Spørg eksperterne

Kan jeg bruge plænerens mod skvalderkål?

Endnu en gang et spørgsmål om skvalderkål. Vi har en dejlig stensætning, som desværre er helt dækket med skvalderkål. Jeg kan desværre ikke få rødderne væk pga. stenene, så selvom jeg prøver ikke at bruge ukrudtsmidler i haven, er det vel løsningen? Jeg har prøvet med sort plastik uden den store succes. Oven på stensætningen står en dejlig pærekvæde, og den kan vel tage skade (dø?), hvis jeg benytter Roundup? Jeg har derfor tænkt på, om plænerens kunne være en løsning?

Med venlig hilsen
Conni Johansson, maj 2002

Svar

Skvalderkål er en besværlig plante på det forkerte sted. På en stensætning er det uden tvivl endnu mere besværligt end andre steder. Bruger du Roundup er der stor risiko for, at din pærekvæde vil dø, og at bruge plænerens giver ingen mening. Den eneste sikre løsning er at flytte stenene én efter én og samtidig fjerne skvalderkålrødder. Ellers må man gå den tunge vej som er lugning hver dag over en lang periode, hvor man hver gang, der kommer noget grønt, fjerner det. Til sidst vil skvalderkålen have mistet sin energi og give op, men det tager meget lang tid, og holder man lugepause i vækstperioden, kommer de igen. Plastikmodellen, kan også bruges, men det kræver dækning to vækstsæsoner, og det er jo både grimt og besværligt.

Desværre, ingen lette løsninger!

Med venlig hilsen
Jens Thejsen
Konsulent, underviser og forfatter, www.jensthejsen.dk

Kommentarer

Der er 25 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Ukrudtshajen

Rullerenser – hjulhakke – såmaskiner

ECOstyle A/S

Effektiv ukrudtsmiddel, hurtigt nedbrudt

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Ukrudt > Kan jeg bruge plænerens mod skvalderkål?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider