Spørg eksperterne

Kan jeg høste frø af lobelia?

Jeg har hørt, at jeg kan tage frø fra min lobelia. Hvordan og hvornår?

Med venlig hilsen
Nellie Hansen, august 2002

Svar

Det er meget enkelt at tage frø af lobelia. Du plukker nogle af de helt visne blomsterstande og lægger dem på en tallerken til tørre nogle dage indenfor. Herefter kan du findele dem mellem fingrene og de småbitte frø drysser ned på tallerkenen. Tag en trådsigte og kom frø og fnuller op i. Frøene vil nu drysse ud gennem sigten, som vil tilbageholde alt det store fnuller. Det helt fine fnuller kan du meget forsigtigt blæse væk ved at blæse hen over tallerkenen, uden at frøene blæses med. Kom frøene i en papirspose og opbevar dem tørt, gerne køligt, men ellers ved stuetemperatur.

Hvis dine lobelia er en F1-sort, kan du ikke være sikker på, hvordan lobeliaplanterne nøjagtig kommer til at se ud næste år, da F1-frø er en krydsning mellem en fader og modersort med hver sine egenskaber. Ikke F1-sorter giver derimod stabile sorter, hvor afkommet ligner de planter, men høster frø fra.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Staudemarken

Stauder i potter.

Blomstergården

Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.

Havearkitekt Lene Palmer

Havedesign i København og på Sjælland

Solsikken

Alt til den økologiske have

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Kan jeg høste frø af lobelia?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider