Jeg har sået majroer som efterafgrøde efter hvidløg i begyndelsen af august. De spirede fint, men der dannes slet ikke roer, kun top. Det samme skete med andet hold radiser. Hvad sker der?
Med venlig hilsen
Kirsten Wandel, august 2005
Bare vær tålmodig. Majroer danner først top og så rod. Det er jo kun en lille måneds tid siden, at du har sået, og så hurtigt udvikler majroer sig ikke. Jeg har lige været ude og se til mine, som er sået sidst i juli, og her er roden heller ikke begyndt at svulme endnu. De skal nok nå at blive store i løbet af september og endnu større i oktober. Hvis du vil gøre noget godt for dem, så sørg for at de ikke mangler vand, hvis september bliver tør.
Radiserne har måske haft det for varmt, så de i stedet for at danne rod har sat blomst, eller også har de stået alt for tæt. Det kan også have været en kombination af disse to forhold. Radiser bliver bedst, når de sås i april og evt. i august til efterårsdyrkning. Højsommer er ikke radisetid.
Det er vigtigt at tynde, så hver plante får plads til at udvikle sig. Du kan se de anbefalede afstande i artiklen Planteafstand og rækkeafstand for grønsager.
Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave
Søg i forhandlerguiden:
Flerårige spiselige planter til haven
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
SÆTTEHVIDLØG, spisehvidløg og biovine
Lægebaldrian,duftende,selvsående
Grøntsags- & blomsterfrø til køkkenhaven
Anderledes øko grøntsager
Alt til den økologiske have
Økologisk besøgshave
Land Højbede og Plantekasser
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Køkkenhaven > Hvorfor danner mine majroer kun top og ikke roer?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…