Spørg eksperterne

Står mit gamle blommetræ til at rede og hvordan kender man forskel på sødkirsebær og surkirsebær?

Jeg har blevet den lykkelige ejer af hus og have med ældre frugttræer. Og det er jo rigtig dejligt. Men … dermed følger der jo også nye spørgsmål. Jeg har flg. tre:

Hvorfor »ruster« stammerne på de gamle ælbetræer? På alle tre æbletræer er den nederste meter rustrød. Hvad skyldes det og er det noget jeg kan/skal gøre noget ved?

I haven er der også et yngre og dog meget højt kirsbærtræ. Jeg aner ikke hvor gammelt det er, men det er ca. 3–4 meter højt. Sidegrenene sidder meget højt – fra ca. 2 meter. Derfor vil jeg gerne beskære det kraftigt. Har I gode råd til det? og hvornår er det bedste tidspunkt? Jeg forestiller mig selv, at sensommeren er det bedste tidspunkt. Fuglene tog alle kirsbærerne sidste år, så jeg har ikke smagt dem. Men af en eller anden grund tror jeg, at det er surkirsbær. Kan jeg se det på anden måde end at vente på at smage dem?

Og så til min allerstørste bekymring – mit blommetræ. De vedhæftede fotos er af blommetræet samt basis af træet. Da vi overtog huset stod det allerede i en fartruende vinkel af 45–50 grader. Det er gammelt og mørt og bunden af stammen har det rigtig dårligt. Men det giver mange og gode blommer. Jeg tror det er Victoria (de er orange). I 2002 bar det voldsomt godt. I sommeren var det meget fugtigt og et par dage regnede det kraftigt. Og en dag sank det i knæ. Det var jo slet ikke til at bære. Det har klarede sig lige siden understøttet af to stykker træ. Fra basis af træer er der vokset nye træer frem. Den ene stamme er relativ tyk og der kom også blommer på. De smagte bare ikke halvt så godt, som dem fra det gamle træ. Udover den halvtykke er der også en række tynde som bærer blade men endnu ikke frugt. Hvad stiller jeg op med det hele? Mit eget forslag er, at skære det gamle træ noget tilbage, så der ikke er så meget belastning. Og så må det leve så længe det kan. Deruodver vil jeg fjerne alle de små/tynde skud og satse på det »nye« der allerede bærer blommer. Det vil jeg dog skære lidt tilbage. Hvordan lyder det og er der andre muligheder? Og så til sidst – hvorfor er blommerne på det » nye« træ langt fra lige så gode som dem på det gamle?

Det var det hele. Håber I kan hjælpe mig med mine små og store problemer.

Med venlig hilsen
Mette Rasmussen, april 2003

Svar

Vi tager det rask fra en ende: De rustfarvede stammer har jeg ikke været ude for. Jeg gætter på, at det er noget, der er påført tidligere mod svamp og som indeholder jernforbindelser. Når det er trængt ind i barken er der ikke noget at gøre. Kun at skjule med klatreplanter.

Kirsebærtræet er med sin kraftige vækst tydeligvis podet på fuglekirsebær, Prunus avium. Det vil stadig besidde et kraftigt vækstpotentiale, selv om du skærer tilbage. Det bedste tidspunkt er rigtig nok i august, da træet på dette tidspunkt bedre er i stand til at lukke sårene. Normalt skærer man kroner tilbage gradvist med 1/3 over flere år, så ikke indgrebet bliver for voldsomt på én gang. Du vil skulle tilbage til selve stammen, for at få grene ned i højden, men træet vil altså reagere med voldsom tilvækst og søge i højden hele tiden. Måske skulle du overveje nyplantning af et træ med en svagere grundstamme ‘Colt’, der giver en mindre krone (eller en helt svag som ‘Gisela 5’, der giver et meget lille træ). Du kan plante det nye og lade det gamle stå et par år mens det nye får fat. Stadig beskæring af det eksisterende for at holde det nede vil ikke give et så smukt resultat og øge skudaktiviteten på bekostning af bæring. Mod fugle kan blå plader ophænges i kronen; det skulle skræmme fugle væk.

Surkirksebær Prunus cerasus og sødkirsebær, Prunus avium × ssp, kan udover frugtens form (surkirsebær har indtrykket spids) og smag adskilles på blomsten. På surkirsebær er de små grønne bægerblade lige under kronbladene dobbelt savtakkede, mens sødkirsebær har helrandede og tilbagebøjede bægerblade. Sødkirsebær har endvidere to røde kirtler på bladstilken og aflangt ovale, matte blade, mens surkirsebær enten har meget små eller mangler disse røde kirtler og har glinsende bladoverflade.

Viktoriablommens dage er ved at være talte. Du nævner råd og når det nu er knækket, er det kun et spørgsmål om tid, før svampesygdomme gør det endeligt af med det. Det er dog svært at sige hvor længe. Stor frugtsætning er almindeligt i planter, der ikke er i god vækst; det forsøger at sikre arveanlæggene gennem nye og mange frugter. De skud, der skyder fra basis er grundstammens, som Viktoriablommen er podet på. Blommerne her bliver ikke bedre i smagen med tiden og kommer aldrig til at ligne Viktoria, da det slet ikke er samme frugt. Jeg anbefaler, at du fælder og planter nyt. Alt har sin tid, og blommen har tjent sine tidligere ejere trofast år efter år. Nu er dets tid tydeligvis ved at være inde. Vær opmærksom på ved nyplantning at plante i frisk jord, både ved kirsebær og blomme for at undgå jordtræthed. (Skulle du vælge en af de meget lækre Reine Claude-sorter, bør du vide, at de ofte er længe om at bære – op til 15 år, men unikke i smagen). En ny blomme på grundstammen ‘St. Julien’ bliver ikke så stort som et træ på Myrobalan, og det kan være lidt sværere at skaffe. Du kan lade det gamle stå lidt og skære tilbage imens du etablerer det nye træ. Jeg forstår at det er med vemod, du ser det gamle træ vakle, men liv følger liv i naturen. Du kunne jo satse på at det holder lidt endnu, og etablere en smuk klatreplante (clematis eller rose) op af stammen. Det vil ikke mindst fuglene elske dig for.

Med venlig hilsen
Henrik Ahlmann
Økologisk Havebrugskonsulent

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Gartneri Toftegaard

Kultsted for drivhusplanter krydderurter

Gamlefrugtsorter.dk

Gamle sorter af frugttræer på vildstamme

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Dansk Hjemmeproduktion

Frugttræer, Bærbuske, Naturgødning

Assens Planteskole

Diverse prydtræer, prydbuske, frugttræer

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Står mit gamle blommetræ til at rede og hvordan kender man forskel på sødkirsebær og surkirsebær?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider