre mandler som ægte smagsberiger. Marcipanen bliver rigtig lækker med lidt bitter mandel og det er det, der giver den fine smag i amarettolikør, og lidt af den fine bitre smag kan få en dessert til at blive himmelsk.
Der har været kontakt til spørgeren her sidst i oktober, og mandlerne er nu ikke bitre længere
Med venlig hilsen
Jens Thejsen
Konsulent, underviser og forfatter, www.jensthejsen.dk
Søg i forhandlerguiden:
Udlejning af mosteri
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
Flerårige spiselige planter til haven
Gamle sorter af frugttræer på vildstamme
Gamle danske sorter
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Hvorfor er mine mandler bitre?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…