Spørg eksperterne

Gavner benmel eller fjer ved plantning af klematis?

Jeg skal, når vejret tillader det, have plantet nogle klematis. Jeg har ladet mig fortælle, at de godt kan lide noget benmel i plantehullet. En »plantemand« har fortalt, at jeg lige så godt kan bruge fjer i stedet for benmel. Spørgsmålet er så nu: Har han taget gas på mig, eller er den med fjer god nok? Jeg ligger nemlig inde med kasserbare hovedpuder.

Med venlig hilsen
Lis Danielsen, marts 2013

Svar

Det er rigtigt, at benmel er en god fosforgødning, og det skal såmænd nok passe, at det gavner Clematis med sådan en langsomt omsættelig depotgødning.

Derimod er det ikke rigtigt, at fjer kan erstatte benmel, for fjer er en kraftigt virkende kvælstofgødning, som vil forvride balancen mellem rod- og skudvækst. Det betyder konkret, at planten satser sit overskud på skudvækst og dannelse af blade i stedet for rodvækst. Da det netop er rodvækst, der er behov for lige efter udplantning af Clematis, vil fjerene virke stik mod hensigten og svække plantens muligheder for at klare tørke.

I stedet kan fjerene med fordel blandes ned i kompostbunken, hvor de vil sætte skub i omsætningen og berige den færdige kompost, så den får karakter af gødning og ikke bare jordforbedringsmiddel.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

FAUSOL A/S

HORNUM gødning til hus, have og drivhus

Ormeposten

Gavnlige mikroorganismer

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Gødning > Gavner benmel eller fjer ved plantning af klematis?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider