Spørg eksperterne

Kan vi sælge vores bøgehæk?

Jeg har en bøgehæk (7–8 meter), som jeg gerne vil af med. Hækken har stået samme sted de sidste 4 år og er ca. 170 cm høj. Kan jeg med succes flytte hækken – evt. sælge den? Er der noget vi skal tage højde for ved opgravning og plantning? Hvad kan en sådan hæk sælges for (gror flot – ingen sygdom/lus)?

Med venlig hilsen
Susanne Kær, oktober 2003

Svar

Først det vitterlige. I bør vente med at grave planterne op, indtil den første tøvejrsperiode i december. Det giver den bedste modning af knopperne og dermed også de bedste chancer for, at planterne springer ud efter flytningen.

Planterne har bedst af at blive plantet på det nye voksested lige med det samme, men rodnettet må under ingen omstændigheder tørre ud eller få frost, så en midlertidig løsning er at grave planterne ned i en løs jord, som dækker dem til op over rodhalsen (altså at sætte dem i indslag).

Det gættede drejer sig om den eventuelle salgspris på sådan nogle planter. På den ene side trækker det fra, at planterne ikke har været omplantet hvert 3.–4. år, sådan som de bliver det i planteskolen. På den anden side lægger det til, at du står med et liebhaverprodukt, som det er
svært at skaffe noget sted (i hvert fald til en overkommelig pris). Men det står og falder unægteligt med, om der findes en liebhaver. Gør der ikke det, må du nok forberede dig på at skulle afhænde planterne til et symbolsk beløb (f.eks. sige 10 kr./stk.). Derfor er det bestemt en god idé at sikre sig en køber, før man gør det helt store nummer ud af at tage planterne forsigtigt op og opbevare dem korrekt.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 2 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Arresø Pil

Flet selv pilehegnet

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Hegn og hæk > Kan vi sælge vores bøgehæk?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider