Spørg eksperterne

Hvad skyldes det røde og visne løv på vinplanten?

Vinplantens blade bliver røde og visner i løbet af juli og august måned. Det ligner, at planten går i for tidlig efterårsdragt, men vi er kun i august måned? Kan det være en svamp eller en skjoldlus?

vinen får røde blade

Røde blade på vin midt i august. Foto: Britta Kjeldsen

Med venlig hilsen
Britta Kjeldsen, august 2013

Svar

Der er næppe nogen tvivl om, at der er tale om et mangelsymptom. Da tegnene er mest tydelige på de ældste dele af skuddene, er der sikkert tale om et makronæringsstof. I dette tilfælde sandsynligvis fosfor.

Da det åbenbart er første gang, dette er set på disse planter, må ejeren spørge sig selv, om der er sket noget med jorden, der kan forklare den pludselige mangel på fosfor? Et godt gæt vil være, at der er blevet kalket, eller at man har anlagt en sti med nyt grus lige op ad planterne. Den kalk, som er blevet tilført (grus rummer mængder af kalk), binder jordens fosfor i form af uopløseligt råfosfat, og derfor kommer der en pludselig mangel.

Da vinkulturen gerne skal vare i mange år, vil det være klogt at få jorden analyseret for mængden af tilgængeligt fosfat. Og da problemet måske til en vis grad kan skyldes mangel på jern, bør man også bede om at få oplyst indholdet af tilgængeligt jern. Ved modtagelsen af analysetallene kan man også få at vide, hvor meget der skal gødes med for at afhjælpe problemerne.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 5 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Gartneri Toftegaard

Kultsted for drivhusplanter krydderurter

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Assens Planteskole

Diverse prydtræer, prydbuske, frugttræer

Gamlefrugtsorter.dk

Gamle sorter af frugttræer på vildstamme

Dansk Hjemmeproduktion

Frugttræer, Bærbuske, Naturgødning

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Frugt og bær > Vin > Hvad skyldes det røde og visne løv på vinplanten?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider