Spørg eksperterne

Kan man jorddække med flis mellem jordbær?

Kan jordbær tåle at jeg spreder flis i rækkerne, lige som man kan med halm

Med venlig hilsen
Kurt Larsen, maj 2012

Svar

Jeg har ikke forsøgt med flis mellem jordbær af den enkle grund, at jeg ikke vil have flis i min køkkenhavejord. Hvis du får flis blandet i jorden, vil den forbruge kvælstoffet i jorden til at nedbryde træet med, og der skal bruges ganske store mængder, som »stjæles« fra køkkenhavens afgrøder. Først når træet ad åre er nedbrudt, bliver kvælstoffet igen tilgængeligt.

Du kan selvfølgelig fjerne det meste af flisen igen, især hvis du ikke træder på flisen. Går du i bedet oven på flisen, vil den komme ned i jorden. Det gælder også ved lugning. Jeg tror det bliver svært at få det meste samlet ind igen.

Halm har også et højt C/N forhold, men ikke så højt som flis. Det vil således også forbruge kvælstof, mens det nedbrydes, men det er nemmere at indsamle efter brug. Og det er også lettere gøde under et lag halm efter endt bærplukning, end ved flis.

Måske kan flis komme ind og genere hjerteskuddet, som aldrig må dækkes. Det sker ikke med halm.

Flis kan være meget forskelligt. Er det barkflis er det normalt ikke så skarpe kanter, men ved træflis er der mange skarpe kanter, og det kan måske beskadige jordbærrene.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Hvidløg og Vin

SÆTTEHVIDLØG, spisehvidløg og biovine

Land Højbede

Land Højbede og Plantekasser

Staudemarken

Lægebaldrian,duftende,selvsående

Økologiens Have

Økologisk besøgshave

Solsikken

Alt til den økologiske have

Frøsnapperen

Grøntsags- & blomsterfrø til køkkenhaven

Gartneri Toftegaard

Anderledes øko grøntsager

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Køkkenhaven > Kan man jorddække med flis mellem jordbær?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider