Spørg eksperterne

Hvor varmt skal frilandstomater mindst have det?

Det er nævnt flere steder her på siderne, at temperaturen i drivhuset/udestuen helst ikke må komme under ca. 12 grader og slet ikke under 8 grader, idet tomatplanternes blomsteranlæg da kan tage skade. Men gælder det også frilandstomater? Selv midt om sommeren kan der jo udmærket forekomme så lave nattemperaturer.

Med venlig hilsen
Martin Larsen, maj 2004

Svar

Det et godt spørgsmål! Selv har jeg kun tomater i drivhus – men der svinger temperaturerne, som de vil – vi har ikke varme på, så nattemperaturen kan komme ned på 5–6 grader på det tidspunkt, hvor tomaterne kommer ud – og vi får masser af tomater alligevel. Der er et par muligheder:

  1. En eventuel skade på blomsteranlæg kan være selektiv og begrænset, så vi som småavlere ikke er fintfølende nok til at registrere det. Lidt som med sundhedsadvarsler, hvor man kun kan måle effekterne over mange mennesker og evt. med kontrolpersoner. Hvis den første klase får kulde og kun udvikler 5 i stedet for 7 frugter, ville jeg nok ikke lægge mærke til det. Ligeså med nogle få frilandsplanter.
  2. Der er stor forskel på tomatsorter, og dem, der giver godt i Danmark – både i drivhus og på friland – er nok specielt tolerante overfor temperatursvingninger. Jeg har tidligere og bedre frugtsætning (det kan evt. være både udvikling af blomsteranlæg og evne til bestøvning under lave temperaturer) med nogle tomatsorter end med andre. Nogle af de amerikanske bøftomater har få blomster og sætter slet ikke frugter på den 1. klase, mens de »arktiske« typer fra Canada og Alaska og dem, der er udviklet til/i Rusland, har lige store klaser først som sidst.

Der er mange ting, jeg ikke ved om tomatplanternes udvikling, der også kan spille ind. Hvornår i plantens liv kommer udvikling af disse blomsteranlæg – allesammen tidligt, eller kun efterhånden? Er det nok til at skade dem, hvis de får lave nattemperaturer i kort tid en enkelt nat, eller tager det længere tid? Er der en enkelt følsom periode, efterfulgt af en tid, hvor de er ret ligeglade? Vi kan kun glæde os over, at tomatplanterne ved mere om det, end vi gør, og at de tilsyneladende er mere tolerante end det ser ud i anvisningerne…

Med venlig hilsen
Lila Towle
Formand for Frøsamlerne, Frøsamlerne

Kommentarer

Der er 3 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Land Højbede

Land Højbede og Plantekasser

Hvidløg og Vin

SÆTTEHVIDLØG, spisehvidløg og biovine

Søkjærgård Samsø

Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug

Naturplanteskolen

Flerårige spiselige planter til haven

Økologiens Have

Økologisk besøgshave

Frøsnapperen

Grøntsags- & blomsterfrø til køkkenhaven

Solsikken

Alt til den økologiske have

Staudemarken

Lægebaldrian,duftende,selvsående

Gartneri Toftegaard

Anderledes øko grøntsager

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Køkkenhaven > Hvor varmt skal frilandstomater mindst have det?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider