Spørg eksperterne

Hvad fejler mit citrontræ?

Jeg har et citrontræ til at stå i min stue, som for nyligt er begyndt at få nogle små hvide udvækster på stammen. Disse er til at starte med små og senere bliver de større hvorefter de falder af. Når de falder af, er de bløde. På overfladen er der små rander. Jeg har samtidig bemærket små insekter i jorden.

Er der evt. en plantesygdom der har disse symptomer eller er det måske pupper fra nogle insekter?

Med venlig hilsen
Germanos Kayyal, december 2002

Svar

Umiddelbart lyder det til at være et angreb af uldlus, der er beslægtet med bladlus og skjoldlus. Der findes flere arter, der afsondrer et hvidt pudderlag (voks) på ryggen. De bevæger sig i modsætning til skjoldlus rundt på planten og flere arter lever på plantens rødder. Æglægningen foregår ved at hunnen lægger 100+ æg i en ægsæk, der består af en snehvid voksmasse. Umiddelbart plejer nymferne at sprede sig herfra, så det er muligt, at det er ægsækkene du har iagtaget falde af. Havde der været tale om skjoldlus ville de blive siddende fast på stænglerne og skulle kradses af med negl eller pincet.

De jordboende insekter er ikke lette at komme til livs med insektsæbe, der ellers anvendes mod luseangreb, hvis de har etableret sig på rødderne. Er disse inficeret står planten næppe til at redde og det er bedst at skille sig af med den inden andre modtagelige planter inficeres.

Der findes flere biologiske bekæmpelsesmetoder, der dog er relativt dyre. Dels anvendes ved kraftige angreb i væksthuse og store udestuer den australske mariehøne, Cryptolaemeus montrouzieri, dels snyltehvepse, bl.a. Leptomastic dactyopii, der egner sig til spredte, mindre angreb. Men om en investering i nyttedyr er planten værd, må du afgøre. Inden brug bør arten bestemmes nærmere, da flere snyltehvepse er artspecifikke. Også vertcilliumsvampe kan bruges som biologisk bekæmpelse. I Brugsen og andre COOP-Danmark butikker er det muligt at bestille sådanne biologiske bekæmpelsesmidler.

Hvis du forsøger en redningsaktion bør planten isoleres fra andre stueplanter og bekæmpelse ske ved brug af insektsæbe og ved at fjerne alle levende individer med en lille pincet. Planten bør sikres mest muligt lys og bedst mulige vækstbetingelser, dvs. god fugtighed uden at overvande og sørge for en temperatur mellem 10 og 20 grader. Chancerne for fuldstændig »helbredelse« er ikke de største.

Med venlig hilsen
Henrik Ahlmann
Økologisk Havebrugskonsulent

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Solsikken

Alt til den økologiske have

ECOstyle A/S

Nematoder, fælder og midler

Revira – det usynlige hegn

Det usynlig hegn mod uønskede dyr.

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Robinie.dk – SkovTrup

Beskyt afgrøder med insektnet – bionet

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Skadedyr > Hvad fejler mit citrontræ?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider