Spørg eksperterne

Er det i orden at bruge jernvitriol i nyttehaven?

Jeg havde lagt afklippet græs imellem jordbærrækkerne, men der var også mosafklip i, så nu er næsten hele nyttehaven fyldt med mos.

Kan man sprøjte med jernvitriol i nyttehaven, hvor der bl.a. er jordbær, løg og andre gode sager?

Med venlig hilsen
G. Notler, oktober 2010

Svar

Hvorfor ikke gribe ved ondets rod, som er, at der temmeligt sikkert mangler kalk i nyttehaven. Mosvækst skyldes nemlig en kombination af flere ting: vedvarende fugtighed, skygge, overvægt af svampe i forhold til bakterier og en svækket tilvækst hos kulturplanterne. Skygge kan ikke fordrives med kalk (og i øvrigt heller ikke med jernvitriol), men de andre problemer kan løses helt eller delvist ved at give jordbrugskalk i løbet af vinteren. De nævnte nytteplanter tåler eller kræver ligfrem et højt indhold af kalk i jorden, så behandlingen vil med andre ord slå to fluer med ét smæk.

Jernvitriol er en forbindelse mellem jern og svovlsyre. I sig selv er den ikke skadelig, men jernet kan hindre optagelse af andre metalliske stoffer, som planterne behøver: magnesium, kalium, kobber, zink osv… Derfor bør man kun bruge stoffet sparsomt og i yderste nødsfald.

Venlig hilsen Sten Porse

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Ukrudtshajen

Rullerenser – hjulhakke – såmaskiner

ECOstyle A/S

Effektiv ukrudtsmiddel, hurtigt nedbrudt

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Ukrudt > Er det i orden at bruge jernvitriol i nyttehaven?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider