Jeg har sået etårig fennikel, Foeniculum vulgare ‘Zefa Fino’ fra Dæhnefeldt, men de er alle gået i stok. Kræver de noget specielt ud over almindelig gødning. Der står på posen, at sorten er stokløbningtolerant.
Med venlig hilsen
Gurli Nielsen, august 2003
‘Zefa Fino’ regnes faktisk for at være en af de mest stokløbningstolerante sorter eller rettere daglængdeneutral. Daglængdeneutrale sorter sætter normalt ikke blomst, selv om dagene bliver lange og lyse, og det betyder, at sår man en daglængdeneutral sort, går den normalt ikke i blomst, førend den har nået at danne knold.
Læg mærke til at det hedder stokløbningstolerant. Det betyder, at den under normale og gode forhold ikke løber i stok. Ingen sorter kan under alle forhold siges at være 100% stokløbningsfri.
Hvis der samtidig er lange dage og en høj temperatur, som vi har haft i denne sommer, vil bladfæsterne ikke svulme, og der udvikles ingen eller kun en tynd knold. Og det forværres, hvis planten mangler vand. Knoldfennikel bliver i det hele taget bedst, når den holdes i konstant god vækst, og det er ekstra vigtigt at vande lige, når planten skal til at danne knold.
Fennkel sås i perioden maj–juni. De stokløbningsresistente sorter anbefales især til såning før midten af juni. Ved såning i sidste halvdel af juni er der mindre risiko for stokløbning. Man kan endda forsøge sig med at forkultivere et hold ved såning i potter midt i juli til udplantning og dyrkning i drivhuset i efteråret. Hvis planterne ikke når at danne knold, kan man bruge den grønne top.
Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave
Søg i forhandlerguiden:
Flerårige spiselige planter til haven
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
Alt til den økologiske have
SÆTTEHVIDLØG, spisehvidløg og biovine
Anderledes øko grøntsager
Økologisk besøgshave
Grøntsags- & blomsterfrø til køkkenhaven
Land Højbede og Plantekasser
Lægebaldrian,duftende,selvsående
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Køkkenhaven > Hvorfor går min fennikel i stok?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…