Kan jeg sætte købte hvidløg i blomsterkrukker, og er det for sent/tidligt at gøre det nu? Og skal de først tørre.
Med venlig hilsen
Camilla, marts 2015
Hvidløg kan du fint dyrke i blomsterkrukker med minimum 25 cm jord. Du skal brække løget ud i fed. De enkelte fed skal stå med minimum 10–13 cm afstand alt efter plantestørrelsen. Den kender du jo af god grund ikke – jeg antager at det er købte spiseløg. Men det giver ikke så mange løg i en potte.
Du skal plante i en god pottemuld, og efter få uger skal du gøde hvidløgene, medmindre der står på sækken, at der er nok næring til hele sæsonen på posen med pottemuld. Du kan også selv blande pottemuld, hvis du har adgang til jord og kompost.
Jo før du får sat dem, jo større løg får du. Her først i marts kan du godt nå det. Og de kan lægges med det samme, de skal ikke tørre først.
Der er en lille risiko for, at spiseløg har forskellige sygdomme, derfor anbefaler vi normalt, at man køber sættehvidløg. Købte sorter er man også sikker på egner sig til vores klima. Men normalt bliver resultatet fint også med købte spiseløg. Jeg må vel hellere lige tilføje, at rodenden på hvidløget skal være intakt – der sælges af og til hvidløg, hvor rodenden er beskåret.
Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave
Søg i forhandlerguiden:
Anderledes øko grøntsager
Land Højbede og Plantekasser
Lægebaldrian,duftende,selvsående
SÆTTEHVIDLØG, spisehvidløg og biovine
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
Grøntsags- & blomsterfrø til køkkenhaven
Flerårige spiselige planter til haven
Økologisk besøgshave
Alt til den økologiske have
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Køkkenhaven > Kan jeg dyrke hvidløg i blomsterkrukker?
Kommentarer
Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…