Spørg eksperterne

Hvorfor udvikler indendørshyacinter sig ikke altid?

De hyacinter, som vi køber i knop på denne årstid, når i mange tilfælde ikke at udvikle sig, men visner hen, når blomsten er få centimeter oppe. Hvad er det vi gør galt? Skal de evt. langsomt tilvænnes stuetemperaturen?

Med venlig hilsen
Annelise Nielsen, december 2006

Svar

Den letteste måde at komme ud over problemet på, er at købe hyacinter, som er ved at springe ud. Her er der sjældent problemer

Køber du hyacinter, hvor knoppen kun lige er kommet frem, skal du sætte et kræmmerhus over, indtil blomsten er ved at vokse frem mellem bladene. Er knoppen ikke dækket indtil dette tidspunkt, så vokser stænglen ikke, og blomsten kommer helt nede ved løget og udvikles ofte ikke godt og jævnt. Det kan give »skæve« blomster.

Jo varmere omgivelser, de anbringes i, jo hurtigere visner de, så prøv at sætte nogle af dem lidt køligere. Har man forsatsruder kan man få glæde af dem i lang tid, hvis de anbringes mellem de to ruder i vinterens milde perioder.

Når man selv driver hyacinter frem fra løg, skal de stå køligt ved 7–10° C i ca. 10 uger, og de skal først tages ind i stuetemperatur, når spiren er min. 5 cm lang, og kræmmerhuset skal forblive over den første tid, indtil knoppen kommer op mellem bladene.

Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Solsikken

Alt til den økologiske have

Staudemarken

Stauder i potter.

Havearkitekt Lene Palmer

Havedesign i København og på Sjælland

Blomstergården

Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Løg og knolde > Hvorfor udvikler indendørshyacinter sig ikke altid?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider