Skadedyr og plantesygdomme

Bladlus i drivhuset

Myzus persicae, Aphis gossypii, Macrosiphum euphorbiae, Aulacorthum solani, Aphis fabae

Bladlus er små dråbeformede insekter, typisk 1–3 mm lange, bl.a. karakteriseret ved to bagudrettede rygrør, der stikker ud på bagkroppen. De suger plantesaften og kan derved forårsage deformiteter og nedsat vækst, ligesom de ofte overfører forskellige virussygdomme mellem planterne og give anledning til svampevækst i honningduggen, som er deres ekskrementer. Da de hele sommeren føder levende unger i stort antal, kan der hurtigt dannes store bladluskolonier på planterne. Der findes mange arter af bladlus, som kan angribe drivhusplanter, men det er typisk nogle få arter der dominerer: agurkbladlus, ferskenbladlus, stribet kartoffelbladlus og kartoffelbladlus.

Bladlus

Bladlusene sidder på bladenes bagside og suger plantesaft. Bladlusene udvider kolonien ved at føde levende unger. Her ses forskellige stadier i bladlusenes udvikling. Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen

Niche i naturen

Bladlus indgår i naturens mangfoldige netværk på flere måder. De lever selv af plantesaft og foretrækker steder på planten, hvor der er godt gang i transporten af saft, dvs. gamle blade, typisk undersiden af de nederste blade og nye skud. Når først deres stikbørste (en slags ‘snabel’, som de suger saften med) har fundet vej ind i en planteåre, vil bladlusene som regel blive siddende samme sted i længere tid. Her sidder de og suger, imens de føder unger, som etablerer sig i nærheden på samme måde, og kolonien vokser.

Bladlusene selv har både venner og fjender i naturen. Vennerne er myrer, som er vilde med bladlusenes sukker- og aminosyreholdige honningdug, som også spises af svirrefluer, bier m.fl. Myrer forsvarer bladluskolonier mod naturlige fjender såsom mariehøns og deres larver, svirrefluelarver, galmyglarver, guldøjelarver, snyltehvepse m.fl., som alle på forskellig vis dræber bladlusene

Honningduggen har også den betydning, at den fungerer som grobund for sorte svampe. Disse svampe vokser ikke direkte ind i planten, men dækker bladene, som derved efterhånden kan visne pga. manglende lys og vækst. Visse andre svampearter kan angribe bladlusene og slå dem ihjel.

Bladlus kan findes på drivhusplanter fra tidligt forår til sent efterår, med individuelle variationer fra art til art. Mange arter skifter mellem sommerværter – typisk urteagtige planter og vinterværter – typisk træer eller buske. Uanset om de skifter vært eller ej er det her i landet, sommerpopulationerne, der udretter skader på drivhusplanterne

Livscyklus

På sommerværterne foregår formeringen ved partenogenese (hver hun føder kopier af sig selv) og en enkelt hun kan føde 40–100 unger i løbet af sin livstid på op til tre uger. Ungerne kravler lidt væk og finder et nyt sted at suge plantesaft, imens de gennemgår fire ungdomsstadier, inden de selv begynder at føde unger. Således vokser kolonien meget hurtigt, og tætheden af bladlus kan være meget høj.

Bladlus

Bladlus er små dråbeformede insekter, typisk 1–3 mm lange, bl.a. karakteriseret ved to bagudrettede rygrør, der stikker ud på bagkroppen. Foto: © Borregaard Bioplant – www.nyttedyr.dk

Så længe der er plads nok på planten, vil bladlusene fortsætte med at føde unger og gøre kolonien større, men når pladsen begynder at blive for trang, eller planten visner, vil der udvikles bladlus med vinger, som flyver til en ny plante og starter en ny koloni af uvingede bladlus.

Om efteråret flyver vingede hunner og hanner til vinterværten (hvis de har værtskifte), hvor parring finder sted, hvorefter der lægges befrugtede æg, som fungerer som overlevelsesstadium. Alternativt kan bladlus overvintre i voksenstadiet på beskyttede steder: planterester, drivhuse, roekuler m.m. Om foråret klækker æggene med nye bladlus, som opstarter en ny bestand, der snart breder sig til sommerværterne. Der kan også føres bladlus med vinden fra sydligere liggende lande om foråret, og det bidrager til den drastiske opformering af bladlus om foråret og sommeren.

Skadebillede

Bladlusene suger plantesaften fra plantens ledningsvæv og frarøver den derved næring. Sidder bladlusene i nye skud, kan disse fuldstændig sammenkrølles og ødelægges. Har planten nået en størrelse, hvor den også har veludviklede nedre blade, vil bladlusene også typisk findes her. Pga. af deres hurtige opformeringshastighed, er det vigtigt at tjekke planterne med få dages mellemrum for at opdage et angreb tidligt.

Et tydeligt tegn på, at der er bladlus tilstede er, at bladenes overside bliver blanke og klistrede af honningdug. Honningduggen falder ned fra bladluskolonier, der sidder på undersiden af blade længere oppe på planten. Desuden vil man på bladene og under planten tydeligt kunne se de mange små hvide hudskeletter, som dannes hver gang en bladlus skifter udviklingsstadium.

Planterne vil også kunne udvikle virussygdomme som følge af virus overført af bladlus.

Bladlus

Et massiv angreb på agurk Foto: © Borregaard Bioplant – www.nyttedyr.dk

Forekomst

Bladlus kan findes på stort set alle planter i drivhuset; men almindeligvis er især aubergine, peber og tomat plaget af dem.

Bladlusearter i forhold til berørte planter

Nogle af de arter, man hyppigst møder i drivhuset, er kort beskrevet nedenfor. Man skal dog være opmærksom på, at bladlus selv indenfor samme art kan variere utroligt meget i farve og andre detaljer afhængigt af udviklingstrin, værtsplante, årstid m.m. Mht. bekæmpelse af bladlus i drivhuset er det heller ikke så vigtigt at kende den nøjagtige art, da det er de samme nyttedyr, der anbefales.

  • Ferskenbladlus (Myzus persicae), den nok vigtigste bladlus i drivhuset med exceptionelt mange urteagtige planter som værter, inklusiv stort set alle planter der dyrkes i drivhus. Den trives godt på peberfrugt, bønner, aubergine, tomat, agurk, mange prydplanter m.fl. Ferskenbladlusen har stor betydning for overførsel af virussygdomme til værtsplanterne og kan findes på både blade, skud, stængler og blomster. Den stammer fra sydligere områder, hvor den gennemfører en livscyklus med værtskifte på ferskentræer, hvor den overvintrer. Herhjemme overvintrer den som voksen på beskyttede steder. Udseende: lille ovalt formet bladlus, 1–2 mm. lang, hyppigst bleggrøn i den uvingede form, men kan også være rødlige, sort/brun hoved og bagkrop i den vingede form.
  • Agurkbladlus (Aphis gossypii). En meget almindelig bladlus, som trives rigtig godt i drivhusets varme og fugtige klima, men sjældent er et problem udendørs i Danmark pga. lavere temperatur. Den har ligeledes et bredt udvalg af sommerværter, men er typisk et problem på agurk og græskar. Ofte ses den meget tidligt på sæsonen i drivhuset, hvor den formerer sig ekstremt hurtigt. Den foretrækker unge skud og blade. Udseende: 1- 1,8 mm, farven varierer mellem gullig, grønlig og mørk/sort, men de to rygrør er altid sorte.
  • Stribet kartoffelbladlus (Macrosiphum euphorbiae). Som navnet afslører, er denne bladlus et skadedyr på kartoffel, men med mange andre potentielle værter. I drivhuset angribes især tomat, hvor den ofte er at finde nederst på planten, og aubergine. Den kan også angribe salat, hvor den dog oftest blot sidder på de ydre blade og ikke gør megen skade. Udseende: en af de større bladlus på 1.5–3.5 mm., både krop og ben er grønne (kan dog være rødlige) og den har en aflang pæreformet krop, ofte med en mørk grøn stribe ned langs midten af ryggen- deraf navnet.
  • Kartoffelbladlus (Aulacorthum solani: Denne art er også et vigtigt skadedyr på kartoffel med mange andre mulige værter. I drivhuset gør den især skade på peberfrugt, men ses også på salat, bønner, aubergine og tomat. Denne bladlus sidder ofte nederst på planterne. Den er 1.5–3 mm lang med rund til oval form, gulgrøn til brungrøn farve, vingede individer har lyst brunt hoved og bryst,
  • Bedebladlus (Aphis fabae): Denne art angriber i væksthuset primært bønner, men Bedebladlus er meget almindelig på friland, hvor den har mange forskellige værtsplanter. Udseende: 1.5–3 mm. lang, helt matsort krop og lyse ben.

Chili (cayennepeber, rocoto og spansk peber), agurk (afrikaagurk, almindelig agurk, anguriaagurk, kantalupmelon, melon, netmelon, orientalsk melon og sukkermelon), græskar (ayote, centnergræskar, figenbladgræskar, mandelgræskar/Squash/Courgette/Zucchini og moskusgræskar), salat (Lactuca saligna, aspargessalat, bindsalat, canadisk salat, havesalat, hovedsalat, indisk salat, pluksalat, strandsalat og tornet salat), tomat (kirsebærtomat, ribstomat og tomat), bønne (havebønne, limabønne og pralbønne) og aubergine.

Forebyggende metoder

  • Tjek hyppigt for bladlus: Da bladlus kan opformere sig meget hurtigt, er det af stor betydning, for at holde dem nede i antal, at man hyppigt tjekker drivhusplanterne for bladlus. Kig godt efter i skudspidser og på undersiderne af bladene, specielt de nedre blade og gentag dette med 2–4 dages mellemrum i maj og juni. Kig også efter de efterladte hudskeletter og klistrede blade, som afslører tilstedeværelsen af bladlus.
  • Rengøring: For at undgå at bladlus overvintrer i drivhuset og dukker op på de nye planter om foråret, er det vigtigt, at man får ryddet godt op og vasket af i drivhuset, når sæsonen er overstået. Hvis der ikke er nogle planterrester tilbage om vinteren, vil det være meget svært for bladlus at overleve.
  • Gødskning: Det kan anbefales at undgå at overgødske planterne, da et højt niveau af kvælstof (N) stimulerer bladlusenes vækst og formering.
  • Fjern angrebne planter: Hvis begrænsede dele af planten er angrebet, kan man eventuelt fjerne disse, hvis det er muligt uden gener for plantens videre vækst
  • Biologisk bekæmpelse: Hvis angreb konstateres tidligt, kan man udsætte nyttedyr til at holde bestanden af bladlus nede i løbet af sæsonen. Mod bladlus i hobbydrivhuse anvendes bladlusgalmyg, bladlussnyltehvepse og mariehøns og deres larver. Snyltehvepsen kan parasitere cirka 40 bladlusarter, heraf agurkbladlus, ferskenbladlus og bedebladlus, hvorimod den ikke dur mod kartoffelbladlus og stribet kartoffelbladlus. Derfor anvendes den med fordel sammen med bladlusgalmyg, hvis larver æder et meget bredt udvalg af bladlusarter, inklusiv alle vigtige arter der huserer i drivhuset. Se nærmere beskrivelse af de mulige nyttedyr mod bladlus nedenfor.

Metoder når planten er angrebet

  • Fjern stærkt angrebne planter eller plantedele, som ikke har chance for overlevelse.
  • Spul planterne med vand eller sprøjt med insektsæbe
  • Anvend nyttedyrene beskrevet nedenfor i mere intensivt omfang og spul med vand eller sprøjt med insektsæbe inden nyttedyrene sættes ud.

Nyttedyr mod bladlus

Nyttedyrene kan købes i færdige blandinger eller hver for sig.

  • Bladlussyltehveps (Aphidius colemani): Denne kun 2 mm. store og sorte snyltehveps forhandles som puppe, som strøs ud ved planternes fod, hvorefter snyltehvepsene klækker nogle dage senere, parrer sig og lægger æg i bladlusene. De er fantastisk dygtige til at finde blot en enkelt lille bladlus og egner sig derfor godt til at holde begyndende angreb nede. Hver lille snyltehveps lever cirka 10 dage og lægger i den tid 2–400 æg. Eftersom snyltehvepsene kan kende forskel mellem bladlus med og uden æg i, lægges aldrig æg to gange i samme bladlus, hvilket optimerer bladlusbekæmpelsen, da man undgår ‘spildte æg’. Et par dage efter at snyltehvepsen har lagt æg i bladlusen, holder denne op med suge saft fra planten og omdannes til en gråbrun opsvulmet ‘mumie’, efterhånden som snyltehvepsens larve udvikler sig indeni og omdannes til en puppe. Efter i alt 12–14 dage (ved 20 grader) klækker en ny snyltehveps fra mumien og er klar til at parre sig og lægge nye æg.
Bladlussnyltehveps

Bladlussnyltehveps er ved at lægge æg i bladlusene med sin lange læggebrod, som sidder på kroppens bagspids Foto: © Borregaard Bioplant – www.nyttedyr.dk

  • Bladlusgalmyg (Aphidoletes aphidimyza): Denne 3–4 mm. store galmyg lægger orangefarvede æg i nærheden af bladluskolonier, og den tilpasser mængden af æg efter mængden af bladlus, således at nyklækkede larver, som ikke kan bevæge sig langt uden at spise først, har tilpas fødemængde. Galmyggen er nataktiv og fungerer bedst, hvis nattemperaturen er minimum 16°C. De orange larver på et par millimeter, som klækker fra æggene efter et par dage, er meget grådige bladlusrovdyr lige fra starten. De stikker skarpe munddele ind i bladlusene og suger indholdet ud af dem. I alt spiser hver larve op til 100 bladlus i løbet af en livstid på 5–10 dage og vokser til en størrelse på 3–6 mm. Herefter forpupper den sig i 1–2 uger og omdannes til en ny bladlusgalmyg. En særlig fordel ved galmyglarver er, at de ikke aktiverer bladlusenes normale alarmsystem, og larverne kan derfor uhindret kan kravle fra den ene bladlus til den anden, uden nogen aner uråd.
  • Mariehøner (Coccinellidae): Som det er velkendt, lever både larver og voksne mariehøns af bladlus. Visse arter kan købes og udsættes, men det er også en oplagt mulighed at gå på jagt i haven og lede efter de almindelige mariehøner, æg og larver. Æggene er et par mm. lange og har en flot orange farve. De sidder i små klynger og er sat på højkant ved siden af hinanden. Blot et par larver i drivhuset kan udrydde tusindvis af bladlus.

Af Bettina Gylden, agronom

Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.

Forhandlerguide

Rosenbud

Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.

Robinie.dk – SkovTrup

Beskyt afgrøder med insektnet – bionet

ECOstyle A/S

Nematoder, fælder og midler

Bjarne’s frø og planter

Sneglehegn

Solsikken

Alt til den økologiske have

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Landsforeningen Praktisk Økologi

Skab balance og få en giftfri have

Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Bladlus og tæger > Bladlus i drivhuset

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider