Spørg eksperterne

Hvilke planter kan I anbefale til en uklippet hæk?

Kære eksperter,
Jeg vil genre have råd vedrørende valg af planter til en hæk, der skal dække ind til naboen og være ca. 2 meter høj. Jeg har læst svaret vedrørende hæk til romantisk have og parklignende have, og det er noget lignende, jeg søger. Jeg har dog tænkt på at blande forskellige træer og buske, herunder syrener, guldregn, japansk kirsebær og dronningebusk, og vil høre om I kan anbefale andre træer/buske, der vil passe ind. Det må meget gerne være planter, der blomstrer på forskellige tider af året og meget gerne noget, der ikke vokser for langsomt, da der er helt bart ind til naboen på nuværende tidspunkt. Det skal ikke være en hæk, der kræver for megen pasning. I skriver blandt andet at Sargentsæble vil egne sig til en romantisk have. Vil den egne sig til at blive plantet sammen med ovennævnte. På forhånd tak.

Med venlig hilsen
Cristina Poblador, april 2003

Svar

I princippet er der et utal af buske, der egner sig – især hvis der er sol. Man kan groft og generelt sige, at planter med stor vækstkraft, altså hurtig og kraftig vækst, bliver højere end de ca. 2 meter du angiver. Normalt kan man regne med, at det varer omkring 4 år før liguster, forsythia, syren er så store, at de dækker effektivt. Så hastværk giver med tiden større beskæringsbehov.

Blodribs, Ribes sanquineum ‘Koja’ er et godt valg, da den blomstrer i slutningen af april og begyndelsen af maj med meget smukke røde blomster. Som andre solelskende buske giver den størst blomstring ved en solrig placering. Den beskæres som forsythia og syren efter afblomstring. Det vil måske være oplagt at indplante en buskrose, Rosa alba, f.eks. ‘Maidens Blush’ eller en engelsk rose som ‘Constance Spry’ (2,5 gange 2,5 meter, rosa, fyldt, duft) og ‘Leander’ (mørk abrikosgul-laksrosa, Skt. Hans – primo august. Rødtjørn, æble og kejserbusk, der blomstrer i vinterhalvåret er også muligheder.

Med hensyn til fugle tiltrækker almindelig benved, Euonymus europaus, arter som grønirisk og rødhals. Berberis thunbergia tiltræker mange arter og har orange-røde efterårsfarver. Snebær foretrækkes af solsort og silkehale. Almindelig hyld giver ly og føde til arter som sangere, munk, guld- og jernspurv.

Sargentsæble har jeg ikke set i samplantning med de arter, du nævner. Men på solrig plads vil resultat sikkert blive ganske udmærket.

Med venlig hilsen
Henrik Ahlmann
Økologisk Havebrugskonsulent

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Arresø Pil

Flet selv pilehegnet

Ullerupvejs Plante Salg.

Hviken hæk vælger man?

BIOBYG– lidt mere levende

Organisk alternativ Lufttørret egetræ

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Hegn og hæk > Hvilke planter kan I anbefale til en uklippet hæk?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider