Spørg eksperterne

Hvad gør jeg ved et ferskentræ som har fået ferskenblæresyge?

Vi har et snart 25 år gammelt ferskentræ, der har ferskenblæresyge. Der har været et enkelt år, hvor det næsten ikke har givet noget, men ellers har det givet ca. 100 ferskner hvert år. Vi sprøjter et par gange om foråret med et svampemiddel og samler de syge blade ind. Kan træet helbredes? Hvor længe kan det leve med sygdommen og hvor gamle bliver ferskentræer almindeligvis? Kan vi plante et nyt på det samme sted, når det ikke kan mere?

Med venlig hilsen
Karen Margrethe Nielsen, Nyborg, april 2002

Svar

Tillykke med at du har det dejlige ferskentræ. 25 år er en høj alder for et ferskentræ, og det er flot at du har undgået ferskenblæresyge så længe. Flere burde plante ferskentræer på friland i Danmark.

Du har flere løsningsmuligheder:

  • Fæld træet og plant et træ af sorten »Frost«. Den er delvis resistent mod ferskenblæresyge. Dvs. at den kan dyrkes uden sprøjtning. Den angribes en smule på bladene i forsommeren, men vokser af sig selv fra sygdommen og danner nye blade. Jeg har herlige frilandsferskner på mit træ hvert år uden sprøjtning her i Hvidovre, og det selvom træet står fuldstændig frit udplantet uden overdækning.
  • Overdæk det gamle træ med et halvtag af en plastikplade (f.eks. Trapez-tagplade) om vinteren, frem til det bliver forår og væksten er igang. Ferskenblæresyge fremmes af fugt og regn, der rammer træet. Det er derfor at træer som står under tagudhæng og i drivhuse rammes mindre af ferskenblæresyge.

Med venlig hilsen
Jens Michael Gundersen
Vinbonde og forfatter, Hideaway

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Plantesygdomme > Hvad gør jeg ved et ferskentræ som har fået ferskenblæresyge?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider