Spørg eksperterne

Salt og eddike som ukrudtsgift?

Jeg har hørt om et »helt giftfrit« og effektivt middel til bekæmpelse af ukrudt i indkørsler og på flisearealer. Opskriften lyder således: Bland 5 l eddike med 1 kg salt og vand det – ufortyndet – ud på området. Er det rigtigt?

Med venlig hilsen
Solveig Sørensen, februar 2002

Svar

Indkørsler og flisearealer er steder, hvor vi alle har problemer, så sådan en oplysning får unægtelig én til at spidse ører. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Og det er det så ganske rigtigt også. Jeg indser ikke, hvad eddiken skal gøre godt for. Det er nemlig saltet, som giver virkningen. Enhver, der vil, kan selv gøre sig sine iagttagelser på træer og buske langs de veje, som blev saltet i vinter. Sådan en gang koncentreret saltlage dræber uden tvivl ukrudtet. Men natriumindholdet i saltet bindes til jordens partikler og fremtvinger en udvaskning af andre, mere værdifulde mineraler. Og kloridet i saltet vil enten blive optaget i ukrudtsrødderne og dræbe toppen, eller det vil blive udvasket til grundvandet. Store træer og buske har i øvrigt ofte rødder ud under flisearealer og indkørsler.

Man kan selvfølgelig diskutere om salt er giftigt (80 g skal i øvrigt være dræbende dosis for et menneske på 80 kg), men skadeligt, det er det. Så derfor kan vi næppe anbefale hverken dette eller andre, tilsvarende midler. Sagen er, at denne hunger efter mirakelmidler stemmer meget dårlig overens med en økologisk tankegang. Den udspringer af holdninger, som i bund og grund er bærende for alt det, vi er på vej bort fra.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 46 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Ukrudtshajen

Rullerenser – hjulhakke – såmaskiner

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Ukrudt > Salt og eddike som ukrudtsgift?

Søg:

St�t Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider